Israels fjender falder som dominobrikker

Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer

Berlingske Tidende lægger Trump-planen i graven

USAs præsident Donald Trump. (Foto: Isac Nóbrega / PR, flickr)
Kalder fredsplan et dødskys til palæstinensernes sag.

Efter Trump den 28 januar 2020 præsenterede sin vision af en fredsplan mellem israelerne og palæstinenserne, skrev Berlingske Tidendes korrespondent i Mellemøsten, Carolina Kamil at fredsplanen er et dødskys til palæstinensernes sag.

I artiklen udpensler Kamil hvorfor hun ikke mener at Trumps fredsplan tjener palæstinensernes interesser.

Her er nogle eksempler:

“For ikke særlig lang tid siden var den palæstinensiske sag uden sammenligning den vigtigste dagsorden i Mellemøsten, der kunne forene arabere fra Golfen til Nordafrika. Arabiske befolkninger på tværs af regionen sang med på palæstinensiske frihedssange, og arabiske statsledere var villige til at gå i krig for at støtte »det undertrykte folk«, som var blevet berøvet deres land.”

Ifølge Kamil var palæstinenserne “blevet berøvet deres land.” Kamil nævner intet om at det jødiske folk er en urbefolkning hvis DNA, rødder, religion, sprog, traditioner, kultur osv udspringer fra Mellemøsten. Det jødiske hjemland har været besat af forskellige kolonialister – især europæiske og arabiske. Af dem er det i dag kun araberne – de såkaldte “palæstinensere” som fortsat er i området i et større antal. De oprindelige indbyggere i dagens Israel var kanaanitter. Fra dem kom jøderne i løbet af 1000’erne f.Kr. Mere end 30 års DNA-forskning bekræfter at Ashkenazi, Sefardi og Mizrahi jøder stammer fra Mellemøsten. Derudover har der altid levet jøder – også Ashkenazi-jøder i Israel. Det jødiske folk har en historisk og en kulturel ret til at leve i deres nationale hjemland.

“Trumps plan reducerer de palæstinensiske områder til usammenhængende pletter forbundet med tunneller og broer, anerkender Israels ulovlige bosættelser, fratager palæstinensiske flygtninge retten til at komme hjem og giver hele Jordandalen og Jerusalem – som palæstinenserne betragter som deres hovedstad – til Israel.”

“Palæstinensernes sag er ikke længere en glohed dagsorden, der får naboerne op i det røde felt. Frem for opbakning eller forargelse blev Trumps plan mødt med apati og ligegyldighed.”

“Men på dagen for den mest pro-israelske fredsplan – Trumps såkaldte »århundredes aftale« som onde tunger på Twitter har døbt »århundredes joke«, fordi den alene tilgodeser Israels interesser – var der ikke meget mere end rituel kritik og resigneret hovedrysten at hente hos palæstinensernes arabiske venner i regionen.”

Kamil skriver at palæstinenserne betragter Jerusalem som deres hovedstad. Den 6. december 2017 anerkendte USA Jerusalem som Israels hovedstad – det var en anerkendelse af et faktum. Ifølge Gyldendals Encyklopædi er en hovedstad “Den by, der er sæde for et lands regering. Hovedstaden er i reglen landets historisk dominerende by.” Knesset (Israels nationalforsamling), Israels højesteretpremierministerens kontor og finansministeriet ligger inden for få hundrede meter vest for Jerusalem (se luftfoto).

Den manglende anerkendelse af Israels de facto-hovedstad har ikke bidraget til at få palæstinenserne til forhandlingsbordet eller til at acceptere en løsning. Derfor er det at benægte faktum et dårligt grundlag for reelle forhandlinger.

I Oslo II-aftalen accepterede palæstinenserne, at Israel kontrollerer hele Jerusalem. Indtil den palæstinensiske side er villig til at indgå aftale om en endelig status har Israel kontrol over byen.

Kamil skriver endvidere at de israelske bosættelser er ulovlige – den 18. november 2019 meddelte Trump-administrationen at de ikke betragter israelske bosættelser som ulovlige i henhold til folkeretten. USAs udenrigsminister Mike Pompeo sagde blandt andet: “At erklære oprettelsen af civile bosættelser i strid med folkeretten har ikke hjulpet. Det har ikke fremmet fredens sag. Den barske sandhed er at der aldrig vil være en juridisk løsning på konflikten og tvister om, hvad der er rigtigt og forkert i henhold til folkeretten skaber ikke fred. Det er et komplekst politisk problem der kun kan løses i forhandlinger mellem israelere og palæstinensere.”

Kamil kalder Trump-planen “…den mest pro-israelske plan” og påstår at “…den alene tilgodeser Israels interesser”. Hvad Kamil ikke nævner er at Trumps fredsplan slår fast at man ønsker at give palæstinensere “enhver mulighed for at styre sig selv, men ikke evnen til at true Israel.” ”Det er meningen at folk skal læse visionen, forstå og forestille sig hvordan dens koncepter faktisk og dramatisk vil forbedre deres liv. Vi mener begge sider vinder mere end de giver.” Forfatterne ønsker at planen skal ses som ”holistisk.” “Visionen præsenterer en pakke med kompromiser som begge parter bør overveje, for at bevæge sig frem og søge mod en bedre fremtid som vil tjene begge parter og andre i regionen.” Trump-planen slår fast at det er “israelere og palæstinensere selv som må træffe valget om at skabe varig fred sammen”. “De endelige, specifikke detaljer i en israelsk-palæstinensisk fredsaftale må blive udarbejdet direkte mellem parterne.”

Trump-planen er også tydelig hvad angår palæstinensernes største problem: ”Gaza styres af Hamas, en terrororganisation som har affyret tusindvis af raketter mod Israel og dræbt hundredevis af israelere. På Vestbredden er de palæstinensiske myndigheder (PA) plaget af mislykkede institutioner og udbredt korruption. Deres love giver incitamenter til terror og PA-kontrollerede medier og skoler fremmer en oprørskultur. Det er på grund af manglende ansvarlighed og dårlig styring af milliarder af dollars der er blevet sløset væk og investeringer der ikke kan strømme ind i områderne så palæstinensere kan få det godt. Palæstinenserne fortjener en bedre fremtid og denne vision kan hjælpe dem med at opnå det i fremtiden. Læs MIFFs artikler om dansk bistand til palæstinenserne som går til terroraktiviteter og opfordring til had mod Israel og jøder her og MIFFs artikler om raketangreb fra Gaza ind i Israel her.

Palæstinenserne afviste allerede Trumps fredsplan før den blev præsenteret i Det Hvide Hus – ligesom de også har afvist tidligere tilbud om at få deres egen stat. Allerede i 1937 foreslog Peel-Kommissionen at det britiske mandat skulle opdeles i en jødisk stat og en arabisk stat. Araberne i området afviste en jødisk stat og krævede stop for jødisk indvandring og ejendomskøb i området. Der har siden været utallige forsøg på at finde en fredsløsning som palæstinenserne vil gå med til – det er endnu ikke lykkedes at få dem til at sige ja.

Hvis palæstinenserne ønsker at få deres egen stat kræver det at de sætter sig til forhandlingsbordet og indgår de kompromiser der skal til for at få en fredsaftale på plads med Israel.

Israel har allerede sagt ja til at forhandle med palæstinenserne. Indtil videre tyder intet dog på at de palæstinensiske ledere er villige til at forhandle med Israel.




Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem