Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Tak Danmark for at stemme nej til FN-markering af Israels oprettelse som katastrofe

Her ses Israels FN-ambassadør Gilad Erdan på talerstolen i FNs generalforsamling, 20. januar 2022. (Foto: Israels FN-kontor)
Israels FN-amabssadør: - Hvad ville du sige, hvis det internationale samfund fejrede oprettelsen af dit land som en katastrofe? Sikke en skændsel.

I forbindelse med MIFFs mindemarkering den 27. nov for de glemte jødiske flygtninge fra arabiske lande, skrev MIFF blandt andet:

En gang levede der omkring 1 million jøder i den arabiske verden. Jøderne udgjorde omkring 2% af befolkningen i det arabiske område. Til sammenligning udgør Israel kun knap 0,2% af arealet, mens jøderne i praksis er blevet fordrevet fra 99,8% af området.

Efter flere tusind år blev jøderne enten dræbt eller tvunget til at flygte – mange af dem uden andet end tøjet på kroppen. De fleste af dem fandt deres nødhavn i Israel. Omkring 70% af Israels jødiske befolkning har rødder i Mellemøsten og Nordafrika.

I dag er der stort set ingen jøder tilbage i den arabiske verden – alligevel er deres historie blevet glemt. Det vil MIFF gerne være med til at ændre på.

I går stemte FN’s Generalforsamling for at afholde en mindedag på 75-årsdagen for Nakba (på arabisk katastrofe) på dagen hvor Israel blev etableret som en moderne, demokratisk, jødisk stat, skriver Jerusalem Post.

Afstemningen blev vedtaget med 90 lande som stemte ja, 30 lande som stemte nej og 47 lande som undlod at stemme.

Danmark, Sverige stemte sammen med de fleste EU-lande imod – Cypern stemte derimod for. USA, Canada, Australien og Storbritannien stemte også imod.

Israels FN-mbassadør Gilad Erdan Tweetede: – Med vedtagelsen af en så ekstrem og grundløs resolution, hjælper FN med at fastholde konflikten.

I en plenumdebat i FN’s Generalforsamling forud for afstemningen opfordrede Erdan FN til: – At holde op med at ignorere den jødiske Nakba og henviste til de 750.000 jøder, der blev udvist fra arabiske- og muslimske lande i kølvandet på Israels oprettelse.

Erdan tilføjede: – Hvad ville du sige, hvis det internationale samfund fejrede oprettelsen af dit land som en katastrofe? Sikke en skændsel.

Erdan viste generalforsamlingen en forside af The New York Times fra 16. maj 1948 med overskriften: – Jøder i alvorlig fare i alle muslimske lande – se avisens forside her.

Danmark og Sverige stemte imod, Norge og Island undlod at stemme:

Skærmdump: https://www.jpost.co
m/israel-news/article-723759

Israels FN-ambassadør fortalte historien som verden i dag har glemt – den 29. november 1947, stemte FN for opdeling af det britiske mandat i en jødisk og en arabisk stat (resolution 181). Jøderne sagde ja til en jødisk stat, mens araberne sagde nej til en arabisk stat side om side med en jødisk stat. I stedet gik flere arabiske lande i krig mod spæde Israel.

Bemærk at araberne allerede blev tilbudt en stat af Peel-kommisionen i 1937 – det tilbud sagde de også nej til. Siden 1937 har araberne sagt nej til alle tilbud om en stat – senest i 2018.

Israels FN-ambassadør sagde videre: – De jødiske samfund i Mellemøsten og Nordafrika gjorde ikke oprør mod det internationale samfunds beslutning. De forsøgte ikke at udslette et andet folk. Deres eneste forbrydelse var at være jøder. Det er den sande Nakba. Det er den katastrofe, der blev udført mod det jødiske folk, og det er den katastrofe, som dette organ har ignoreret i årtier.

Israels FN-ambassadør fortalte at diplomater under private samtaler, har fortalt ham, at de kender til palæstinensernes krav om “retten til at vende tilbage” og at hvis de flere millioner efterkommere af en krig, der fandt sted for 75 år siden, flyttede til Israel, ville betyde at verdens eneste jødiske stat ville forsvinde.

FN-ambassadør Erdan spurgte: – Hvorfor er I bange for at sige det offentligt? Hvorfor skal FN være en platform for løgne?

Palæstinensernes FN-ambassadør Riyad Mansour sagde at den nye stat Israels “plan var, og er i mange aspekter stadig, at fortrænge og erstatte vores folk på deres forfædres land. Maksimal palæstinensisk geografi med minimum palæstinensisk demografi.”

Mansour sagde, at FN “endelig vil anerkende den historiske uretfærdighed, der ramte det palæstinensiske folk” ved at markere Nakba-dagen. Vores folk fortjener anerkendelse af deres situation, retfærdighed for ofrene, erstatning for deres tab og opfyldelse af deres rettigheder,”

Israel har lanceret den første udstilling nogensinde om jødernes udvisning fra arabiske stater og Iran i FN. Udstillingen som hedder The Story of the Jewish Nakba (Hostorien om den jødiske Nakba), vises i FN’s hovedkorridor i New York i en uge.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem