MIFF har skrevet utallige artikler om 7. oktober-massakren mod Israel – den værste massakre mod jøder siden Holocaust.
Men for Eli Bibas er massakren også en personlig katastrofe. Den 7. oktober 2023 blev hans søn, svigerdatter og deres to små drenge kidnappet af bevæbnede terrorister til Gaza.
Omkring 250 babyer, babyer, børn, kvinder, ældre og mænd blev kidnappet under massakren, der også kostede over 1.200 liv.
I dag har Ariel Bibas 5 års fødselsdag. Han blev kidnappet til Gaza med sin baby-bror og deres forældre under 7. oktober-massakren mod Israel. Ingen international organisation har givet Ariel nødhjælp eller medicin
5 års fødselsdag i fangenskab, i dag har Elis barnebarn Ariel fødselsdag. Men Eli kan hverken give ham kram eller gaver. Ariel har siddet fanget i Gaza i mere end 300 dage og ingen international organisation har givet ham mad eller medicin.
– Hver aften når jeg lægger hovedet på puden, tænker jeg på dem og drømmer om at telefonen ringer med besked om, at de er blevet reddet. Jeg drømmer om at se et billede af en israelsk soldat med mine børnebørn på armen. Vi drømmer om, at der vil ske et mirakel, fortæller Eli.
Bedstefar havde planlagt at besøge sine børnebørn på massakre-dagen, Eli boede i Kibbutz Tze’elim, beliggende tæt på Kibbutz Nir Oz, hvor hans søn, svigerdatter og deres små drenge boede. Den 7. oktober ville Eli besøge sine børnebørn, han fortæller: – Jeg ringede til min søn for at høre, hvordan han havde det. Han fortalte, at han gemte sig med sin familie i deres sikrede rum og at vi skulle passe på os selv. Jeg troede, at der var tale om endnu en runde af raketangreb fra Gaza.
Eli fortsætter: – Ved 9-tiden tikkede der en besked ind fra min søn, hvor han havde skrevet ‘Jeg elsker dig.’ Jeg viste beskeden til min kone, og hun vidste med det samme, at der var noget galt.
Symbolet på de kidnappede børn, hele verden så med da Shiri med skræk i ansigtet og sine små rødhårede drenge på armen, blev kidnappet af bevæbnede terrorister til Gaza.
Eli fortæller: – Jeg kunne se at hun ledte i alle retninger efter sin mand eller en anden som kunne hjælpe hende. Jeg kan ikke forestille mig, hvad hun gik igennem i det øjeblik, jeg vil aldrig glemme frygten i hendes øjne. Samtidig forsøgte hun at berolige og beskytte sine børn – hun bar dem i sine arme, mens terroristerne råbte af dem.
Få dage senere så Eli et billede af sin søn smurt ind i blod, men i live, skriver Jewish News Syndicate (JNS).
Den 24. november 2023 blev flere kvinder og børn frigivet i bytte for hundredvis af terrorister, der havde siddet i israelske fængsler, dømt for alvorlige terrorangreb. Hver dag håbede Eli på, at han ville få besked om, at hans svigerdatter og hendes drenge ville være blandt de heldige 105 gidsler, der blev frigivet.
Den 29. november meddelte Israels forsvarshær, at de efterforskede Hamas’ påstand om, at Elis svigerdatter og børnebørn var blevet dræbt.
Eli tilføjer: – Vi har kun set klip af, hvordan de blev kidnappet og hørt Hamas’ påstand om, at de er blevet dræbt og derfor ikke blev befriet. IDF har fortalt os, at de ikke har pålidelige data.
Efterfølgende delte terrorgruppen Hamas et klip af Elis søn, efter de havde fortalt ham, at hans kone og børn var blevet dræbt.
Eli fortæller: – Min søn vidste ikke at de var blevet kidnappet. Jeg har kun hørt noget af det, som min søn sagde i klippet. Jeg kunne ikke holde til at se klippet. Jeg kunne heller ikke holde til at se klippet af deres brutale lynch af min søn, hvor han bløder. Jeg kan ikke forestille mig den smerte han gik igennem.
Til USA med premierminister Netanyahu, for nylig talte Benjamin Netanyahu til kongressen og mødte præsident Biden, vicepræsident Harris, tidligere præsident- og nuværende præsidentkandidat Trump.
Om rejsen fortæller Eli: – Jeg tog et billede med af mit barnebarn. På billedet ses min Ariel holde en tegning, hvorpå han havde bedt sin pædagog i børnehaven om at skrive ‘Jeg flyver, og jeg redder mennesker, der har brug for hjælp.’ Jeg bad Netanyahu om at give billedet til præsidenten, og præsidentkandidat Trump – Netanyahu sørgede for at give dem begge et billede.
Eli fortsætter: – Jeg håber, de vil se på billedet af Ariel og presse på for at indgå en gidsel aftale. Det var vigtigt for mig, at de fik billedet.
Eli ved ikke om drabet af Hamas’ politiske leder og internationale frontfigur vil påvirke forhandlingerne om at få gidslerne hjem: – Før drabet følte jeg at vi var på rette vej mod en gidsel aftale, men nu ved jeg ikke, hvor vi er. Jeg håber, at drabet vil presse Hamas til at indse, at de ikke har andre valg.