Se hvad IDF fandt under UNRWA-hovedkvarter i Gaza

Her ses Hamas' kæmpe datacenter under UNRWA's hovedkvarter i Gaza. (Foto: Skærmdump)
UNRWA: - Vi vidste ikke at der var et datacenter under vores hovedkvarter

Som MIFF har skrevet de seneste dage, viser ny rapport at flere UNRWA-ansatte deltog i 7. oktober-massakren mod Israel, den værste massakre mod jøder siden Holocaust.

Anne Herzberg som er NGO Monitors juridiske rådgiver, udtaler: – Desværre overrasker det ikke. Vi har i årevis vidst, at UNRWA tillader Hamas at bruge sine faciliteter til våben opbevaring. Raketangreb affyres fra UNRWA’s faciliteter, og UNRWA’s skolebøger er fyldt med oplæring i had, terror og antisemitisme.

FN har fyret flere UNRWA-ansatte og flere lande (ikke Danmark), har sat deres UNRWA-bistand på pause.

Skattekroner fra Danmark og Norge fortsætter med at fylde UNRWA’s pengekasse – kulturen med at fritage UNRWA for ansvar, ser langsomt ud til at ændre sig. Lande som USA, Canada, Frankrig, Tyskland og Italien har sat deres UNRWA-bistand på pause. Det samme har EU og flere nordiske lande, men ikke Danmark eller Norge – herfra fortsætter skatteydernes penge med at strømme ind i UNRWA’s pengekasse. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler at Danmark først vil tage stilling til UNRWA-bistand til foråret.

Første anklager mod UNRWA kom allerede i 2007, efter Israel trak sig helt ud af Gaza i 2005, blev enklaven overtaget af Fatah som kontrollerer de palæstinensiske myndigheder (PA). I 2006 vandt Hamas det palæstinensiske parlamentsvalg. I 2007 begik Hamas et blodigt kup mod Fatah og har siden haft den fulde kontrol over enklaven. Allerede i 2007 kom de første anklager om at terrorister kaprede UNRWA-ambulancer og våben blev opbevaret i UNRWA-skoler. Det viste sig også at UNRWA-nødhjælp blev solgt i supermarkeder i Gaza.

Kæmpe Hamas-datacenter fundet under UNRWA-hovedkvarter i Hamas-kontrolleret Gaza, Israels forsvarshær (IDF) fandt en Hamas-tunnel med Hamas-datacenter under UNRWA-hovedkvarteret. Datacentret var blevet bygget der for ikke at blive ramt af israelske luftangreb mod Hamas-mål.

Avanceret underjordisk byggeri, i datacentret er der både store servere, industrielle batteripakker og overnatningsmuligheder for Hamas-terroristerne som betjente det. Datacentret blev sandsynligvis brugt af Hamas til efterretninger og kommunikation.

IDF fandt datacentret under UNRWA’s hovedkvarter efter at en anholdt terrorist fortalte om det under sit forhør.

IDF fandt også våben i UNRWA’s hovedkvarter.

UNRWA-chef, Philippe Lazzarini: – Vi vidste ikke at der var et datacenter under vores hovedkvarter.

De israelske myndigheder: – UNRWA kendte til Hamas’ aktiviteter, men valgte at ignorere dem.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem