Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

USA genoptager forbindelse med PA og UNRWA-bistand

USAs visepresident Joe Biden møtte palestinernes president Mahmoud Abbas onsdag 9. mars. (Foto: Flash90)
Her ses Joe BIden som USAs vicepræsident under møde med palæstinensernes præsident Mahmoud Abbas. (Foto: Flash90)
Mener det vil fører til fred i Mellemøsten.

USAs nyvalgte præsident Joe Bidens administration meddelte tirsdag at de vil genoprette forbindelserne til de palæstinensiske myndigheder (PA) og bistand til UNRWA. Dermed gør Biden administrationen op med Trump-administrationens stop for UNRWA-bistand som var et af deres nøgleelementer i at fremme en to-statsløsning, det skriver avisen Israel Hayom.

USAs fungerende ambassadør Richard Mills kom med den officielle meddelelse under et online sikkerhedsrådsmøde og tilføjede at den nye amerikanske regering fortsat mener at “det er den bedste måde at sikre Israels fremtid som en demokratisk og jødisk stat, samtidig med at den opretholder palæstinensernes legitime forhåbninger om en stat og et liv i værdighed og sikkerhed.”

Forhenværende præsident Donald Trumps administration viste deres støtte til Israel ved blandt andet at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad og flytte den amerikanske ambassade fra Tel Aviv, skære i økonomisk støtte til palæstinenserne og erklærer de ​​israelske bosættelser i Judæa og Samaria lovlige.

Læs hvorfor bosættelserne i Judæa og Samaria (Vestbredden) er lovlige i henhold til international lov – forklaret af jurist med speciale på området.

Trump stoppede USAs bistand til FNs agentur, UNRWA med henvisning til behovet for omfattende reformer. I 2018 lukkede Trump den palæstinensiske befrielsesorganisations (PLO) kontor i Washington og palæstinensernes diplomatiske kontorer i USA.

Læs MIFFs artikler om hvordan dansk UNRWA-bistand misbruges til at oplære palæstinensiske børn i had HER.

Læs også hvorfor UNRWA er blevet en del af problemet frem for en del af løsningen HER.

Primo 2019 præsenterede Trump administrationen deres vision for fred i Mellemøsten med Trump-planen. Trump-planen ønsker at give palæstinensere “enhver mulighed for at styre sig selv, men ikke evnen til at true Israel.” ”Det er meningen at folk skal læse visionen, forstå og forestille sig hvordan dens koncepter faktisk og dramatisk vil forbedre deres liv. Vi mener begge sider vinder mere end de giver.” Forfatterne ønsker at planen skal ses som ”holistisk.” “Visionen præsenterer en pakke med kompromiser som begge parter bør overveje, for at bevæge sig frem og søge mod en bedre fremtid som vil tjene begge parter og andre i regionen.”
Læs hovedpunkterne i Trump-planen HER på dansk.

Tump-planen blev som alle tidligere forslag til en palæstinensisk stat side om side med en jødisk stat afvist af palæstinenserne. Palæstinenserne har sagt nej til deres egen stat siden 1937 – læs mere HER.

Læs også: Hanna Ziadeh til palæstinenserne – sig nu JA til “Palæstina”.

– Under den nye administration vil USAs politik være at støtte en gensidigt aftalt to-statsløsning, hvor Israel lever i fred og sikkerhed sammen med en levedygtig palæstinensisk stat, udtalte Mills.

Mills understregede at fred ikke kan påtvinges parterne og at det vil kræve direkte forhandlinger mellem Israel og palæstinenserne.

– For at fremme det mål vil Biden-administrationen genoprette et troværdigt amerikansk engagement med palæstinenserne og israelerne, sagde Mills.

– Det vil indebære fornyelse af de amerikanske forbindelser med det palæstinensiske lederskab og det palæstinensiske folk, tilføjede Mills.

– Præsident Biden har været tydelig i at han vil genoptage amerikanske bistandsprogrammer som støtter økonomiske udviklingsprogrammer og humanitær bistand til det palæstinensiske folk, og tage skridt til at genåbne diplomatiske forbindelser lukket af den sidste amerikanske regering. USA opfordrer Israels regering og palæstinenserne til at undgå ensidige skridt som vil vanskeliggøre en to-statsløsning, eksempelvis ved annektering af territorium, bosættelsesaktivitet, nedrivning, opfordring til vold og udbetaling af løn til fængslede terrordømte, sagde Mills.

Læs MIFFs artikler om hvordan de palæstinensiske myndigheder (PA) misbruger dansk bistand til at udbetale løn til dømte terrorister, til at opildne palæstinensere til at begå terrorangreb mod israelere HER.

Israel har fordømt de palæstinensiske myndigheder (PA) for at opildne til terror og PAs udbetaling af terrorløn til dømte terrorister og deres familier.

Mills understregede, at “USA vil opretholde sin kontinuerlige støtte til Israel” og tog afstand fra ensidige resolutioner og andre handlinger i internationale organer, der uretfærdigt udpeger Israel og fremmer Israels status og deltagelse i FN og andre internationale organisationer.

Læs MIFFs artikler om de absurde FN-resolutioner rettet mod Israel HER.

Biden-administrationen bifalder Abrahamaftalerne mellem Israel, Emiraterne, Bahrain, Sudan og Marokko og opfordre flere lande til at etablere bånd med Israel, udtalte Mills.

Læs mere om Abrahamaftalerne HER.

– Alligevel erkender vi, at arabisk-israelsk normalisering ikke er en erstatning for israelsk-palæstinensisk fred, sagde Mills.

Samtidig understregede Mills, at det skrøbelige forhold og mistilliden mellem israelerne og palæstinenserne, ikke fritager FN-medlemslandene “for deres ansvar for at forsøge at bevare levedygtigheden af ​​en to-statsløsning.”

Den palæstinensiske udenrigsminister Riad Malki har kritiseret Trump-administrationen for at bruge “USAs magt og indflydelse til at støtte Israels ulovlige bestræbelser på at forankre deres besættelse og kontrol” og gentog præsident Mahmoud Abbas’ håb “om genoptagelse af forbindelserne og positivt engagement.”

Malki opfordrede til genoplivning af Kvartetten – USA, FN, EU og Rusland – og gentog Abbas’ opfordring til en international fredskonference “der kan signalere et vendepunkt i konflikten.” Han udtrykte også håb om, at “USA vil spille en vigtig rolle i den multilaterale indsats for fred i Mellemøsten.”

Ruslands udenrigsminister Sergey Lavrov sagde, at Moskva er overbevist om, at kvartetten, der arbejder tæt sammen med begge sider og arabiske stater, “kan spille en meget, meget effektiv rolle.”

Lavrov foreslog at afholde en international konference med kvartetten, Egypten, Jordan, Emiraterne, Bahrain og Saudi-Arabien for at analysere den aktuelle situation og hjælpe “med at lancere en dialog” mellem israelerne og palæstinenserne.

Israels FN-ambassadør Gilad Erdan fortalte udtalte i stedet for at fokusere på den israelsk-palæstinensiske konflikt, burde USA fokusere på Iran som “ikke forsøger at skjule deres hensigt om at ødelægge verdens eneste jødiske stat.”

Læs MIFFs artikler om truslen fra Iran HER.

Hvad angår den israelsk-palæstinensiske konflikt foreslog han at rådet drøftede det, han kaldte “de virkelige hindringer for fred: palæstinensisk tilskyndelse til- og hadkultur.”

Israel er fortsat villig til at slutte fred “når der er en villig partner,” sagde Erdan og beskyldte Abbas for at anspore til vold og sagde, at han skulle komme til forhandlingsbordet “uden at stille urimelige krav og ikke opfordre til endnu en meningsløs international konference … [ hvilket] blot er en distraktion.”

Hjælp MIFF med at fortsætte informationsarbejdet for Israel og det jødiske folk – bliv medlem HER.



Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!