Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Det jødiske folks og Israels historie – tidslinje

Hvorfor er nyheden ikke på forsiden af danske medier?

Israels forsvarshær (IDF) kæmper en hård kamp mod Hamas i Gaza. Ukendt dato (Foto: IDF)
Israel er ved at vinde krigen mod Hamas i Gaza, men du kommer næppe til at læse om det i danske medier.

Wall Street Journal (WJS) skriver i lederartikel, at Israel er ved at vinde krigen mod terrorgruppen Hamas i Gaza. Terrorgruppens tabstal stiger for hver dag der går. Samtidig har den internationale støtte til Israel varet i længere tid, end Hamas havde regnet med.

Krigen mod Hamas er langt fra slut, Israels forsvarshær (IDF) er tæt på at have kontrol over Hamas’ militære højborg Khan Younis. De civile strømmer ud af byen og Hamas’ tilbageværende terrorister er omringet i byens vestlige del. Her bliver de mødt af IDF-styrker på fremmarch fra alle fronter, inkl. Hamas’ underjordiske terror-tunneller.

WSJ skriver at USA’s restriktioner på Israels krigføring og israelsk forsigtighed har bremset krigens udvikling.

Ser vi på slaget mod ISIS i den irakiske by Mosul i 2016-2017 med 3000-5000 terrorister og et svagt forsvar, der tog det 9 måneder. I Gaza kæmper Israel flere slag i 7 byer mod 30.000 terrorister, der både har bygget et enormt underjordisk militært anlæg under civile områder, og har haft flere år til at forberede sig.

Israels krig mod Hamas tager tid,
skriver WJS. Terrorgruppen Hamas håber på, at de vestlige magter ikke vil give Israel den tid, som de har brug for til at vinde krigen. Gaza-krigen i 2009 tog 3 uger, mens krigen i 2014 tog 6 uger. 

Krigene blev ikke afsluttet fordi Israel opnåede sine militære mål, men fordi de vestlige magter pressede Israel til at afslutte kamphandlingerne. Hamas’ strategi med at bruge menneskelige skjolde for at få sympati i medierne, omtalt af WSJ omtaler som «CNN-strategien», har været en tilbagevendende succes for terrorgruppen.

Ved at bruge civile som deres menneskelige skjolde, håber Hamas, at så mange civile som muligt vil blive dræbt og øge det internationale pres mod Israel. Norges tidligere forsvarschef Sverre Diesen kalder det en meget kynisk strategi.

Indtil videre har Hamas-strategien ikke virket, fordi 7. oktober-massakren mod Israel var for brutal.

Krigen har raset i over 120 dage, og USA har sammen med de fleste europæiske lande afvist at kræve våbenhvile, med undtalgelse af Norge, der som et af de få vestlige lande har krævet våbenhvile. 

Israel udtaler at de har dræbt, såret eller anholdt omkring 20.000 ud af de 30.000 terrorister, der vurderes at være i Hamas’ styrker. 18 ud af Hamas’ 24 bataljoner er blevet ødelagt. Hamas’ høje tabstal, har forhindret terrorgruppen i at gennemføre store militære manøvrer. Det har også betydet en nedgang på mere end 95% i antal raketangreb mod israelske byer siden krigen begyndte. 

Fortsat mange gidsler i Gaza – under 7. oktober-massakren blev over 250 gidsler, inkl. babyer, ældre, syge og danske Itzik kidnappet til Gaza. Israel har fområet at få frigivet 110 gidsler via militært pres og forhandlinger. Nu er Israels politiske ledere under stigende internt pres for at få frigivet de mindst 132 tilbageværende gidsler. Det interne pres bruges af blandt andet USA til at få gennemført en aftale om gidsel frigivelser og våbenvile. Israel har udtalt at de er villige til at aftale en pause i kamphandlingerne for at få frigivet gidslerne, men vil ikke gå med til en permanent våbenhvile, fordi det vil betyde at Hamas bliver på magten, og Israel ikke vil kunne stoppe Hamas-terrortruslen mod sine indbyggere.  

Hamas har afvist alle forslag om gidsel frigivelser, Hamas ved, at de er ved at tabe krigen og vil derfor bruge gidslerne som pressionsmiddel til at få en permanent våbenhvile. Våbenhvile er Hamas’ eneste mulighed for at blive på magten. Derfor har terrorgruppen afvist alle forslag om gidsel frigivelser. Først efter det lykkedes Israel at tage kontrol over Gaza by hurtigere end forventet, gik Hamas modvilligt med til den første gidsel aftale.

Nu har IDF meddelt at de er på vej mod Rafah, den sidste store Hamas-bastion beliggende tæt på grænsen til Egypten.

Selv hvis Israel besejrer Hamas’ sidste bataljoner, vil det tage tid at fjerne alle terrorceller og terror infrastruktur i Gaza. IDF’s militære fremrykning er gået hurtigere end alle andre tilsvarende operationer, men Hamas’ underjordiske tunnel netværk er enormt og IDF finder skjulte våben i de private hjem som de gennemsøger. 

Israel står overfor en hård opgave, i 2024 bliver Israels opgave at fuldføre arbejdet med at fjerne Hamas en gang for alle. Spørgsmålet er om Europa og især USA vil støtte den jødiske stat så længe? Spørger WSJ.

Biden-administrationen er kommet med reservationer og bekymringer om krigen, men giver fortsat Israel ammunition og diplomatisk dækning som de vil få svært ved at trække tilbage. Seneste meningsmålinger i USA viser, at et stort flertal af amerikanerne støtter Israel og deres mål med krigen.

Alt tyder på, at de europæiske statsledere også vil opretholde deres Israel-støtte, og ingen arabiske lande har meldt sig ud af de historiske Abraham-aftaler efter krigen. Kun Iran, der har eskaleret sin regionale krig mod USA, udøver pres. Selv Den Internationale Domstol i Haag har nægtet at kræve våbenhvile i Gaza. 

Ingen garantier for fred, at Israel er ved at vinde krigen mod Hamas, er ingen garanti for fred. Alligevel er det fuldstændig afgørende at give Israels befolkning trygheden tilbage, og give palæstinenserne mulighed for et normalt liv i Gaza, slutter Wall Street Journal (WJS).

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem