– Dobbeltstandard mod Israel er eksempel på antisemitisme

31 lande inklusiv Danmark, Norge og 23 EU-lande har samlet sig om en arbejdsdefinition på antisemitisme.

IHRA vedtar arbeidsdefinisjonen på antisemittisme. (Foto: holocaustremembrance.com)
IHRA har vedtaget en arbejdsdefinition af antisemitisme. (Foto: holocaustremembrance.com)

The International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA) er en alliance bestående af 31 medlemslande, 10 observatørlande og 7 permanente internationale partnere. Blandt medlemmerne er også Danmark, Norge og 23 EU-lande.

Den 26. maj 2016 vedtog IHRA enstemmigt en ikke-juridisk bindende arbejdsdefinition af antisemitisme.

-IHRA sætter med dette et eksempel på ansvarlig opførsel for andre internationale fora og håber at inspirere dem til at tage skridt til at indføre en juridisk bindende arbejdsdefinition, sagde den nu afdøde rumænske ambassadør Mihnea Constantinescu, som på det tidspunkt sad i den roterende præsidentpost for IHRA.

IHRAs arbejdsdefinition bygger på en definition, der blev offentliggjort af European Union Monitoring Center (EUMC) for mere end ti år siden. Da definitionen ikke formelt blev behandlet af EUMC, er den siden blevet fjernet, men den er eksempelvis tilgængelig på hjemmesiden European Forum on Anti-Semitism.

Antisemitisme – en arbejdsdefinition

[Vedtaget af IHRA i Bukarest den 26. maj 2016. MIFFs uofficielle oversættelse.]

”Antisemitisme er en bestemt opfattelse af jøder som kan udtrykkes som had overfor jøder. Verbale og fysiske manifestationer af antisemitisme rettet mod jøder eller ikke-jøder og / eller deres ejendom og mod jødiske kulturelle og religiøse institutioner.”

For at hjælpe IHRA i sit arbejde kan følgende eksempler tjene som eksempler.

Manifestationer kan inkludere angreb mod staten Israel, hvor den opfattes som et jødisk kollektiv. Men kritik af Israel lignenede den der rettes mod ethvert andet land kan ikke betragtes som antisemitisme. Antisemitisme indebærer ofte at jøder beskyldes for at konspirere med den hensigt at skade menneskeheden, og bruges ofte til at lægge skylden på jøder for “hvorfor ting går galt”. Den kommer til udtryk i verbale, skriftlige og visuelle former, og som handlinger, og benytter sig af ondskabsfulde stereotyper og negative karaktertræk.

Aktuelle eksempler på antisemitisme i det offentlige liv, i medierne, i skolen, på arbejdspladsen og i den religiøse sfære kan være, afhængig af sammenhængen, men er ikke begrænset til:

– Opfordring, assistance til at retfærdiggøre drab eller skade på jøder med henvisning til radikal ideologi eller ekstremistisk religion.

– Brugen af ​​løgnagtige, dehumaniserende, dæmoniserende eller stereotype beskyldninger om jøder som individer eller jødernes magt som gruppe, for eksempel, men ikke kun, myten om jødisk verdenskonspiration eller myten om jøder som kontrollerer medierne, økonomien, regeringen eller andre samfundsinstitutioner.

– Anklager om at jøder kollektivt er ansvarlige for reelle eller indbildte fejl udført af en enkelt jøde eller jødisk gruppe, eller til og med handlinger udført af ikke-jøder.

– Benægtelse af faktum, mekanismerne (for eksempel gaskamre) eller intentionerne i folkemordet på det jødiske folk under Nazi-Tyskland og dets hjælpere og allierede under Anden Verdenskrig (Holocaust).

– Anklager om at jøder som folk eller staten Israel har opdigtet eller overdriver Holocaust.

– Anklager om at jøder er mere loyale over for Israel, eller over for jødernes interesser internationalt, end mod deres eget hjemland.

-Benægtelse af det jødiske folks ret til selvbestemmelse, for eksempel ved at hævde staten Israels eksistens er racistisk.

– Brug af dobbeltstandarder ved at stille krav til staten Israel som ikke stilles til andre demokratiske stater.

– Brug af symboler og billeder forbundet med klassisk antisemitisme (for eksempel anklager om at jøderne dræbte Jesus eller at de bruger ikke-jøders blod i deres ritualer) til at beskrive Israel eller israelere.

– Sammenligning af nuværende israelsk politik med nazisternes politik.

– At holde jøderne kollektivt ansvarlige for staten Israels handlinger.

Antisemitiske handlinger er kriminelle hvis de defineres således juridisk (for eksempel benægtelse af Holocaust eller distribution af antisemitisk materiale i enkelte lande).

Kriminelle handlinger er antisemitiske hvis målet med angrebene, uanset om det er mennesker eller objekter, for eksempel ejendomme, skoler, tilbedelsessteder eller gravsteder, vælges fordi de opfattes som jødiske eller knyttet til jøder.

Antisemitisk diskriminering indebærer at nægte jøder muligheder eller tjenester som er tilgængelige for andre. Det er ulovligt i flere lande.

Danmark bør tilslutte sig IHRAs definition af antisemitisme
Den 12. februar skrev socialdemokratiets (S) indfødsretsordfører og udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund i Berlingske Tidende at Danmark også bør tilslutte sig IHRAs definition af antisemitisme.

Stoklunds argumenter er dels de allerede nævnte oven for samt antisemitismens fremmarch – også i Danmark og ikke mindst, at mindet om Holocaust udviskes i takt med de sidste overlevende og vidner til antisemitismens ultimative ondskab går bort. Ifølge Stocklund stiller det nogle helt særlige krav til os som samfund. Derfor ønsker Socialdemokratiet ifølge Stoklund en national samtale om antisemitismens væsen. Stoklund understreger desuden at vi bør tage antisemitismen alvorligt og at den ikke må accepteres uanset hvordan den viser sig. Stoklund mener derfor at IHRAs definition af antisemitisme er et fornuftigt værktøj i bekæmpelsen af antisemitisme og understreger at den på ingen måde griber ind i ytringsfriheden i Danmark.