Search
Antisemitismen lever i bedste velgående - også i Danmark. (Illustrativt foto: https://www.flickr.com/photos/healinglight/)

MIFF fortalte 8. klasses-elever om dansk jødehad i dagligdagen

MIFF fortalte en gruppe elever om antisemitisme i Danmark.


Torsdag den 6. februar skrev en gruppe 8. klasses-elever nedenstående mail til MIFF:

“Hej MIFF. 
I uge-8 skal min klasse have projektuge. I min gruppe har vi valgt at have om Racisme og Antisemitisme. Derfor tænkte jeg på om i kunne have mulighed for at give et interview? Vi har kun Mandag-Torsdag, så hvis vi kunne ringe til jer, kunne det være perfekt.”

Tirsdag den 18. februar gav jeg telefonisk interview til eleverne.

Her er et uddrag af vores samtale:

– MIFF: Tak for jeres interesse for MIFF og for emnet. Hvordan fandt I frem til MIFF?

– Elever: Vi ledte på internettet og faldt over MIFFs artikel fra 2019: Besked til jødisk familie i København: -Vi ved, hvor I bor. Flyt. Vi hader jer.

– Elever: Har du eller nogle du kender været udsat for antisemitisme – kan du komme med et par eksempler?

– MIFF: For nogle år siden blev min jødiske veninde ansat i en interesseorganisation. På sin første arbejdsdag fortalte en kvindelig kollega at hun havde læst om ansættelsen på arbejdspladsens intranet. Kollegaen sagde hun undrede sig over hendes usædvanlige navn og ikke-danske udseende. Min veninde svarede at hun var jøde og havde israelske rødder. Hertil svarede kollegagen at hun ikke brød sig om jøder og Israel. Siden den dag nægtede kollegaen at samarbejde eller tale med hende – på trods af deres arbejdsfunktioner krævede tæt samarbejde. Min veninde følte ikke hun kunne tale med ledelsen om problemet. Hun var nyansat mens kollegaen havde været ansat en del år. Hun var derfor tvunget til at finde et andet job.

-For noget tid siden var en af mine jødiske bekendte i færd med at vaske tøj på sit vaskeri samtidigt med en nabo. På et tidpunkt spurgte naboen hvad han hed og om han var indvandrer. Min bekendte svarede at han var dansk-jøde. Hertil svarede naboen at hun som barn havde lært at have respekt for jøder på grund af deres lidelser under Holocaust. Naboen forklarede det ændrede sig efter hun i 1970’erne så et nyhedsindslag, hvor en israelsk soldat anholdte en palæstinenser. Siden den dag kunne hun ikke lide jøder og Israel. Min bekendte svarede at han ikke ville stå til regnskab for noget hun havde set på TV for mere end 40 år siden. Naboen blev rasende over at han stod op for sig selv og ville ikke længere hilse på ham.

– Elever: Hvorfor arbejder du i MIFF?

– MIFF: Danske medier har dæmoniseret og miskrediteret Israel og det jødiske folk i rigtig mange år. Israel er blevet beskrevet på en måde som ikke stemmer med virkeligheden – det skal der rettes op på. Mange danskere mener ikke Israel har ret til at eksistere og at det jødiske folk ikke har ret til sit eget nationale hjemland i Israel. Folks synspunkter påvirkes af medierne, de sociale medier, det de lærer i skolen og deres omgangskreds’ meninger (læs MIFFs rapporter om anti-israelsk propaganda i undervisningsmateriale i danske folkeskoler og gymnasier). Anti-jødisk og anti-israelsk propaganda er blevet hverdagskost og stuerent. Det er på tide vi stopper det. Antisemitisme og anti-israelske holdninger kan ikke bekæmpes alene – derfor må alle danske Israel-venner stå sammen. Israel er på størrelse med Jylland og er en nødhavn for det jødiske folk. Israel er det eneste land i verden hvor jøder kan leve et jødisk liv uden frygt. Det forpligter alle os som elsker Israel og som bekymre os om jødernes skæbne til at støtte op om Israels ret til at eksistere som en jødisk stat.

MIFF er en enestående organisation – MIFF arbejder på at give et realistisk billede af Israel og det jødiske folk baseret på fakta. MIFF er rummelig og giver plads til alle med et positivt syn på Israel uanset religion, køn og etnicitet. MIFF er for alle som elsker Israel. Derfor arbejder jeg i MIFF. Klik her for at blive medlem af MIFF.

– Elever: Hvorfor tror du antisemitismen stiger i Europa?

– MIFF: Det er der flere grunde til. Anti Defamation League (ADL) undersøgte danskernes holdning til jøder i 2019. Undersøgelsen viste blandt andet at 41% af respondenterne mener danske jøder er mere loyale over for Israel end over for Danmark. 28% af respondenterne mener jøder stadig taler for meget om, hvad der skete med dem under Holocaust. 21% af respondenterne mener jøder har for meget kontrol over den amerikanske regering. Ifølge en opgørelse i Fyens Stiftstidende fra 2018 lever der ca. 14,5 mil. jøder i verden. Der er i dag ca. 2 mil. færre jøder i verden end før Holocaust. Folks opfattelse af jøder og deres magt i verden hænger ikke sammen med virkeligheden. Det jødiske folk er en lille og meget udsat minoritet som har brug for vores støtte og beskyttelse.

Fordomme og uvidenhed om jøder breder sig i det danske samfund og der er en stigende stiltiende accept af diskrimination af jøder og Israel. I København opfordres jøder til at skjule deres jødiske baggrund for at “undgå problemer”. Læs mere om antisemitisme her og situationen i dag her.

Siden 1980’erne har der været bevogtning ved synagogen i København – sikkerhedsforanstaltningerne blev indført på baggrund af PETs “vurdering af verdenssituationen”, skriver DIF.

I 1985 forsøgte en gruppe palæstinensere at sprænge bomber ved synagogen, ved det jødiske plejehjem, det israelske luftfartselskab ELAL kontor i København og et amerikansk luftfartsselskab.

En blev dræbt og 22 blev kvæstet – terroristerne blev pågrebet.

Den palæstinensiske terrorgruppe Force 17 som havde base i København i sidste halvdel af 1980’erne planlagde i samarbejde med PLO-kontoret i København og danske sympatisører, at myrde flere kendte danske jøder (eksempelvis tidligere overrabbiner Bent Melchior og Herbert Pundik), den israelske præsident under hans besøg i Danmark og flere personer i Norge. Mordplanerne blev afværget efter PET’s overvågning af gruppen, skriver DIF.

Ifølge DIF viste forskning i 2008 at danske myndigheder, en del politikere og dele af pressen holdt hånden over Blekingegadebanden, Force 17 (og andre terrorgrupper), PLO-kontoret i København, de danske sympatisører og deres aktiviteter mod danske jøder og andre.

I 1990’erne var jødisk liv i Danmark præget af bevogtning ved synagogen, børnehaven, skolen, menighedscentret, jødiske- og israelske institutioner, arrangmenter og andet. Jøder blev chikaneret og der skete hærværk mod jødiske/israelske symboler.

2000-2004 – voldsom stigning i antisemitisme i Danmark. Perioden var præget af anti-israelske kampagner og ensidig kritik af Israel, antisemitiske demonstrationer og optøjer af palæstinensere og danskere. Der skete også overfald på jøder, hærværk mod jødisk ejendom og i dag kan jøder ikke færdes eller bo visse steder i Danmark.

2006 – antisemitiske demonstrationer i København, arrangeret af forskellige muslimske organisationer og venstrefløjen – blandt andet Enhedslisten.

2009 – antisemitiske demonstrationer i blandt andet København og Århus. Der blev brugt slogans som “alle jøder skal slagtes”, støtteerklæringer til Hamas, afbrænding af det israelske flag og palæstinensere som hilste med nazihilsen. Politiken skrev artikler, ledere og tegninger med antisemitisk indhold.

2012 – den israelske ambassade i København blev angrebet og forsøgt ødelagt – det officielle Danmark var tavs.

2014 – antisemitiske- og antiisraelske demonstrationer i København og andre byer. Perioden var præget af stor fjendtlighed over for jøder og Israel – med støtte fra nogle af de danske medier. Der var også enkelte demonstrationer for Israel, fred og mod antisemitisme, ifølge DIF.

2014 – Carolineskolen ramt af omfattende hærværk og antijødisk graffiti på skolens mure. Hærværket blev fordømt – gerningsmændene blev aldrig fundet.

2015 – terrorangreb mod synagogen i København. Dan Uzan blev dræbt ved terrorangrebet mens har stod vagt ved synagogen under en Bat-Mitzvah fest (jødisk konfirmation). Mordet blev fordømt af flere sider – læs MIFFs artikel om terrorangrebet her.

Siden terrorangrebet i 2015 har politiet bevogtet en række jødiske institutioner døgnet rundt.

2017 – en 16 årig dansk pige (muslimsk konvertit) og tidligere syrienkriger sigtes for at ville angribe Carolineskolen – læs mere her.

2019 – årsdagen for Krystalnatten, private hjem og gravpladser blev flere steder udsat for hærværk og chikane rettet mod jøder. 84 gravsten på en jødisk begravelsesplads i Randers blev overhældt med maling eller væltet. Den gule jødestjerne med ordet ‘Jude’ blev klisret på en af gravstenene og på postkasser hos jødiske familier og israelere i Silkeborg, Aarhus, Randers, Dronninglund og Vallensbæk. Jødestjernen er en direkte reference til den gule jødestjerne som nazisterne tvang jøderne til at bære under Anden Verdenskrig. Jøder i Sverige og Norge blev også udsat for antisemitisme. Læs MIFFs artikel om det der skete her.

– Elever: Tror du antisemitismen har ændret danske-jøders adfærd i Danmark?

– MIFF: Ja, det kan både mærkes og ses udfra undersøgelser. I december 2018 offentliggjorde EUs Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) en undersøgelse af europæiske jøders erfaringer med antisemitisme. 41% af de adspurgte danske jøder svarede at de skjuler jødiske symboler, 25% svarede at de kender til folk som har været udsat antisemitisk chikane eller overfald i Danmark. 85% af de europæiske jøder mener antisemitisme er det største samfundsproblem vi har og 89% mener problemet er vokset over de seneste fem år. Læs undersøgelsen her. Det er en falliterklæring for danske jøders ret til at leve et jødisk liv uden frygt i Danmark. Danske jøder tvinges til at dyrke deres religion bag pigtråd og bevæbnet politi- og militær. Det kan vi ikke være bekendt over for vores jødiske medborgere. Det er uacceptabelt at danske jøder skal frygte at vise deres jødiske identitet i det offentlige rum. Antisemitismen lever desværre i bedste velgående i Danmark – også i 2020 – læs flere af MIFFs artikler her.

Der skal politisk handling til for at komme antisemitismen til livs. Danmark kunne starte med at tilslutte sig IHRAs arbejdsdefinition af hvad antisemitisme er:

”Antisemitisme er en bestemt opfattelse af jøder som kan udtrykkes som had overfor jøder. Verbale og fysiske manifestationer af antisemitisme rettet mod jøder eller ikke-jøder og / eller deres ejendom og mod jødiske kulturelle og religiøse institutioner.” [Vedtaget af IHRA i Bukarest den 26. maj 2016. MIFFs uofficielle oversættelse.]

Den 12. februar skrev socialdemokratiets (S) indfødsretsordfører og udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund i Berlingske Tidende, at Danmark bør tilslutte sig IHRAs definition af antisemitisme.

Et af Stoklunds argumenter for antisemitismens fremmarch – også i Danmark er at mindet om Holocaust udviskes i takt med de sidste overlevende og vidner til antisemitismens ultimative ondskab går bort. Ifølge Stocklund stiller det nogle helt særlige krav til os som samfund. Derfor ønsker Socialdemokratiet, ifølge Stoklund, en national samtale om antisemitismens væsen. Stoklund understreger desuden at vi bør tage antisemitismen alvorligt og at den ikke må accepteres uanset hvordan den viser sig. Stoklund mener derfor at IHRAs definition af antisemitisme er et fornuftigt værktøj i bekæmpelsen af antisemitisme. Han understreger også at den på ingen måde griber ind i ytringsfriheden i Danmark.






Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 12.900 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!

Facebook
Twitter
Email
WhatsApp