Den 7. oktober 2023, blev Israel udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Flere tusinde terrorister stormede ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza og gik til angreb mod alle på deres vej, inkl. babyer, børn, kvinder, ældre, syge, handicappede og mænd. Massakren kostede over 1200 liv, flere tusinde sårede, utallige blev massevoldtaget og mindst 250 blev kidnappet til Gaza.
Massakren mod Israel er den direkte årsag til den igangværende krig mod Hamas i Gaza.
Absurditeten har nået nye højder. Den 1. september gik WHO og UNICCEF i gang med projekt polivaccine i Gaza. I løbet af to uger fik de vaccineret over en halv million børn, og de kan takke Israel for at vaccinerne kom ind i Hamas-enklaven.
Verden har glemt gidslerne. Jotam Confino, der er B.T.’s mellemøstkorrespondent, fortæller om absurditeten i poliovaccine kampagnen i Gaza: – Absurditeten nåede dog nye højder da WHOs chef, Tedros Adhanom Ghebreyesus, udtalte, at de vil blive ved med at tilbyde vacciner for at sikre, at »ingen børn er glemt«.
– Den sætning måtte jeg læse to gange, skriver Confino i B.T.
Han tilføjer: – Jeg kan ikke huske, hvornår WHO – eller andre NGO’er – sidst har nævnt de to børn i Gaza, der har haft absolut mest brug for hjælp de sidste 11 måneder, nemlig 1-årige Kfir og 5-årige Ariel Bibas.
Israelske læger skrev forgæves til WHO og UNICEF. Confino fortæller: – Faktisk har den israelske sammenslutning af læger sendt et brev til WHO og UNICEF på vegne af familierne til gidslerne, hvor de insisterer på, at Kfir og Ariel og en række af de voksne gidsler også bliver vaccineret. Men det brev har både WHO og UNICEF ignoreret fuldstændigt, fortalte Dr. Hagai Levine mig, da jeg talte med ham fredag morgen.
De israelske læger advarede WHO og UNICEF om at gidslerne er i »alvorlig risiko«. De få gidsler, der enten var så heldige at blive reddet hjem mod at Israel løslod flere hundrede terrorister dømt for alvorlige terrorangreb, eller blev reddet ud af Hamas-enklaven takket være Israels forsvarshær (IDF) i komplicerede og risikable redningsoperationer, har fortalt om de umenneskelige forhold som gidslerne holdes fanget under, inkl. henrettelser, fysiske- og psykiske overgreb/tortur, voldtægter, sult og manglende medicin.
For nylig blev seks gidsler henrettet i Gaza, obduktionsrapporten viste at gidslerne blev henrettet på klos hold af skud blot 48 til 72 timer før IDF fandt dem i en terrortunnel i Hamas-enklaven.
Røde Kors vendte israelske læger ryggen, Dr. Levine står i spidsen for teamet af læger og sundhedsfaglige i Hostages and Missing Families Forum. Han fortalte Confino, at sammenslutningen af israelske læger, havde skrevet til Røde Kors efter de 6 gidsler var blevet henrettet – blandt de henrettede var veterinærsygeplejersken Carmel Gat.
Israelske læger i brev til Røde Kors og WHO: – Anerkend og fordøm mord af gidslerne. De israelske læger understregede at mord af sundshedsfaglige i krigszoner, er en klar overtrædelse af international lov og derfor burde NGO’erne se på »grusomhederne« som gidslerne var blevet udsat for, med samme alvor som de ville gøre i enhver anden krigszone.
Røde Kors og WHO ignorerede de israelske læger. DR. Levine fortæller: – Vi bad dem om at kontakte familierne til gidslerne, der blev dræbt i Gaza i sidste måned, for at kondolere og erkende, hvad der skete. Det gjorde de ikke. Det er svært for os at forklare familierne til gidslerne, hvorfor WHO og Røde Kors bekymrer sig om palæstinenserne i Gaza og ikke gidslerne.
Confino tilføjer: – WHO har ikke sagt et pip om gidslerne, der blev henrettet, og Røde Kors lavede den sædvanlige sprogligt finurlige finte, hvor drabet på gidslerne blev fordømt, men man undlader at fortælle, hvem der står bag. De er bare blevet dræbt. Så undgår man at gøre Hamas vrede.
Ingen ved hvor mange gidsler er i live efter knap èt års fangenskab. Confino fortæller: – Hvor mange gidsler, der stadig er i live, vides ikke. Hvis de på mirakuløs vis har overlevet i det hul, de bliver holdt til fange af terrorister i, har de alvorligt brug for lægehjælp, ordentlig mad, sollys, og omsorg. Specielt de små brødre på 1 og 5 år.
Mens Gaza drukner i nødhjælp og 60 millioner kr fra Danmark, har gidslerne hverken fået nødhjælp, medicin eller vacciner. Confino tilføjer: – Det i sig selv burde være rædselsvækkende nok for NGO’erne, der dag ud og dag ind taler om de forfærdelige forhold for civile palæstinensere, der trods alt får mad, vand og lægehjælp fra de utallig nødhjælpsorganisationer, der befinder sig i Gaza. Men ikke et gram af de tonsvis af humanitære hjælp som mad, vand, og medicin, der er kommet ind i Gaza siden 7. oktober, er nået frem til gidslerne.
– De dør og bliver slået ihjel som fluer, skriver Confino og tilføjer: – WHO-chefens udtalelse viser, at hans arbejde ikke handler om gidslerne.
NGO’erne, inkl. Røde Kors har igen svigtet Israel og det jødiske folk.
Confino skriver: – Det sædvanlige argument, at »det er ikke deres opgave« at lægge pres på Hamas ville klinge mindre hult, hvis ikke samtlige NGO’er gør alt for at lægge pres på Israel for at forbedre forholdene for palæstinenserne.
Mens NGO’erne har glemt gidslerne, har de presset Israel til at oversvømme Gaza med nødhjælp – selvom alle ved at Hamas stjæler det meste af hjælpen og sælger den til overpris på det sorte marked.
Confino slutter således: – Med andre ord tillader man, at den terrorgruppe, der holder 101 israelske gidsler i torturkamre, får adgang til nødhjælp, fordi man ikke har noget valg.
WHO kalder sig selv upartisk, men har på intet tidspunkt under krigen i Gaza rettet kritik mod Hamas for brug af deres sundhedsfaciliteter.
I stedet bliver Israel fordømt for at gå efter Hamas på hospitalerne.
Hvis NGO’erne virkelig bekymrede sig så meget om de civiles velbefindende, ville de adressere dinosauren i rummet: Terrororganisationen, der har lavet Gaza om til én stor militærbase, hvor terrorister bruger skoler, hospitaler, moskeer, FN-faciliteter og børneværelser til at operere fra.
Det kommer af uforklarlige årsager ikke til at ske. Men én ting er sikkert:
Så længe de palæstinensiske børn bliver vaccineret, kan de israelske børn, Kfir og Ariel Bibas, rådne op i et fangehul under jorden. Der er trods alt forskel på menneskeliv i Gaza.