Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Enhedslistens Corona-ordfører hopper med på grundløse vaccine-anklager mod Israel

Peder Hvelplund, Enhedslistens Corona-ordfører. (Foto: Steen Brogaard)
Partiets Corona-ordfører, Peder Hvelplund har ikke styr på fakta i Israels vaccine-program.

Allerede i april 2020 kunne MIFF fortælle at Østrigs forbundskansler, Sebastian Kurz, havde taget initiativ til Corona-alliance mellem de små lande som efter hans mening har håndteret Corona-krisen fornuftigt, læs MIFFs artikel HER

– Det et rigtigt godt selskab for Danmark at være inviteret med i. Og vigtigt – ikke mindst på den længere bane. Det er nogle af de lande, der meget hurtigt og effektfuldt har reageret på Corona-krisen, sagde statsministeren i 2020.

Israel har fra dag èt haft førertrøjen på, når det gælder vaccineudrulning. Læs mere om den danske forbindelse til vaccinesuccessen HER.

På torsdag vil statsministeren under mødet med premierminister Netanyahu, blandt andet drøfte muligheden for etablering af fælles vaccinefabrik i Israel. Læs MIFFs artikel om det HER.

Selvom Danmark fortsat vil modtage Corona-vacciner fra EU, har statsministeren udtalt til TV2, at hun meget gerne køber overskydende vacciner fra Israel – se klippet HER

Mens statsministeren ser Israel som en samarbejdspartner som kan hjælpe Danmark med at komme hurtigere ud af Corona-krisen, stiller Enhedslisten sig på bagbenene.

Enhedslistens Corona-ordfører viser i sin udtalelse til Berlingske Tidende den 1. marts, at han ikke har styr på fakta når det gælder Israels vaccine-program. Sådan sagde Peder Hvelplund til avisen:

– Det er betænkeligt, at man vil købe vacciner fra et land som Israel, der ikke har en plan for, hvordan den palæstinensiske befolkning i Israel skal vaccineres. Der bør det som minimum være et krav, at den palæstinensiske befolkning også bliver tilbudt vaccine, før vi begynder at købe vacciner derfra.

– Vi skal naturligvis sikre os, at vi får den danske befolkning vaccineret så hurtigt som muligt, men vi bliver nødt til at sikre os, at der bliver en global fordeling af vacciner. Og når Israel ikke stiller vacciner til rådighed for den palæstinensiske befolkning, er det ikke rimeligt, at de skal miste den mulighed, for at vi kan få flere vaccinedoser til Danmark. Og vi må jo bare konstatere, at den palæstinensiske befolkning ikke bliver tilbudt vacciner nok, som det er i dag.

Talsmand for den israelske ambassade: – Alle borgere Israel er med i den nationale vaccinekampagne
David Jano understreger at det »blankt kan afvises«, at palæstinensere som lever i Israel, ikke er omfattet af vaccine-programmet.

– Alle borgere i Israel, om det er jøder, muslimer eller kristne, og også dem, der bor i Østjerusalem, er med i den nationale vaccinekampagne. Der bliver ikke skelnet mellem folk. Hvad angår vaccineudrulningen i de palæstinensiske områder, er det Israels holdning, at det er et spørgsmål, som de palæstinensiske selvstyremyndigheder selv skal varetage. Det er ikke Israels ansvar at vaccinere borgere i det palæstinensiske selvstyre, udtaler David Jano.

Danske medier og politikere har ikke styr på fakta
Sådan skrev Berlingske Tiden blandt andet også den 1. marts:
»Der har også været kritik af, at palæstinensere, der lever i områder, der er besat af Israel, ikke er blevet vaccineret. Men det er ikke Israels opgave, lyder det fra ambassaden.«

Israel ”besætter” IKKE Judæa og Samaria (Vestbredden)
Israel kan højst blive kaldt for en besætter af en del af Golanhøjderne som tidligere hørte under Syrien. Vestbredden var i Jordans hænder og deres suverænitet over Vestbredden blev kun anerkendt af Storbritannien og Pakistan. Der har ALDRIG eksisteret en palæstinensisk stat – derfor kan den ikke besættes. Læs MIFF’s artikler om Vestbredden her. Læs også MIFF’s artikel “Myten om annektering” – her gennemgår Natasha Hausdorff som er advokat og har ekspertise på området de vigtigste juridiske årsager til at Israel ikke “besætter” Vestbredde

Israel besætter ikke Gaza!
Hvad angår Gaza, så trak Israel sig under ledelse af premierminister Ariel Sharon helt ud af enklaven med alle soldater og bosættelser i september 2005. Israel trak sig også ud af fire bosættelser på Vestbredden.

I juni 2007 var der en militær konflikt mellem de to største palæstinensiske bevægelser i Gaza-striben. Den islamistiske terrororganisation Hamas tog magten fra Fatah-loyale styrker. Som følge af kampene blev den palæstinensiske samlingsregering opløst og det palæstinensiske samfund blev splittet. Palæstinensiske myndigheder (PA) i Ramallah har siden da kun haft kontrol over de selvstyrede områder på Vestbredden.

Det er på tide at danske journalister og politikere sætter sig i fakta når det gælder Israel. De mangler simpelthen basal viden og historisk sammenhæng!

Læs også: Se hvordan PAs anklage om “medicinsk apartheid” breder sig. De palæstinensiske myndigheder (PA) lovede palæstinenserne at de ville sørge for Corona-vacciner. Nu viser det sig at PA ikke kan holde det løfte, derfor anklager de Israel for “medicinsk apartheid”.




Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem