Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

EU smækker pengekassen i for PA: – Tag imod skatteinddrivelse fra Israel

Mahmoud Abbas og de palæstinensiske myndigheder (PA) nægter at tage imod store skatteoverførsler fra Israel. (Foto: Facebook)
Siden maj har PA's leder Mahmoud Abbas nægtet at tage imod skatteindtægter fra Israel som nu løber op i 750 mio. dollars.

Den Europæiske Union har fortalt de palæstinensiske myndigheder (PA) at pengekassen er lukket til Ramallah tager imod de skatteindtægter som Israel har inddrevet på deres vegne, det skriver avisen The Algemeiner.

I maj nægtede PA’s leder og præsident Mahmoud Abbas at tage imod skatteindtægter opkrævet på deres vegne af Israel. PA havde forinden besluttet at stoppe ethvert samarbejde med Israel, grundet planerne om at udvide israelsk lov til dele af Judæa og Samaria (Vestbredden). Derfor har PA siden maj nægtet at tage imod et beløb som nu ligger på omkring 750 mio. dollars i skatteindtægter. I 2019 skrev MIFF om at Israel inddriver omkring 170 mio. dollars om måneden på vegne af PA – læs MIFF’s artikel om det her.
Læs MIFF’s artikler om Israels plan for Vestbredden her.
Læs MIFF’s artikler om PA her.
Læs MIFF’s artikel: – Palæstinensiske ledere har været «en fiasko» i 70 år. Tidligere saudiarabisk efterretningschef og prins kalder en spade for en spade i sin kritik af palæstinensiske ledere.
Læs MIFF’s artikler om dansk bistand til PA og hvordan den blandt andet bliver misbrugt til terrorangreb mod israelere her.

Selvom normaliseringsaftalerne mellem Israel, De Forenede Arabiske Emirater og Bharain også omfattede en midlertidig suspension af Israels planer om at udvide israelsk lov til også at gælde over dele af Vestbredden, har det ikke ændret på Abbas beslutning om ikke at samarbejde med Israel. Læs MIFF’s artikler om Abrahamaftalerne her.

EU’s chef for udenrigspolitik Josef Borrell, ringede i sidste uge til Abbas og meddelte at EU ikke vil udbetale flere lån eller give mere finansiel støtte, så længe PA ikke tager imod skatteindtægterne som Israel har sørget for at inddrive på deres vegne. Borrell opfordrede Abbas til at genoptage sikkerhed- og civil koordinering med Israel, men det ville Abbas ikke forpligte sig til, ifølge Axios-rapporten med henvisning til ikke navngivne europæiske diplomater.

Egypten og Jordan har også bedt Abbas om at tage imod egne skatteindtægter fra Israel, ifølge Axios med henvisning til ikke navngivne israelske embedsmænd. Læs MIFF’s artikel: Arabiske lande har skåret kraftigt ned i økonomisk støtte til palæstinenserne.

Ifølge rapporten satser Abbas på at den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden vinder det kommende præsidentvalg i USA til november og en ændret PA-politik på baggrund af Bidens holdning til den israelsk-palæstinensiske konflikt, som blandt andet inkluderer opfordring til en to-statsløsning. Læs MIFF’s artikel om hvorfor en sejr til Biden vil være dårligt nyt for Israel.

Biden har lovet at genoptage amerikansk bistand til palæstinenserne i overensstemmelse med Taylor Force Act, som den amerikanske præsident Trump underskrev i 2018. Præsident Donald Trump har stoppet hovedparten af amerikansk bistand til PA, grundet PA’s lønudbetalinger til dømte terrorister og deres familier – læs MIFF’s artikler om hvordan dansk bistand misbruges til at udbetale store summer til dømte terrorister med israelske liv på samvittigheden her. Trump har stoppet anden amerikansk bistand til palæstinenserne, herunder UNRWA – læs MIFF’s artikler om hvorfor UNRWA er blevet en del af problemet i stedet for en del af løsningen samt misbrug og skandaler i UNRWA. Læs MIFF’s artikel om opbevaring af våben på UNRWA drevet skoler. Læs MIFF’s artikel om hvordan danskernes forhøjede bidrag til UNRWA bliver misbrugt. Trump har også stoppet US Agency for International Developments projekter på Vestbredden og i Gaza. Læs MIFF’s artikel på Norsk: Hvis ikke palestinerne stanser belønningen av terrorister, stanser USA bistand.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!