Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer

Chana er død af sine kvæstelser 22 år efter hun blev alvorlig såret i terrorangreb i Jerusalem

Det brutale selvmordsangreb kostede 16 personer livet (inkl. flere børn og en gravid kvinde). Selvmordsterroristen sprængte sig selv i luften i pizza-restauranten Sbarro i Jerusalem den 9. august 2001. Terrorangrebet skete under Anden Intifada som kostede over 1.100 israelere livet. (Foto: Flash90)
Chana Nachenberg blev alvorlig såret ved terrorangrebet i 2001 og har siden ligget i koma - efter 22 år er hun bukket under for sine kvæstelser.

Den 9. august 2001 blev Chana Tova Chaya Nachenberg alvorlig såret i brutalt selvmordsangreb i Jerusalem, skriver Times of Israel.

Chana var 31, da en palæstinensisk terrorist sprængte sig selv i luften i pizzarestauranten Sbarro i Jerusalems den 9. august 2001. 15 civile, inkl. syv børn og en gravid kvinde, blev dræbt. Over 100 personer blev såret. Med Chanas død, er antallet af dræbte steget til 16 terrorofre.

Chana, der blev født i New York, var på restauranten sammen med sin 3-årige datter. Chanas lille datter slap heldigvis uden fysiske skader. Chanas far, Yitzhak, fortæller, at hans datter døde «efter næsten 22 års heltemod».

– Chanas datter – vores barnebarn, er 24 et halvt år i dag. Om en måned ville min datter være fyldt 53 år. siger Yitzik til israelske medier.

Chana har ligget i vegetativ tilstand siden hun blev alvorlig såret ved angrebet i 2001. For ni måneder blev hun indlagt på et rehabiliteringshospital i Tel Aviv, men for nogle siden blev skete der en forværring, og hun blev flyttet til Ichilov Hospital, hvor hun døde den 31. maj.

Det var selvmordsterroristen Izz al-Din Shuheil al-Masri, der smuglede bomben ind i restauranten i en guitar han havde på ryggen, bomben blev lavet af Abdullah Barghouti. Barghouti afsoner 67 livstidsdomme for at have leveret sprængstof til flere terrorangreb, som har kostet 66 israelere livet.

Takket være bistand fra Danmark, Norge og andre donorlande får bombemageren store summer i terrorløn (Pay for Slay) fra de palæstinensiske myndigheder (PA). I 2021 kunne MIFF fortælle at terroristerne som stod bag terrorangrebet havde fået 8 millioner kr i terrorløn af PA. USA har netop udgivet ny rapport, hvori det anslås at PA bruger 2 milliarder kr om året på terrorløn til dømte terrorister med israelske liv på samvittigheden. For nylig kom det frem at Danmark  har givet PA og UNRWA 4,37 milliarder kroner i 1994-2021. I 2021 førte PA’s misbrug af dansk PA-bistand til stor debat i Folketinget, alligevel stemte et flertal for at lade misbruget fortsætte – se debatten her, hvor MIFF’s information blev fremhævet fra talerstolen.

Den unge palæstinensiske kvinde Ahlam Tamimi var også involveret i terrorangrebet. Hun planlagde terrorangebet og førte terroristen til målet. I et interview fortalte den kvindelige terrorist hvor glad og stolt hun blev, da hun hørte hvor mange personer var døde ved angrebet.

Terroristen Ahlam Tamimi til Hamas Al-Aqsa TV, 12 juli 2012: – Alle var glade efter terrorangrebet på Sbarro restauranten i Jerusalem. (Foto: Skærmdump, MEMRI TV).
Ahlam Tamimi fortalte i et TV-intervju hvor glad hun ble da hun hørte hvor mange som hadde dødd i selvmordsangrepet. (Foto: Skjermdump)
Ahlam Tamimi fortalte i TV-interview hvor glad hun blev over det store antal dræbte ved selvmordsbombeangrebet i Jerusalem. (Foto: Skærmdump)

Ahlam Tamimi blev idømt 16 livstidsdomme, men blev allerede løsladt i oktober 2011 under fangeudveksling mod at få den israelske soldat Gilad Shalit hjem. Shalit havde siddet fanget hos den iransk-støttet terrorgruppe Hamas siden 2006. Under fangeudvekslingen løslod Israel over 1.000 palæstinensere – mange af dem var dømt for dødelige terrorangreb.

USA har siden ønsket Tamimi udleveret fra Jordan, hvor hun bor. To af ofrene for terrorangrebet var amerikanske statsborgere. En af dem var 15-årige Malki Roth. Hendes forældre har igennem flere år kørt en kampagne for at få den kvindelige terrorist udleveret til USA. Men selvom USA og Jordan har en udleveringsaftale, nægter Jordan at udlevere hende.

familien Roth har igennem flere år bedt de amerikanske myndigheder om at presse Jordan, som modtager over 6 milliarder kroner i bistand fra USA, til at udlevere Tamimi. Den palæstinensiske kvinde står FBI’s liste over “Most Wanted Terrorists”. I 2021 vakte det stor vrede at hun blev fjernet fra Interpols liste over eftersøgte – terroristen lever det gode liv i Jordan.

I 2021 pralede den kvindelige terrorist over det høje antal dræbte terrorofre ved terrorangrebet.

I 2018 var den palæstinensiske teenager Janna Jihad frontfigur ved Operation Dagsverk. Jihad er i familie med Tamimi og deltog blandt andet i hendes bryllup, da hun giftede sig med en anden palæstinensisk terrorist. Familien har pralet over hvor stolte de er over Tamimis «modstandskamp».

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem