Som MIFF skrev for et par dage siden, blev Ismail Haniyeh som var Hamas’ politiske leder og internationale frontfigur, dræbt sammen med en livvagt i et gæstehus i Irans hovedstad, hvor han skulle deltage i indsættelsesceremonien af deres nyvalgte præsident.
Massakren mod Israel og krigen mod Hamas, MIFF har skrevet utallige artikler om den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Massakren ramte Syd-Israel den 7. oktober 2023 og kostede over 1.200 børn, kvinder, ældre og mænd livet, flere tusinde sårede, utallige massevoldtægter og over 250 gidsler kidnappet til Hamas-kontrolleret Gaza. Siden massakren, er det kommet frem at terrorgruppen havde planlagt den i 10 år. Massakren er den direkte årsag til den igangværende krig mod Hamas i Gaza.
Hamas, der blandt andet står på EU’s terrorliste, har som erklæret mål at udslette Israel og har i årtier udsat verdens eneste jødiske stat for tusindvis af raketangreb og terrorangreb. 7. oktober-massakren blev kulminationen af årtiers terrorkrig mod Israel.
Hjemsendt af Aarhus Kommune efter Hamas-hyldest, Simon El-Zeinab arbejdede i Aarhus Kommune som socialpædagog. Efter Haniyeh blev dræbt, blev han hyldet af El-Zeinab på Facebook, hvilket fik kommunen til at hjemsende ham fra sit arbejde.
Anders Winnerskjold (S), der er kommunens rådmand for sociale forhold og beskæftigelse, har taget skarp afstand fra El-Zeinabs hyldest: – Nogle af de udtalelser, han er kommet med, er ganske uforenelige med at arbejde i Aarhus Kommune.
Winnerskjold tilføjer, at kommunen har påbegyndt en personalejuridisk proces.
El-Zeinab sad også i Det Nationale Integrationsråd, hvorfra han har valgt at trække sig, skriver DR.
Han var ansat i Aarhus kommunens afdeling for sociale forhold og beskæftigelse som socialpædagog, hvor han blandt andet var med til at løse kriminalpræventive opgaver – især i Gellerup i det vestlige Aarhus.
El-Zeinab har ikke ønsket at kommentere sagen.
Læs også: Dræbt Hamas-leder mindet i Aarhus