Siden lørdag har MIFF skrevet om grusomhederne begået af den iransk-støttet terrorgruppe Hamas, som har haft den fulde kontrol over Gaza siden 2007. Dødstallet efter Hamas-massakren fortsætter med at stige – i skrivende stund er over 1,200 børn, kvinder, ældre og mænd blev myrdet. Dødstallet forventes at stige yderligere. Over 2,900 børn, kvinder, ældre og mænd er såret, flere hundrede israelere og udenlandske statsborgere er blevet kidnappet til Gaza og mange er savnet – blandt dem også en dansk statsborger. Derudover er flere israelske byer blevet udsat for raketregn fra Gaza og Libanon – Syrien har også angrebet.
Hamas-massakren i Israel har chokeret verden og skabt utryghed blandt de jødiske samfund, inkl. de danske jøder – flere af dem skjuler nu deres identitet.
Efter maskerede mænd fjernede blomster lagt foran Israels ambassade til minde om ofrene, lagde statsministeren i går blomster foran ved ambassaden for at vise sin solidaritet, skriver TV2.

I den forbindelse satte statsministeren en TV2 journalist på plads, efter han spurgte om hun også ville lægge blomster for de palæstinensiske ofre.
Her er statsministerens svar til journalisten: – Jeg må indrømme, at jeg synes, du bidrager til at relativere noget, der ikke er sammenligneligt. Det er Hamas – en terrororganisation – der angriber et demokratisk land, Israel.
Stastministeren tilføjede at Israel har ret til at bombe Hamas-mål i Gaza: – Israel har ret til at forsvare sig selv, og det vil betyde nogle ofre. Det tåler ikke nogen sammenligning, og det, at en dansk journalist stiller spørgsmålet er for mig dybt bekymrende, vil jeg gerne sige, og aldeles historieløst.
Statsministeren tilføjede: – At menneskeliv går tabt og børn bliver såret – den smerte er jo lige stor, ligegyldigt hvor barnet kommer fra, og ligegyldigt hvor civilbefolkningen er. Men at sammenligne en terrororganisations angreb på et demokratisk land, der forsvarer sig selv, på den måde, som du gør – den præmis vil jeg simpelthen ikke anerkende.
Om støtte-demonstrationer for palæstinenserne i Århus og København, sagde statsministeren: – Jeg forstår sagtens, at man har sympati i forhold til civilbefolkningen, og jeg forstår sagtens, at man har en smerte forbundet med de tab, der er, hvad angår civile.
Om de danskere, der støtter Hamas-angrebet mod Israel, sagde hun: – Og hermed understøtter man jo en terrororganisation, og det kan man simpelthen ikke. Der er man nødt til at tage stilling.
Og tilføjede om Hamas-massakren “terrorisme, når det er værst”.

Moralsk og diplomatisk fejl, en politisk fare

Hamas har angrebet hjælpecenter i Gaza for at stoppe uddeling af nødhjælp

Israel: – Hvis FN ikke frigiver 950 lastbiler fyldt med nødhjælp kan Gaza ende med at sulte

Hamas hylder terrorangreb i Israel

Israels FN-ambassadør: Krigen stopper ikke før alle gidslerne er kommet hjem

Hamas-leders familie er flyttet til udlandet

Rekordmange drusere i Golan har søgt om at få israelsk statsborgerskab

Israels præsident vil hædre jøder, drusere og beduiner for at redde massakre-ofre

Israel har angrebet terrormål og givet druserne nødhjælp i Syrien

Jødisk-muslimske Chama: Jeg er stolt over at være zionist

Israelsk-drusiske Mansour: Jeg kan ikke se passivt til mens mit land kæmper for at overleve
