I lørdags blev Israel udsat for den værste massakre i landets historie da Hamas-terrorister indvaderede landet fra flere fronter.
Hamas-massakren har kostet over 1,300 livet – flere af ofrene er udlændinge. Over 3,000 er såret, utallige er savnet og mindst 150 er taget som gidsler til Hams-kontrolleret Gaza.
Flere af gidslerne er udlændinge – en dansker frygtes at være blandt dem.
Hamas tuer med at henrette gidslerne – mens de grusomme deltajer om, hvad terroristerne gjorde ved de forsvarløse babyer, børn, kvinder, ældre og mænd præger forsiderne i verdenspressen, sidder en bekymret familie tilbage i Danmark.
Det danske gidsel er en dansk-israelsk mand. Familien har sporet hans til telefon til Hamas-kontrolleret Gaza, skriver TV2.
Manden talte i telefon med sin bror fra sit hjem i en kibbutz beliggende tæt på Gaza. Hans bror fortæller: – Han var såret, han var nervøs, og han græd. Han var meget bekymret.
Han havde slået sin hånd mens han flygtede fra Hamas-terroristerne, der var trængt ind i kibbutzen.
Han løb ind i sit beskyttelsesrum (sikkert rum), men kom i panikken til at smække døren på sin hånd. Derfor kunne han ikke låse døren ind til det sikre rum.
Hans bror fortæller: – Jeg prøvede at vejlede ham i, hvordan man stopper blødningen, og under samtalen hørte vi pludselig råb i baggrunden. Og så sagde han: “Bror, det er enden, det er enden”.
Herefter stoppede samtalen.
Familien var forvirret – ingen havde fantasi til at forestille sig, at Hamas ville tage sådan en ældre mand som gidsel.
I timesvis forsøgte familien at spore ham via hans telefon: – Pludselig kunne vi se, at hans telefon havde krydset grænsen til Palæstina (Hamas-kontrolleret Gaza). Han var ikke i kibbutzen mere. Ingen kan finde ham. Så han må være i Palæstina (Hamas-kontrolleret Gaza).
Broren fortæller: – Vi er bekymret for, at de har kidnappet en såret mand, og jeg håber, at de vil tage sig af ham og give ham behandling. Jeg ved ikke, hvor såret han er.
Mandens familie håber at myndighederne kan få terrorgruppen til at løslade gidslerne.
I skrivende stund er mindst 150 babyer, børn, kvinder, ældre og mænd blevet taget som gidsler af Hamas.
Siden massakren og de flere tusind raketangreb fra Gaza, har Israels forsvarhær (IDF), bombet Hamas-mål i Gaza.
Kendt Hamas-taktik at bruge gidsler til at få frigivet dømte terrorister. Broren til den danske mand udtaler: – Jeg er bekymret for hans liv. Han er en gammel mand. Hamas har taget børn, bedsteforældre og kvinder. De har taget syge mennesker. De er nødt til at bringe dem tilbage. Lad dem gå.
Gidslets bror støtter fuldt ud Israels målrettede angreb af Hamas-mål, men håber at der vil blive forhandlet med terrorgruppen om at få gidslerne løsladt.
Udover de senete Hamas-gidseltagninger, holder Hamas også flere israelere som gidsler. Siden 2014 har Hamas holdt to psykisk handicappede israelere fanget sammen med de jordiske rester af en israelsk soldat.
I 2011 løslod Israel over 1,000 terrorister for at få den israelske soldat Gilad Shalit frigvet af Hamas.
Men den nuværende situation er meget mere kompliceret.
Danmarks udenrigsminister kræver alle gidsler løsladt uden forhandling: – Vi skal ikke forhandle med gidseltagere. Vi skal sende det meget klare budskab, at de skal frigives, udtaler Lars Løkke Rasmussen (V).
Derudover anklager udenrigsministeren terrorgruppen for at bruge gidslerne som menneskelige skjolde.
Har efterlyst sin bror: – Jeg vil bare gerne have, at alle kender til den her situation og hjælper os. Hvis de har nogen som helst nyheder, livstegn eller informationer, vil vi gerne vide det.
– Han er ikke i Israel. Han er ikke i kibbutzen. Men der er intet sted, han kan gå hen. Vi vil bare gerne have et livstegn fra ham.
Af hensyn til tavshedspligt ønsker Udenrigsministeriet ikke at udtale sig.