For få dage siden formåede israelske styrker at gennemføre en kompliceret redningsoperation for at redde Noa, Almog, Andrey og Shlomi hjem fra Gaza, hvor de havde siddet fanget siden 7. oktober-massakren mod Israel.
Andrey overlevede 245 dage i Gaza, men vil aldrig blive den samme igen, få uger før 27-årige Andrey blev kidnappet af bevæbnede terrorister til Gaza, mødte han 32-årige Jennifer. Efter 8 måneder i fangeskab, forventede han ikke at hun ville være der, da han blev reddet hjem. Men Jennifer var der og havde hjulpet hans russiske mor med at lære hebraisk, mens de kæmpede sammen for at få Andrey hjem, skriver Daily Mail.
Læs mere om hvad gidslerne blev udsat for her
Se det hjerteskærende klip af Andrey da han så sin mor og brød sammen:
Blev holdt fanget i håndjern, fangeskabet i Gaza har for altid forandret Andrey. I flere uger sad han fanget i håndjern og tvunget til at spise og drikke med hænderne bundet bag på ryggen.
Terroristerne forsøgte at tvinge ham til at konvertere ham til islam og truede med at han aldrig ville slippe fra sit fangeskab.
Terroristerne tvang ham til at tegne sin mor, Andrey kunne knap nok huske hendes ansigt efter flere måneders fangeskab.
Jennifer fortæller om deres første møde, efter Andrey blev reddet: – Han blev meget overrasket over at se mig. Han sad på sengen, og jeg var den første, der mødte ham. Han faldt bare på jorden og græd. Jeg tog hans bror, og vi krammede ham i rigtig lang tid. Andrey fortalte, at han troede jeg havde fundet en anden kæreste og havde glemt ham.
Om Andrey siger Jennifer: – Han er en meget blid og ærlig person. Han var der altid for mig, det var det, der fik mig til at falde for ham.
Andrey blev kidnappet fra Super Nova-festivalen, hvor terroristerne myrdede, voldtog og kidnappede festivaldeltagere fra hele verden.
Lavede Aliyah alene fra Rusland, Andrey forældre lever i St. Petersborg, efter massakren måtte Jennifer ringe til dem og overbringe den forfærdelige nyhed om deres søn. På det tidspunkt vidste ingen, om Andrey var blevet myrdet eller kidnappet.
Andrey havde lavet Aliyah til Israel alene et år før massakren og havde derfor endnu ikke fået så mange venner, men Jennifer stod ved hans side i hans sværeste tid.
Om Jennifer siger Andrey’s bror, Dima: – Hun er en helt. Andreys far tilføjede: – Hun er det bedste, der er sket for Andrey. Hun var der for os midt i vores værste tid, vi er så taknemmelige.
Jennifer hjalp Andreys mor, Kozlova med at organisere sin rejse til Israel og flytte ind på Andreys værelse, så de kunne kæmpe for at redde Andrey hjem.
Om sit første møde med Andreys mor, fortæller Jennifer: – Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige til hende, så jeg sagde til hende, at jeg ville være der for hende, uanset hvad hun havde brug for.
Flere måneder i uvished om Andrey’s skæbne, tre uger efter massakren stod det klart, at Andrey var blevet kidnappet til Gaza. Men ingen vidste om han var i live eller ej. Så kom det første livstegn i januar.
De to kvinder rejste verden rundt og rejste hans sag med regeringer over hele Israel, Europa, Rusland og Amerika, før miraklet endelig skete sidste lørdag.
Jennifer og Andreys mor rejste rundt i verden for at råbe beslutningstagerne op og sørge for at gidslerne ikke blev glemt.
Det længe ventede telefonopkald, I weekenden kom opkaldet som Jennifer og Andreys familie havde drømt om i 245 dage. Jennifer fortæller: – Jeg skreg, da de ringede og sagde, at Andrey var blevet reddet. Jeg kunne ikke sove. Jeg havde ventet i otte måneder på at se Andrey, nu vil jeg bare stirre på ham.
I Rusland havde Andreys mor talt hans sag for at få ham hjem. Så snart hun hørte, at hendes søn var blevet reddet, rejste hun tilbage til Israel.
Brød sammen over at se sin mor, hjerteskærende klip af Andrey, der brød sammen foran sin mor på hospitalet, er blevet delt på sociale medier.
Andre’s mor fortæller: – Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg ville bare kramme ham og berolige ham. Jeg ville bringe et smil frem på hans læber.
Åbner op om 245 dages mareridt, Andrey er begyndt at fortælle om noget af det, han blev udsat for i Gaza. Om at sidde bagbundet i to måneder, fortæller hans mor: – Når dine hænder er bundet bag dig, er det meget svært at spise. Jeg ved ikke, hvordan han kunne spise, drikke eller gå på toilettet, vi nåede ikke at spørge ham om alt.
Lykkelig over ikke at være bagbundet, Andrey fortæller at det er en stor lettelse, ikke længere at sidde bagbundet. Men der er også ting, han ikke vil fortælle. Hans mor fortsætter: – Han talte muntert om ikke at være bagbundet, men der er også ting, som han aldrig vil fortælle os.
Jennifer tilføjer: – Han har fortalt mig om nogle af de forfærdelige ting, som han blev udsat for. Da terroristerne ville tvinge ham til at tegne sin mor, nægtede han at gøre det. Terroristerne truede med at straffe ham, så han havde ikke noget valg. Terroristerne forsøgte også at tvinge ham til at konvertere til islam og lærer arabisk, men det virkede ikke fordi han er ateist.
Kæmpede for at blive vanvittig, Andrey skrev i en dagbog hver dag for ikke at bryde sammen. Heldigvis forstod terroristerne ikke russisk, derfor kunne han skrive hvad han ville om dem.
Andrey blev holdt fanget sammen med Almog og Shlomi, mens Noa blev holdt fanget alene.
Nogle af terroristerne var mere sadistiske end andre, og Jennifer fortæller at Andrey har ændret sig efter den forfærdelige oplevelse: – Det var forfærdeligt – og det har ændret ham. Han er blevet meget mere følsom og græder meget. Jeg kan ikke genkende ham. Vi har kun kendt hinanden i kort tid, men jeg kan tydeligt se forskellen, han var meget mere rolig før han blev kidnappet.
Samtidig med at Andreys familie og venner jubler over at han er kommet hjem, kan de ikke glemme de 120 gidsler, der fortsat venter på at blive reddet.
Jennifer slutter: – Vi var blandt de heldige, vi fik Andrey hjem. Men hvad med de andre familier, der stadig venter på at give deres kære et kram?
