Der er så meget danske medier ikke fortæller om Israel – eksempelvis at verdens eneste jødiske stat også er et af de mest blandede samfund. Israel er det eneste land i Mellemøsten med utallige minoriteter, der alle har religions- og ytringsfrihed, stemmeret og lige muligheder på linje med deres israelsk-jødiske landsmænd.
– Massakren og krigen har lært os at vi lever og dør sammen – vi er alle israelere, skrev israelsk-arabiske Yahya Mahamid for nylig.
Raketregn ned over israelsk-beduinsk by, 7. oktober-massakren mod Israel gik hårdt ud over alle israelere, på tværs af religion, etnicitet, alder og køn. Den dag sad israelsk-beduinske Wahid Al-Hazeel og hans familie i deres hjem i Rahat, da raketalarmerne gik i gang og raketregnen fra Hamas-kontrolleret Gaza begyndte.
Terrorister delte klip af massakren på sociale medier, samtidig med raketangrebene, dukkede der klip op på sociale medier af bevæbnede terrorister som stormede kibbutzer og israelske byer. Herefter tikkede beskederne ind fra venner og naboer, som ledte efter familiemedlemmer, der arbejdede den morgen i kibbutzer tæt på Gaza.
Beduinsk major i Israels forsvarshær, Al-Hazeel har været major i IDF og er tidligere chef i IDF’s beduinbrigade. Beduinbrigaden har nogle særlige evner og blev landskendt da de i 2008, afværgede Hamas-terrorangreb med tre bilbomber i Kibbutz Kerem Shalom.
Oprettede situationsrum midt i total kaos, den 7. oktober 2023 forstod Al-Hazeel med det samme, at han måtte skabe orden midt i frygten, forvirringen og kaosset for at hjælpe sine israelske landsmænd. Han fortæller: – Først troede vi som alle andre, at det var et almindeligt terrorangreb, men som timerne gik, forstod vi, at vi stod over for et enormt omfang med mange myrdede, sårede, savnede og kidnappede.
Israelske minoriteter blev myrdet under 7. oktober-massakren, 21 israelske-beduiner og fem israelske-arabere fra Nord-Israel blev myrdet under massakren. En israelsk-beduinsk kvinde og seks børn blev dræbt af raketangreb fra Gaza, der eksploderede ved deres hjem tæt på Kseifeh i Negev-ørkenen. De øvrige massakreofre blev myrdet af terroristerne på klos hold i israelske byer og ved Super Nova festivalen for fred.
Flere israelske-beduiner kidnappet, over 250 babyer, børn, kvinder, ældre og mænd blev kidnappet til Gaza. Syv af gidslerne var israelske-beduiner. Fem af dem er blevet frigivet, blandt dem var 17-årige Aisha og 18-rige Bilal, som Israel fik hjem mod at løslade flere hundrede dømte terrorister, der havde begået alvorlige terrorangreb i Israel.
Kidnappet i ti år, i 2014 blev israelsk-beduinske Hisham Al-Sayed og israelsk-jødiske Avera Mangisto kidnappet af Hamas. Hisham og Avera venter stadig på at komme hjem.
Situationsrum udviklede sig til The Civil Forum for Those Harmed among the Negev Bedouins, forummet hjælper familier som mistede eller fik deres kære kidnappet. Hjælpen kan være økonomisk, psykologhjælp til børn, håndtering af PTSD og sorg. Forummet samarbejder med Resilience Centre for the Bedouin Community i Rahat. Al-Hazeel fortæller: – Vi sørger for at nå ud til alle familier med behov for hjælp. Vi omfavner, stabiliserer, hjælper med uddannelse, sociale- og økonomiske programmer til familierne. Vi hjælper 100-150 familier med forskellige behov. Det er meget nyt i Israels beduinske samfund.
Israels beduinske helte skal mindes, Al-Hazeel vil bygge et mindesmærke og holde årlige ceremonier til minde for Israels beduinske faldne, men pengene mangler: – Vi mangler penge til at kunne realisere det. Derfor har Joint and the Diaspora Affairs Ministry, ledet af Amichai Chikli besluttet at gribe ind. Det sætter vi stor pris på, siger han.
Manglende sikkerhed, flere beduinske samfund mangler sikring af hjem ved eksempelvis raketangreb. Der mangler mindst 11.000 sikkerhedsrum (mamad) lavet af beton og udgifterne til at bygge en mamad er meget høje. Al-Hazeel fortæller at regeringen arbejder på en plan som vil bemyndige og træne landets beduinsamfund til selv at kunne bygge sikkerhedsrumme: – Israels beduinske og jødiske samfund har forskellige kulturelle traditioner og behov. Derfor er vores behov og tiltag også forskellige, siger Al-Hazeel.
Kulturelle forskelle: – Åbenhed om traumer og behov for psykologhjælp er fortsat et stort tabu i det beduinske samfund. Mange forældre tager vil ikke have deres børn undersøgt af frygt for at blive stigmatiseret. Derfor ved vi ofte ikke, hvem der har brug for hjælp. Vi har også et stort problem med vold i det arabiske samfund som vi må tage hånd om. Vi må hjælpe vores unge med ikke at gå ned af af radikaliseringstien, fortæller Al-Hazeel.
Behov for obligatorisk national tjeneste, i Israel har kun israelsk-jødiske kvinder- og mænd værnepligt. Blandt landets minoriteter har de fleste israelsk-drusiske mænd og israelsk-tjerkesiske mænd også værnepligt. Andre israelske minoritetsmænd- og kvinder kan melde sig frivilligt til IDF-tjeneste. Al-Hazeel mener at Israel bør indføre obligatorisk værnepligt eller national tjeneste for alle 18-årige israelere, uanset religion og etnicitet: – Hvis de ikke kan gøre tjeneste i IDF, kan de eksempelvis arbejde frivilligt i landets ambulancetjeneste (Magen David Adom), National Fire and Rescue Authorit eller politiet. Med nationaltjeneste, beskæftigelse og mental sundhedsterapi, vil vi høj grad kunne løse udfordringer i vores samfund, siger Al-Hazeel.
Vi deler samme skæbne som vores israelsk-jødiske landsmænd: – Vores samfund afviser Hamas og betragter dem som en terrorgruppe, der ikke repræsenterer islam og skader forholdet mellem jøder og arabere. Israelske-jøder og israelske-beduiner lever sammen og deler samme skæbne. Omkring 2.000-2.500 israelske-beduiner arbejder i israelsk landbrug i jødiske byer. Succes med at håndtere udfordringerne i det beduinske samfund, vil også være en succes for det jødiske samfund og hele Israel. På trods af alle udfordringerne tror jeg på, at vi som samfund kan overvinde dem sammen, slutter Al-Hazeel.
