Primo 2023 skrev MIFF om Danmarks planer om at købe israelske artillerisystemer og raketkastere for at opruste det danske forsvar. Siden er indkøbet af Israels militære know how, der dagligt viser sit værd i beskyttelsen af den jødiske stats indbyggere, blevet sovset ind i endeløse politiske diskussioner for/imod indkøbet.
I maj 2024 kunne MIFF fortælle at formuleringen „Nato-interoperabilitet‟ i Danmarks nye forsvarsaftale, ifølge partierne SF og De Radikale, ville gøre det svært at købe et nyt jordbaseret luftforsvarssystem i Israel.
SF’s formand Pia Olsen Dyhr udtalte at formuleringen i „praksis gør det umuligt‟ at indkøbe systemet i Israel. Christian Friis Bach, der er De Radikales forsvarsordfører, kom med en lignende udtalelse.
Partierne argumenterede også med, at Danmarks nabolande ikke bruger israelske luftforsvarssystemer.
Major Karsten Marrup, der er centerchef på Forsvarsakademiets Center for Luft- og Rum Operationer, der var lodret uenig med SF og De Radikale, udtalte: – Det israelske system er mindst lige så interoperabel som andre systemer.
Major Marrup tilføjede, at han ikke kunne se, hvordan formuleringen kunne forhindre Danmark i at købe israelske luftforsvarssystemer.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen og Inger Støjberg, der er formand for Danmarkdemokraterne, var enige med Major Marrup. Forsvarsministeren udtalte: – Det er ikke sådan, at vi har sagt, at man ikke kan anskaffe israelsk. Det står der intet om i aftalen. Det er heller ikke sådan, at vi har sagt, at det skal være israelsk.
Inger Støjberg udtalte: – Ingen lande eller systemer er afskrevet.
Værnepligt for danske kvinder – Israel har vist vejen siden 1948, mens diskussionerne for/imod køb af israelske våben til det danske forsvar fortsætter på Christiansborg, har det danske forsvar akut brug for at blive oprustet og styrket. Derfor oplyste forsvarsministeren ultimo marts, at værnepligten for de danske kvinder er blevet fremrykket til at gælde fra 1. juli i år, skrev DR. Det er en historisk ændring i holdningen danske kvinders værnepligt. I 2023 skrev Anette Vainer om forsvarets akutte behov for kvindelig værnepligt: – Cybertruslen mod Danmark har aldrig været større, og vi har brug for flere soldater ved vores digitale frontlinjer. Både bogstaveligt, i forsvarets tjeneste, og i bredere sammenhæng for at beskytte det øvrige offentlige Danmark og danske virksomheders interesser. For et land, hvor ligestilling betyder alt, vil det give god mening at lade cyberværnepligt gælde for alle køn.
Israel går i front for ligestilling mellem kvinder og mænd, igen viser Israel at de går i front for kvinders ret til at kunne bestride enhver post i samfundet. Israelsk-jødiske kvinder har haft værnepligt i Israels forsvarshær (IDF) siden statens oprettelse som en moderne jødisk, demokratisk stat i 1948. Israelske minoritetskvinder har ikke værnepligt ud af respekt for de sociale normer, der er meget stærke i deres samfund. Samtidigt har alle israelske minoritetskvinder ret til at melde sig frivilligt til IDF-tjeneste eller national-tjeneste. Flere og flere minoritetskvinder vælger i dag at melde sig frivilligt til IDF-tjeneste og bruge det som et springbræt til at få en stærk social position i deres samfund. En af dem er israelsk-arabiske Ella, der trodsede familiens modstand og gjorde IDF-historie og fik den højeste IDF-stilling som minoritetskvinde.
Israelsk-arabiske Ella har skrevet IDF-historie, i 2024 fejrede Ella Wewaya ti års karriere i Israels forsvarshær, hun fortalte: – Jeg er en israelsk-arabisk, muslimsk kvinde og IDF-officer. Det beviser at Israel er et demokrati, hvor vi respekterer hinandens forskelligheder. Kom til Israel og se vores smukke lille land og du vil forstå, hvorfor vores krig for overlevelse er retfærdig.

Danske soldater elsker deres israelske våben, mens de politiske diskussioner for/imod købet langt fra er slut. Viser fakta på jorden, at de danske soldater elsker deres israelske våben. For få dage siden skrev Berlingske Tidende at de danske soldater elsker deres nye israelske våben, der blev leveret hurtigt og snart vil stå kampklar til gavn for forsvaret og Danmark. Berlingske tilføjede: – Købet af våben fra israelsk producent kaldes skandale – men soldaterne er lykkelige for de nye våben, der er leveret hurtigt og snart er klar til kamp. I årevis blev våbenkøb saboteret af politikere, der ville have rene hænder. Indtil Forsvarets generaler spillede højt spil – og vandt.
24NYT, der er et af de eneste danske medier, udover Berlingsk, der også har skrevet om successen med de israelske våben, citerer Berlingske: – Selvom pengene regner ned over dansk forsvar – hen mod 2033 tilføres ekstra 315 milliarder kroner – går det langsomt med at få leveret nye og kampafgørende våben, bortset fra den succesfulde, hurtige og problemfrie levering af 27 topmoderne raket- og artillerisystemer, købt hos den israelske virksomhed Elbit.
Det danske forsvar krævede politisk handling, de danske soldater kan takke deres ledelse for at de fik leveret de israelske våben. Indblik i dokumenter viser at top generaler tog over og tvang politikerne på Christiansborg til at sætte handling bag ord for at speede indkøbsprocessen op på rekordtid. Dermed har forsvarets ledelse sørget for at Danmark efter årtier uden brugbart artilleri, nu er blevet oprustet med top militært know how fra Israel.
Hadet mod Israel overskyggede forsvarets behov, Berlingske har blandt andet talt med en dansk officer, der kender sagen til bunds. Han fortalte om sin store tilfredshed med de israelske våben, der endelig kom i danske hænder. Samtidigt fortalte han, at købet fra Israel var så farvet af had mod den jødiske stat, “at folk, der gør aktiv tjeneste i forsvaret, ikke tør sige det”.