Siden krigens udbrud i Ukraine, har de politiske diskussioner om tilstanden i det danske forsvar kørt frem og tilbage. Partierne er dog enige om, at Danmark ikke er rustet til at klare sig, hvis krigen spreder sig til EU.
Primo 2023 kunne MIFF fortælle at Danmark ville købe israelske artillerisystemer som afløser af 19 franskproducerede Caesar-haubitser-systemer som Danmark ville sende til Ukraine.
Politisk uenighed om hvorvidt en bestemt formulering i forsvarsforliget tillader indkøb af israelsk luftforsvarssystem.
I går skrev B.T. at formuleringen “Nato-interoperabilitet” i Danmarks nye forsvarsaftale, ifølge partierne SF og De Radikale, ville gøre det svært at købe et nyt jordbaseret luftforsvarssystem i Israel.
SF’s formand Pia Olsen Dyhr udtaler at formuleringen i “praksis gør det umuligt” at indkøbe systemet i Israel. Christian Friis Bach som er De Radikales forsvarsordfører er kommet med en lignende udtalelse.
Partierne argumenterede også med at Danmarks nabolande ikke bruger israelske luftforsvarssystemer.
Major Karsten Marrup, der er centerchef på Forsvarsakademiets Center for Luft- og Rumoperationer er lodret uenig med SF og De radikale, han udtaler: – Det israelske system er mindst lige så interoperabel som andre systemer.
Major Marrup kan ikke se, hvordan formuleringen kan være til hinder for at Danmark indkøber israelske luftforsvarssystemer.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen og Inger Støjberg, der er formand for Danmarkdemokraterne, er enige med Major Marrup. Forsvarsministeren udtaler: – Det er ikke sådan, at vi har sagt, at man ikke kan anskaffe israelsk. Det står der intet om i aftalen. Det er heller ikke sådan, at vi har sagt, at det skal være israelsk.
Inger Støjberg udtaler: – Ingen lande eller systemer er afskrevet.
Hvad betyder Nato-operabilitet? Formuleringen betyder at et indkøbt luftforsvarssystem skal være integrerbart med øvrige de militære systemer brugt af Nato-landene.
Major Marrup tilføjer: – Det er vigtigt for alle. Det er vigtigt for Danmark, at det system, vi får, kan bruges sammen med det, vi har i forvejen. Det er der, hvor man starter. Det er udgangspunktet.
Han fortsætter: – Det næste er så, at man også kan bruge det sammen med vores allierede. Men det kan det israelske system også.
Regeringen er blevet enig om afsætte 19-25 milliarder kroner til indkøb af et nyt jordbaseret forsvar.
Forsvarsministeren tilføjer: – Det er der nogen partier, der har været bekymret for, at det ville betyde, at man kun kunne anskaffe sig et israelsk system.
SF var et af de partier, men det er ikke noget nyt at SF er imod indkøb af israelske våben.
SF’s formand udtaler: – Nu er der faktisk pengene til, at vi kan overveje noget tysk, fransk eller amerikansk.
Tilbage i marts viste lækkede dokumenter fra regeringens koordinationsudvalg, at indkøb af USA’s Patriot-system og Norges Nasam luftforsvarssystem var blevet diskuteret som alternativ til det israelske system.
Knap 7 milliarder kr dyrer end det israelske system, udvalget regnede sig frem til at indkøbet ville koste 25,4 milliarder kroner, dvs. 6,8 milliarder kroner mere end det israelske system.
Af delaftalen fremgår det at Danmark både skal tage højde for Nato-operabilitet, forsyningssikkerhed, effektivitet og leveringstid af et nyt luftforsvarssystem.
Danmark har ikke haft et luftforsvarssystem i 20 år, derfor understreger Major Marrup, at Danmark kun har en “begrænset luftforsvarskapacitet”, bestående af kampfly og fregatter.
Major Marrup tilføjer at Danmark er tvunget til at vise handling: – Man bliver nødt til at vise, at man rent faktisk kan forsvare sig, hvis der sker noget.
Han slutter: – Hvis du har en brandforsikring på dit hus, og der så går ild i huset, så er det rart nok, at du har den, men det bedste er, at der ikke sker noget.
