Nu ser det ud til at Abraham-aftalerne kan hjælpe med at presse verden til at anerkende det jødiske folks smerte og lidelse i regionen, skriver Israel Hayom.
Sideløbende med den regionale udvikling som fulgte efter Abraham-aftalerne, ligger en af mulighederne for den fremtidige positive udvikling i fortiden og med den muligheden for at gøre op med den uretfærdighed som jødiske flygtninge fra arabiske lande og Iran er blevet udsat for.
Flere tusind års jødisk historie i regionen forsvandt over nat da omkring en million jøder, der havde levet i arabiske lande og Iran blev tvunget til at flygte eller blev myrdet både før og efter Israels oprettelse som moderne stat i 1948. Jøderne havde levet i Mellemøsten i mere end 2.500 år – længe før islam kom til.
Den rige jødiske kultur i regionen er blevet et glemt kapitel. Vi hører stort set kun om palæstinenserne, hvem taler om de jødiske flygtninge som blev smidt ud af deres hjemlande uden andet end det tøj de havde på kroppen? Hvem taler om jødernes rige kultur i Babylonien (nuværende Irak) som daterer sig flere tusind år tilbage i tiden? Hvem taler om jøderne i Yemen som er blevet etnisk udrenset eller myrdet? Hvem taler eksempelvis om jøderne i Marokko, Algeriet, Egypten, Saudi Arabien, Libanon, Syrien som stort set er helt væk?
UN Watch til arabiske lande i FN – hvor er jeres jøder henne? Vi venter fortsat på svar…
I dag har omkring 70% af jødiske-israelere rødder i Mellemøsten og Nordafrika – jødiske flygtninge er aldrig blevet anerkendt af FN eller andre internationale organer.
En frygtelig uretfærdighed Mindre end et år før underskrivelse af Abraham-aftalerne afslørede Israel Hayom det enorme omfang af ejendomme efterladt af jøder fra arabiske lande, især jøder fra Iran, efter de blev fordrevet fra deres lande og flyttede til Israel. Ifølge et indledende og konservativt skøn ligger værdien af deres ejendomme på omkring 1 billion kroner! – et astronomisk beløb der blot viser hvor tragisk et kapitel det er i det jødiske folks historie fra arabiske lande, som hidtil ikke har fået opmærksomhed.
For første gang er Israel i besiddelse af omfattende data omkring det vigtige spørgsmål – det er vigtigt at understrege, at der i dag, ligesom tidligere, er en moralsk forpligtelse til at rejse den slags spørgsmål på den internationale arena.
Israels FN-ambassadør Gilad Erdan: – For et år siden gjorde jeg det til mit mål at bruge Abraham-aftalerne som springbræt til at rette op på den frygtelige uretfærdighed i FN – at fremme anerkendelsen af de 850.000 jødiske flygtninge, der blev fordrevet fra de arabiske lande og Iran.
I interview til Israel Hayom sagde Erdan: – FN gjorde aldrig noget og anerkendte ikke den store uretfærdighed, der blev gjort mod vores brødre, der blev angrebet, myrdet, og hvis ejendom blev plyndret af de arabiske lande, der fordrev dem. Jeg så derfor Abraham-aftalerne som en passende anledning til at sætte spørgsmålet på FN’s dagsorden og rette op på den situation, hvor FN kun arbejder for at hjælpe de ‘palæstinensiske flygtninge’ og ikke engang anerkender smerten og lidelsen som de jødiske flygtninge blev udsat for.”
Erdan bemærker, at han har skubbet på med for at få spørgsmålet taget op i løbet af det seneste år: – Jeg rejste det i mange samtaler med ambassadører og regeringsfigurer fra FN’s medlemslande, og jeg arbejdede for at sætte spørgsmålet på den daglige dagsorden. Erdan arbejder både på at jødiske flygtninge får deres ejendomme tilbage ogbliver anerkendt som flygtninge.
En af de vigtigste begivenheder som Erdan organiserede, var en særlig demonstration uden for FN’s hovedkvarter den 29. november 2021, som svar på konferencen “Solidaritet med det palæstinensiske folk”, der blev afholdt samme dag i FN’s Generalforsamling. Målet med konferencen – som blev overværet af Generalforsamlingens præsident, Sikkerhedsrådets præsident og de palæstinensiske myndigheders udsending – skulle styrke støtten til palæstinensernes “ret til at vende tilbage”
Under protesten sendte Erdan lastbiler ud på gaderne i New York dekoreret med skilte, og da de ankom til FN-hovedkvarteret, viste de billeder af jøder, der var fordrevet fra arabiske lande. Ambassadøren angreb også FN for at ignorere historien om udvisningen af jøder og plyndringen af deres ejendom.
Gilad Erdan: – FN styrker palæstinensernes falske og farlige fortælling. Ved at gøre det sletter FN det jødiske folks historie, fordrejer sandheden og fortier de tragiske historier om jødiske flygtninge – vi vil ikke tillade, at deres historier glemmes. Den 29. november, dagen hvor jødernes ret til en stat blev anerkendt, og den dag, hvor araberne og palæstinenserne afviste beslutningen og forsøgte at udslette os – tør FN kun støtte palæstinenserne og fremme deres fantasi ‘ret til at vende tilbage’, der ville føre til at den eneste jødiske sat i verden forsvinder -det er en skændsel!
Bruger alle platforme: – Siden den bevægende dag jeg var så privilegeret at være en del af, hvor de historiske Abraham-aftaler blev underskrevet med Bahrain og Emiraterne på Det Hvide Hus’ græsplæne, er der gået knap to år. I den tid har vi fået gennemført så meget: Forholdet til [Abraham-aftale]-landene er blevet tættere med økonomiske, kulturelle og strategiske partnerskaber, og vi er gået fra at være ‘venner på papiret’ til at blive ‘rigtige venner’, siger FN-ambassadør Erdan.
– Siden da har jeg holdt fælles møder og arrangementer med Abraham-aftale landene, inkl. markering af den internationale kvindedag med den marokkanske ambassadør i USA, tændt Chanukkah-lys med den marokkanske ambassadør i FN og plantet et træ til ære for Jordens Dag med Emiraternes ambassadør i USA – lande, som vi aldrig havde drømt om, at vi ville opnå så tæt et forhold med, understreger Erdan.
Men når det gælder synet på jøder fra lande i Mellemøsten, er vi ikke i mål endnu, understreger Erdan.
– Selvom jeg holdt protestbegivenheden ved FN og jeg har arbejdet på at skabe opmærksomhed omkring problemet, vil jeg intensiverer kampen for de jødiske flygtninge – det er kun begyndelsen på kampen. Jeg vil bruge alle platforme – inkl. FN’s generalforsamling i juni og de forskellige møder, som der vil være en del af – for at sætte det vigtige emne på dagsordenen og for at fremsætte en væsentlig resolution i FN om anerkendelse af de jødiske flygtninge fra arabiske lande og Iran.
