Den israelske efterretningstjeneste Mossad har angiveligt afværget både planlagte og forsøg på iranske angreb mod israelske ambassader i blandt andet Europa, ifølge rapport udgivet mandag. Det skriver avisen Times of Israel.
Ifølge israelske Channel 12 fremgår det ikke hvor angrebene blev afværget, men samarbejdet med de pågældende lande hjalp med at afværge angrebene.
”Frustrationen vokser hurtigt i Iran,” står der blandt andet i rapporten.
Der var ikke flere tilgængelige detaljer og der blev ikke sat navn på kilderne.
I 2012 forsøgte Iran og dens libanesiske terrorgruppe Hizbollah angiveligt at gennemføre en række angreb mod israelske ambassader i Indien, Georgien, Thailand og andre steder.
Ifølge Channel 12 har angrebet mod Natanz-nukleare anlæg i Iran som ifølge flere kilder blev udført af Israel, sat Teherans uranberigelsesprogram tilbage med to år.
Læs MIFF’s artikel om angrebet i Iran her.
De angivelige israelske angreb menes at være svar på at Iran stod bag et cyberangreb på Israels vandforsyning i april. Angrebet blev standset i tide, men det israelske drikkevand kunne i værste fald være blevet forgiftet – læs mere her.
Ifølge israelske Channel 13 blev Irans uranberigelsesprogram sat tilbage med et år.
Avisen New York Times citerede en efterretningstjeneste i Mellemøsten som sagde at Israel står bag branden, der beskadigede en bygning brugt til produktion af centrifuger ved Natanz.
Den uidentificerede kilde sagde at sprængningen ved atomanlægget blev forårsaget af en voldsom bombe.
Et medlem af den iranske revolutionsgarde udtalte også til New York Times at der var tale om en bombe som havde forårsaget branden, men angav ikke hvem der stod bag den.
Ifølge den mellemøstlige efterretningstjeneste var Israel ikke knyttet til andre mystiske brande i Iran den seneste uge.
Tidligere forsvarsminister Avigdor Liberman har antydet at den citerede kilde i rapporten er Mossad-chef Yossi Cohen.
Premierminister Benjamin Netanyahu meddelte søndag at Cohens stilling forlænges frem til juni 2021 grundet uspecificerede “sikkerhedsudfordringer.” Cohen er kendt i Mossad for at være en operationsmand. Cohen har medvirket til at Mossad har fået mere personale, forhøjet budget og fokus på spionoperationer rettet mod det iranske atomprogram.
Ifølge israelsk rapportage er der israelsk mistanke om at Iran kunne finde på at udføre et gengældelsesangreb mod Israel, hvis de konkludere at Jerusalem står bag Natanz-bombningen.
Forsvarsminister Benny Gantz nedtonede har nedtonet spekulationerne og udtalt at ikke alt hvad der sker i Iran skyldes Israel.
Iran har nu indrømmet at atomanlægget i Natanz har lidt ”betydelig” skade som følge af branden, hvilket også bekræftes af satellitbilleder.
Iran havde ellers forsøgt at bagatellisere skaderne, til trods for at analytikere har udtalt at et overjordisk laboratorium brugt til at forberede avancerede centrifuger før de installeres under jorden, havde lidt stor skade.
– Heldigvis var der ingen personskader som følge af hændelsen, men de økonomiske skader er betydelige, siger talsmand for Irans atombureau, Behrouz Kamalvandi.
Myndighederne har peget på kilden til branden, men tilbageholder oplysningerne af hensyn til national sikkerhed, siger Kamalvandi.
Bygningen blev oprindeligt opført i 2013 til udvikling af avancerede centrifuger. Arbejdet blev stoppet i 2015 efter den internationale atomaftale trådte i kraft. Da USA trak sig ud af atomaftalen i 2018 blev arbejdet fornyet, siger talsmanden.
Ifølge talsmanden havde branden ødelagt “præcisions- og måleinstrumenter” og centret havde ikke arbejdet med fuld kapacitet på grund af begrænsninger indført i atomaftalen. Efter USA trak sig ud af aftalen begyndte Iran at eksperimentere med avancerede centrifuger.
I 2018 fremviste Iran sine IR-2, IR-4 og IR-6 centrifuger, hvilket blev betragtet som en advarsel til Europa om at holde sig til atomaftalen. Billeder taget ved Natanz menes også at vise IR-8-centrifuger – til trods for at iranske embedsmænd har udtalt at de endnu ikke kunne håndtere de yderst avancerede centrifuger.
Branden er en ud af en række mystiske hændelser som har ramt følsomme iranske lokationer de seneste dage. Det har ført til spekulationer om, at det kan være resultatet af en sabotagekampagne.
Iran har igennem længere tid nægtet at de vil have atomvåben – til trods for at International Atomic Energy Agency (IAEA) tidligere har udtalt, at Iran har udført hvad der “støtter en mulig militær dimension til sit atomprogram”.
Vestlige bekymringer over det iranske atomprogram førte til sanktioner og atomaftalen i 2015. USA under ledelse af præsident Trump trak sig ensidigt ud af aftalen i 2018. Det har ført til eskalerende angreb mellem Iran og USA samt Irans afvisning af atomaftalens begrænsninger.
