Vores weekend seminar vil foregå i idylliske omgivelser og strand på Sola Strand Hotel, beliggende tæt på Stavanger lufthavn, hvilket letter rejsen for tilrejsende fra Danmark, Færøerne og Sverige.
Shadi Khalloul er israelsk-aramæisk leder og talsmand for Israels aramæiske minoritet
Khalloul er grundlægger og leder af den israelsk-kristne-aramæiske forening (ICAA). Khalloul er også major i Israels forsvarshærs reservestyrker. Derudover har han også en akademisk grad i international business og finans fra University of Las Vegas.
Aramæerne er kendt fra assyriske, bibelske og aramæiske kilder, der strækker sig mere end tre tusind år tilbage. Aramæerne har aldrig etableret en organiseret stat, men aramæisk, der er tæt beslægtet med hebraisk og bruges sammen med hebraisk i Det Gamle Testamente, har haft en afgørende betydning for oldtidens Mellemøsten. Det menes også at Jesus talte en lokal aramæisk dialekt (galilæisk).
Historisk israelsk anerkendelse af aramæerne, aramæerne er et af de ældste kristne mindretal i verden. I 2014 fik Khalloul Israels parlament (Knesset) til at godkende, at israelske-aramæere kan blive registeret som aramæere på deres ID-kort. Aramæerne blev tidligere registreret som israelske-arabere. Aramæerne er meget stolte over deres aramæiske identitet og ønskede derfor, at deres stolthed også blev afspejlet på deres ID.
Ud over at styrke aramæisk kulturliv og sprog, arbejder Khalloul også aktivt for at få israelsk-kristne til at aftjene i IDF. På nuværende tidspunkt, har kun israelsk-drusiske mænd og israelsk-tjerkesiske mænd, der har værnepligt på lige fod med deres israelsk-jødiske landsmænd. Kun israelsk-jødiske kvinder har værnepligt. Israelske minoritetskvinder og mænd, kan vælge at melde sig frivilligt ind i IDF eller til national tjeneste.
Khalloul vil holde foredrag ved MIFF Forum om:
- Hvorfor israelske-aramæere støtter den jødiske stat
- Truslen fra Iran og Det Muslimske Broderskab mod jøder og kristne
- Klik her for at melde dig til MIFF Forum