Den 7. oktober 2023, blev Israel udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Siden massakren, er der kommet flere oplysninger frem om de flere tusinde terrorister fra Hamas-kontrolleret Gaza, der stormede ind i Israel, hvor de gik til angreb mod forsvarsløse babyer, børn, kvinder, gravide, handicappede, ældre og mænd. Over 1.200 blev myrdet med ubeskrivelig brutalitet, flere tusinde blev såret på krop og sjæl, utallige blev massevoldtaget (både mænd og kvinder) og 250 (inkl. en dansk statsborger) blev kidnappet til Gaza. I forbindelse med et årsdagen for massakren, har MIFF lavet en stærk film, inkl. eksklusive interviews af overlevende og efterladte. Tak for at dele og se filmen her.
Danske Itzik venter på at blive reddet hjem fra Gaza, under massakren blev omkring 250 babyer, børn, kvinder, ældre, syge og mænd kidnappet af bevæbnede terrorister til Gaza. Dte yngste gidsel i Gaza er lille Kfir, han blev kidnappet som baby med sin bror, mor og far. Det ældste gidsel i Gaza er 86-årige Shlomo Mansour. Shlomo overlevede Farhud-massakren mod Iraks jøder i 1941. Den 18. november markeres mindedagen for de glemte jødiske flygtninge fra arabiske lande i København. I den forbindelse vil der blive sendt en ekstra tanke til Shlomo og hans familie i håb om at han også vil overleve massakren mod Israel. Du kan læse mere om mindedagen og tilmelde dig, din familie og venner her. Et andet glemt gidsel er danske Itzik på 69 år. Hans familie i Danmark har forgæves forsøgt at råbe danske politikere og medier op.
Tidligere gidsel: – Mit hjerte blev efterladt i Gaza sammen med de glemte gidsler. Mia Schem overlevede den værste massakre mod jøder siden Holocaust og at blive holdt fanget i et bur i Gaza. Nu giver hun en stemme til de glemte gidsler, der stadig venter på at komme hjem.
– Jeg blev holdt fanget i et bur. Under massakren mod Israel, blev Mia kidnappet af bevæbnede terrorister til Gaza, hvor hun blev holdt fanget i et bur sammen med fem andre kvinder. Kun Mia blev frigivet fra buret. De andre kvinder holdes fortsat fanget efter mere end et år. Mia fortæller: – Jeg blev holdt fanget i et bur sammen med fem unge kvinder. De andre kvinder sidder stadig fanget, de tortureres fortsat og udsættes stadig for misbrug. Jeg blev holdt fanget i et mørkt bur på 1,5 meter, uden luft eller lys. Vi havde alle været igennem det værste mareridt, en kvinde kan forestille sig. Vi var såret og vi var i chok.
– Mit hjerte blev efterladt i Gaza sammen med de glemte gidsler. Mia fortæller: – Det er et år siden jeg gav mit løfte til de andre kvinder i buret; jeg er her fysisk, men min uskyld blev efterladt i markerne fyldt med massakre ofrenes blod, og mit hjerte forbliver fanget i Gaza sammen med de fem unge kvinder, der stadig holdes fanget, bliver tortureret og misbrugt, uden luft, i helvedes dyb. I dag står jeg foran jer – ikke længere et barn, men en stærk kvinde, der ikke vil tie, før alle gidslerne vender hjem fra helvedes dyb.
Massakren mod Israel er den direkte årsag til den igangværende krig mod Hamas i Gaza.
Efter flere måneders forgæves forhandlinger, har Israels premierminister, i et desperat forsøg på at redde flere gidsler ud af Gaza, besluttet at tilbyde fangevogterne «flere millioner kroner» for hvert frigivet gidsel, skriver den israelske nyhedskanal N-12.
N-12 skriver at premierministeren også vil give fangevogterne og deres familier «tryg udgang fra Gaza», mod at frigive deres gidsler.
Netanyahu har allerede givet sine instrukser videre.
Læs også:
Hamas-terrorist: – Vi fik besked om at vi ville få 70.000 kroner for hvert gidsel og Israelsk-beduinske Qaid om at se 86-årigt gidsel lide langsom død i Gaza: – Vi er alle israelere og vi lider sammen
Det vides ikke hvor mange gidsler er i live efter mere end et års fangenskab uden nødhjælp. Ingen international organisation har besøgt gidslerne. Ingen international organisation har givet gidslerne nødhjælp eller medicin. Frigivne gidsler har fortalt om de umenneskelige forhold de blev holdt fanget under. Derfor vides det ikke, hvor mange gidsler der er i live nu.
Siden massakren er nogle af gidslerne blevet frigivet mod at Israel løslod flere hundrede terrorister dømt for alvorlige terrorangreb. Derudover har Israels forsvarshær (IDF) fundet flere myrdede gidsler i Gaza. IDF har desuden gennemført flere komplicerede operationer for at redde levende gidsler ud af Hamas-enklaven.
Micha Kobi, der tidligere havde en nøglerolle i Israels efterretningstjeneste Shin Bet, mener ikke at man kan forhandle gidselaftaler med terrorgruppen Hamas. Derudover er det hans vurdering, at Hamas ikke ved hvor gidslerne holdes fanget.
Af samme grund mener han derfor, at det er en god ide at forhandle direkte med fangevogterne og tilbyde dem så stort et pengebeløb for at frigive gidslerne, at de ikke vil kunne sige nej.
Micha Kobi tilføjer: – Vi må tilbyde fangevogterne så stort et beløb, at de vil frigive gidslerne. Vi skal også gå efter familierne, der ligger inde med informationer om, hvor gidslerne holdes fanget.