Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Boykot af israelske varer lige så forbudt for Aarhus som for København

I 2017 afviste Aarhus byråd at boykotte israelske varer fordi det strider med Danmarks udbudsregler og EU-regler. Københavns Kommune nåede frem til samme konklusion i 2021. Aligevel forsøger Aarhus byråd igen at indføre boykot. (Foto: Peter Čuhalev, Flickr)
I 2017 afviste Aarhus byråd at boykotte israelske varer fordi det strider med Danmarks udbudsregler og EU-regler. Københavns Kommune nåede frem til samme konklusion i 2021. Aligevel forsøger Aarhus byråd igen at indføre boykot.

Den 16. marts 2021 skrev MIFF blandt andet om at en række norske kommuner og amter i senere år havde vedtaget boykot af varer og tjenester fra israelske bosættelser. MIFF har forklaret – eksempelvis i brev til Oslo og Viken, at en sådan boykot vil være et brud på både norsk- og europæisk lov om offentlige anskaffelser. Allerede da Trondheim var først ude med en vedtagelse i november 2016, slog MIFF fast at vedtagelsen var ulovlig og diskriminerende.

I en ny udtalelse – læs mere HER, nåede juristerne ved kommuneadministrationen i København frem til samme konklusion. Her er deres hovedkonklusioner:

Udenrigspolitik er en statslig opgave. En kommune kan derfor som udgangspunkt ikke blande sig i og/eller anvende sine økonomiske midler til formål af udenrigspolitisk karakter.

En kommune kan ikke uden særlig hjemmel boykotte varer, produkter og virksomheder fra et andet land af udenrigspolitiske årsager.

Dansk udbudslov giver kommuner adgang til at stille krav til leverandørens generelle egnethed og/eller til leverandørens konkrete udførelse af gældende kontrakt, men ikke til at boykotte på et politisk grundlag. «Det er derfor i henhold til udbudsloven ikke muligt at opstille en generel egnethedsbetingelse om, at virksomheden ikke har produktion i de ulovlige israelske bosættelser,» skriver kommunens jurister. «Kravet om ligebehandling udelukker forskelsbehandling af leverandører alene på baggrund af en vares oprindelse fra et bestemt land eller område.»

En boykot af israelske bosættelser er i strid med EU-reglerne. «Derudover må en sådan generel boykot antages at være i strid med almindelige EU-retslige principper,» skriver Københavns jurister. I 2018 sagde Danmarks daværende udenrigsminister at et forbud mod import af bosættelsesvarer «alene kunne gennemføres – i retslig og praktisk forstand – i fællesskab i EU-regi».

Indstillingen fra kommuneadministrationen vil blive behandlet ved Økonomiudvalgets møde 16. marts – læs mere HER. Administrationen anbefaler at udtalelsen tages til efterretning, og at forslag om boykot (tidligere rejst i 2015) lægges i graven.

I Norge har Statens indkøbscenter for nylig gennemført en «anskaffelsesjuridisk vurdering». Også deres konklusion stemmer med MIFFs juridiske vurdering: En offentlig indkøber har «hverken ret eller pligt til at afvise» selskaber med aktivitet i israelske bosættelser.

Læs hele artiklen HER.

Aarhus (2017): Boykot vil være ulovlig:

I august 2017 vedtog byrådet i Aarhus at afvise forslag om boykot af israelske bosættelser. «Kommunen […] kan ikke uden særlig lovhjemmel boykotte varer fra et andet land eller område. Da en sådan lovhjemmel ikke foreligger, skal kommunen handle indenfor udbudsreglerne. Det er vurderingen, at det næppe er foreneligt med udbudsreglerne at gennemføre en beslutning om at kommunen ikke i almindelighed indkøber varer produceret i ulovlige israelske bosættelser i okkuperede palæstinensiske områder,» skrev Aarhus kommune, ifølge København kommunes bilag.

I 2011 slog advokatfirmaet Lett fast, på vegne af Københavns kommune, at «en kommune ikke uden særlig lovhjemmel kan boykotte varer, produkter og virksomheder fra et andet land eller område.

Læs hele artiklen HER.

Aarhus byråd forsøger igen at boykotte vare og tjenester fra israelske bosættelser


Forslaget kom først fra partierne SF, Enhedslisten og Radikale Venstre og blev sendt til et underudvalg til Økonomiudvalget og undersøgt af borgmesterens afdeling. Her nåede man frem til den konklusion at Aarhus IKKE selv må beslutte at stoppe handlen fra bestemte lande da det er i strid med udbudsreglerne, skriver TV2 ØSTJYLLAND.

Partierne SF, Enhedslisten og Radikale Venstre har igen taget sagen op med henvisning til et svar fra tidligere økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, som i 2014 udtalte at kommunerne har lov til at vælge ikke at handle med hvad de kalder for de besatte områder i Judæa og Samaria (Vestbredden).

Rabih Azad-Ahmad fra partiet Radikale Venstre som er rådmand for kultur og borgerservice i Aarhus byråd henviser til de norske kommuner som har valgt – til trods for at det som tidligere nævnt er ulovligt, at boykotte varer fra israelske bosættelser. 

Azad-Ahmad mener at udbudsreglerne i Norge kan sammenlignes med dem vi har i Danmark og at boykot derfor burde være mulig. Som tidligere nævnt har jurister ved flere lejligheder slået fast at boykot er i strid med loven.

Byens borgmester Jacob Bundsgaard fra Socialdemokratiet, besluttede efter møde at han vil tage sagen op med enten indenrigsministeriet eller erhvervsministeriet for at få en afklaring. Borgmesteren bakkes op af partierne som har stillet forslaget.

Om Rabih Azad-Ahmad er herboende palæstinenser, født i Libanon (1976). Han mistede sin bror under Libanonkrigen i1982 med Israel. I dag sidder han i Aarhus Byråd som rådmand for kultur og borgerservice for partiet Radikale Venstre (RV). Læs MIFFs artikel om partiets anti-israelske politik her. Læs også MIFFs artikel om Rabih’s deltagelse i anti-israelske aktiviteter i Danmark HER.

Israelske bosættelser er LOVLIGE i henhold til folkeretten:

I henhold til folkeretten er israelske bosættelser i Judæa og Samaria lovlige – det skyldes at den universelle regel for bestemmelse af grænser for nye stater (uti possdetis juris) diktere at de skal etableres med de administrative grænser som den tidligere administrative myndighed havde. Forud for Israel blev Mandatet af Palæstina oprettet af Nations League og administreret af Storbritannien. Som den eneste stat, der kom ud af mandatet i 1948, dikterer folkeretten at Israel arvede mandatets administrative grænser. Det skyldes at araberne afviste alle tilbud om en selvstændig stat side om side med Israel. Det har de gjort siden 1937 og frem til det seneste tilbud de fik i 2018 – læs HER. I henhold til uti possdetis juris, så diktere princippet at det pågældende område har været under israelsk suverænitet siden statens uafhængighed, det gjaldt også under Jordans besættelse af territoriet i 1948-1967. Territoriet er politisk omstridt, men det juridiske princip er fuldstændig klart hvad angår Judæa og Samaria. Israel har IKKE besat Judæa og Samaria. Princippet om at en ny stat arver grænser fra den sidste øverste administrative myndighed er blevet anvendt universelt efter uafhængigheden af nye stater – eksempelvis i stater i Asien, Afrika, Sydamerika og det tidligere Sovjetunion. Læs mere HER.

Oslo-aftalerne


Derudover bør det tilføjes at de palæstinensiske myndigheder jf. Oslo-aftalerne indgået med Israel primo 1990’erne, hr selvstyre og kontrol over Område A & B i Judæa & Samaria, mens Israel har den fulde kontrol over Område C i Judæa & Samaria. Alligevel bygger de palæstinensisk ulovligt i Område C uden Israels tilladelse og med millioner af kroner fra Danmark, EU og andre donorlande – læs mere HER.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!