Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser.
Kalder fredsplan et dødskys til palæstinensernes sag.
Egypten, Saudi-Arabien og flere arabiske lande hilser fredsplanen velkommen.
I 1967 blev Israel tvunget til at forsvare sig mod angreb fra arabiske nabolande. Efter Israel vandt Seksdageskrigen kom store landområder under israelsk kontrol. I alle de områder – Sinai, Gaza, Judæa og Samaria (Vestbredden) og Golan – etablerede Israel med tiden militære baser og civile boligområder. De boligområder, som i nogle tilfælde ligger i Judæa og Samaria er med tiden blevet til byer med flere tusind indbyggere og kaldes for israelske/jødiske bosættelser eller bosættelser. Israel anklages for at de israelske bosættelser er ulovlige og et brud på folkeretten. Israelske bosættelser fremstilles også ofte som værende den største hindring for fred mellem israelere og palæstinensere. Blev folkeretten anvendt som den burde, ville der slet ikke opstå en diskussion om hvorvidt israelske bosættelser er ulovlige eller ej – israelske bosættelser er IKKE ulovlige jf. folkeretten. Fakta på jorden viser desuden at israelske bosættelser IKKE er den største hindring for fred. Israelske bosættelser og landbrug i Judæa og Samaria dækker blot 2,7% af arealet. «Bosættelserne er naturligvis ikke hovedårsag til konflikten. Du kan heller ikke sige at hvis de blev flyttet ville du få fred uden en mere omfattende aftale – det ville du ikke. Og vi forstår at i en slutstatus-aftale, vil nogle bosættelser blive en del af Israel for at tage hensyn til de ændringer der er sket de sidste 49 år og nye demografiske realiteter på jorden.» John KerryObamas udenrigsminister i 2016 Israels bosættelser i Judæa og Samaria Med Israel for fred (MIFF) tager ikke stilling til for eller imod israelske bosættelser i Judæa og Samaria (Vestbredden), vores opgave er som i alle andre sager gengive hvad forskellige grupper i Israel tænker. Nogle israelere er kritiske – de mener at bosættelserne udgør en unødvendig provokation som er både bekostelig og ressourcekrævende for sikkerhedsmyndighederne. Kritikerne har ikke længere samme vind
Mener det vil fører til fred i Mellemøsten.
I vores del af verden, har det at kunne tænke kritisk været en central del af vores demokrati og en tro følgesvend til det rødbedefarvet pas. Det at forholde sig kritisk går hånd i hånd med vores frie tankegang. I den kritiske tankegangs navn, boykotter vi til højre og venstre, tropper op til demonstrationer og skriver vrede debatindlæg. Og dog. Der er én institution, man under ingen omstændigheder må kritisere. Én institution, hvor du enten bliver set som anti-globalist eller ekstremt farvet, hvis du vover at kritisere dem. Institutionen hedder FN. En organisation der fremmer menneskerettigheder, som er fredsbevarende, verdens “politibetjent” som sikrer orden på kontinenterne. Så hvorfor overhovedet bruge sin energi på at kritisere FN? Netop den holdning møder jeg dagligt. I samfundsfagstimen, til foredrag og til projektuger. Derfor vil jeg forsøge at vise bagsiden af medaljen hos FN og belyse, hvorfor jeg forholder mig kritisk til FN. Menneskerettighedskrænkere skal fremme menneskerettighederIfølge FN, er det lande som Qatar, der lige nu sidder ved arbejdsbordet i United Nations Human Rights Council (UNHRC) – læs hvordan UNHRC forskelsbehandler Israel HER. Ifølge Amnesty International USA har Qatar torturanklager på sig. Og lande som Saudi-Arabien og Pakistan er kandidater til at sætte sig i stolene. Begge lande har pr. definition strenge love, der strider imod menneskerettighederne. Efter min mening er det absurd, at lande som Saudi Arabien, der har dødsstraf for homoseksualitet, potentielt skal forsvare LGBT-rettigheder. I 2019 støttede Danmark Iran og Saudi-Arabien i deres kritik af Israel om kvinders rettigheder i FN – læs HER. Foruden Pakistan, der ligger i Asien, er de mellemøstlige repræsentanter af menneskerettigheder nok de mest inkompetente medlemmer af organisationen. Og på tragikomisk vis er Mellemøstens værste menneskerettighedskrænkere med til at beskylde halvøens eneste demokrati for krænkelser af menneskerettigheder. Mellem 2006 og 2012 har Israel hele 45 gange
– Israel har stort set ignoreret den farlige, internationale ordkrig rettet mod dem. Dødskulten som gennemsyrer det palæstinensiske samfund er meget farlig, derfor bør problemet ligge øverst på det internationale samfunds dagsorden, i stedet for at dyrke hetzen mod Israel, skriver Dr. Manfred Gerstenfeld (BESA Center).
I mange år støttede arabiske ledere den palæstinensiske sag, men det hjalp ikke. Israel gav palæstinenserne Gazastriben og terrorgruppen Hamas overtog kontrollen der. De arabiske ledere ved at deres støtte vil fører til at det muslimske broderskab (Hamas’ moder-organisation) som hader de arabiske ledere vil overtage magten, skriver Yemini.
Hamas vil beholde deres terror-raketter.
© 2024 Med Israel for fred