Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Længste krig siden Israels oprettelse

Israelske IDF-soldater bærer det israelske flag ud af Gaza mod Israel-Gaza grænsen på vej hjem efter lange og hårde kampe i Gaza. Fjerde måned af Iron Swords-krigen efter 7. oktober-massakren mod Israel. Beit Hanoun, Gaza, 30. januar 2024. (Foto: TPS)
Krigen mod Hamas i Gaza er den længste siden Uafhængighedskrigen i 1948

Mens der forhandles om ny våbenhvile og frigivelse af de mere end 130 gidsler, der er blevet holdt fanget i Gaza siden 7. oktober-massakren mod Israel, fortsætter hårde kampe mellem Israels forsvarshær (IDF) og terrorgruppen Hamas som kontrollerer Gaza. Krigen mod Hamas er en direkte konsekvens af 7. oktober-massakren og har stået på i 122 dage. I perioden er raketangreb mod flere israelske byer fortsat fra flere fronter.

Den igangværende krig er den længste siden Israels Uafhængighedskrig i 1948, hvor flere arabiske lande angreb spæde Israel.

Det vides ikke om den igangværende krig vil vare i knap 2 år, som Uafhængighedskrigen gjorde.

Seksdagskrigen i 1967 varede 6 dage, Yom Kippurkrigen i 1973 stod på i 19 dage, Første Libanonkrig i 1982 varede 116 dage, mens Anden Libanonkrig i 2006 varede i 34 dage.

I skrivende stund er det ikke til at sige, hvornår krigen mod Hamas vil slutte. Israel understreger at forhandlinger om våbenhvile og frigivelse af gidslerne ikke vil stoppe krigen som vil fortsætte til Hamas ikke længere udgør en trussel mod Israels eksistens.

Israelske politikere og militære ledere har tidligere udtalt, at krigen forventes at vare resten af 2024.

Stort set hele Hamas’ militære kapacitet i Gaza’s nordlige del er ødelagt nu. IDF udtaler at de også er tæt på fuld kontrol over Khan Younis i Gaza’s sydlige del.

Rafah beliggende længere mod syd i Gaza forventes at være IDF’s næste mål. Rafah er det sidste store byområde i Hamas-enklaven som IDF ikke har taget kontrol over. Selv hvis IDF får kontrol over hele Gaza over jorden, har Hamas fortsat kontrol over et enormt underjordisk tunnelnetværk.

Til trods for at Israel har ødelagt omkring 720 km tunnelnetværk, står en stor del af det enorme underjordiske netværk fortsat. I tunnellerne gemmer Hamas-ledelsen sig og holder gidslerne fanget som deres menneskelige skjolde.

Uvisheden om hvordan og hvornår krigen vil slutte er fortsat stor.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem