Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

– Her er to presserende problemstillinger som kræver hurtig israelsk reaktion

her ses Israels ambulancetjeneste Magen David Adom (MDA), efter det alvorlige terrorangreb i Judæa og Samaria hvor en 18-årig terrorist stak flere israelere og påkørte flere med biler han havde stjålet, 15. nov 2022 (Foto: MDA)
Yoav Limor: - Sikkerhedsforanstaltninger må tilpasses stigende terror begået af ensomme ulve og FBI-undersøgelse af IDF-operation understreger den vigtige rolle som Israels nye forsvarsminister vil få.

Terrorangrebet for et par dage siden, ved indgangen til Ariels industrizone, beliggende i Judæa og Samaria (Vestbredden) er endnu et eksempel på de udfordringer, som Israels forsvarshær (IDF) står over for og illustrerer endnu en gang Israels fordele og ulemper i krigen mod terror og det faktum, at terrorangrebene efter alt at dømme vil fortsætte uanset hvilken israelsk regering sidder på magten, skriver veteran journalist og sikkerhedsanalytiker, Yoav Limor i Israel Hayom.

Til trods for den svære periode som Israel går igennem for tiden og de mange terrorangreb, der i skrivende stund har kostet 29 personer livet i 2022, er IDF og Shin Bet de bedste i verden til at bekæmpe terror. Symbiosen mellem efterretning og teknologi på den ene side og operationelle kapaciteter på den anden side, er unik i sin effektivitet og nøjagtighed. Derfor kommer sikkerhedsstyrker fra hele verden til Israel, for at lære af deres erfaringer og kopiere dem. Dem som påstår andet, ved ikke hvad de taler om, skriver Limor. Er der efterretninger om at et terrorangreb er på vej, vil vi gøre alt for at forhindre det. Det diskuteres hvad er legitime midler til at forhindre terrorangreb, men det er en professionel debat og ikke en politisk diskussion.

Terror-verden er opdelt i organiseret terror og ensomme ulve. Organiseret terror er den farligste, fordi den har en metodologi og en ideologi bag sig samt ressourcer, finansiering og våben til at gennemfører terrorplanerne. Terror begået af ensomme ulve er begrænset i deres omfang, fordi der er en grænse for hvor stor skade, en person kan forårsage – den ensomme ulv har ofte kun adgang til en begrænset mængde våben.

Organiseret terror er lettere at trænge igennem på grund af antallet af deltagere og processer, men at bekæmpe den er ofte farligt grundet mængden af våben de har og fordi terroristerne ikke har noget at miste. De ensomme ulve er langt sværere at stoppe, fordi de ofte holder ideen om at udføre et terrorangreb hemmelig i hovedet og ikke deler planerne med andre.

For seks år siden lykkedes det Shin Bet og IDF med teknologi og efterretninger at udvikle en metodologi, der har reduceret terror begået af den ensomme ulv markant. Udfordringen i dag er at tilpasse den til dagens virkelighed og lukke de sikkerhedshuller terrorister kan trænge igennem. Det må ske med flere styrker og ressourcer, men især med en vedholdende indsats for at træne soldater, sikkerhedsvagter og civile og lærer dem at forhindring af terrorangreb afhænger af deres måde at håndtere situationen på i det øjeblik den opstår.

De mange politiske erklæringer bør lægges til side – de bidrager ikke positivt til krigen mod terror, men kan sågar få situationen til at eskalere her og nu. Israel har håndteret terror siden før landets uafhængighed i 1948, og vil fortsætte kampen mod terror i fremtiden. Enhver som påstår at de har en her og nu løsning, vildleder.

Vil svække Israel. Alvoren og faren ved undersøgelsen, som USA har igangsat af Al Jazeera-korrespondenten Shireen Abu Aklehs død under en anti-terroraktion i den PA-kontrolleret by Jenin i maj, kan ikke overdrives. Amerikanerne har sagt, at det er en teknisk undersøgelse, iværksat af justitsministeriet, efter 57 kongressmedlemmer underskrev en opfordring til FBI om at udføre en undersøgelse som de gør når en amerikansk statsborger bliver dræbt. Men der er alvorlig mistanke om, at mere er på spil. Reaktionerne fra højtstående kilder i Biden-administrationen, Udenrigsministeriet og National Security Council, som alle hævder, at de ikke kendte til undersøgelsen, understreger alvoren.

USA er et land hvor undersøgelser ikke iværksættes ad hoc, i hvert fald ikke når de omhandler følsomme og flygtige spørgsmål omkring en nær allieret som Israel. FBI-direktør Christopher Wray er en erfaren mand, og han ved udmærket hvilken betydning ​​efterforskningen, der skal udføres af hans organisation vil få. Han vidste også, at Israel ville protestere, og alene af den grund er det usandsynligt, at han ville have udløst en overraskelse over for højtstående embedsmænd i Biden-administrationen.

For et år siden skete en lignende hændelse, da handelsministeriet placerede to israelske cybervirksomheder (NSO og Candiru) og hævdede, at de havde solgt stødende cybersoftware, der skadede amerikanske nationale sikkerhedsinteresser. Der var også påstande om at beslutningen var blevet truffet på lavere niveauer uden højtstående embedsmænd i Biden administrationens viden. Men det viste sig hurtigt, at det var en del af en bekymrende politik som skulle underminere Israels offensive cyberindustri. Amerikanerne hævdede at tiltaget var rettet mod at forsvare menneskerettigheder og demokrati, men enhver som kender til sagen, kan ikke andet end få det indtryk, at det var en målrettet beslutning om at svække israelske kapaciteter og muliggøre amerikansk dominans på området, skriver Limor.

Der er flere grunde til at den nuværende sag er bekymrende. Den første er præcedens skabt af Israels nærmeste allieret som besluttede at efterforske IDFs operationelle aktiviteter uden at spørge sig selv, om de overhovedet har værktøjerne eller kapaciteterne til det – det har de ikke og slet ikke, når de ikke får tilladelse til at undersøge soldaterne involveret i hændelsen. Efterforskningen vil åbne sluserne for meget mere fjendtlige og radikale elementer som vil gå samme vej og dermed bringe IDF officerer og soldaternes frihed til at operere i fare.

Den anden er operationel: Israel opererer mod sine fjender efter eget skøn uden Washingtons tilladelse. Det er en principsag. Hvis IDF, Shin Bet og Mossad ikke kan operere frit i Judæa og Samaria uden at frygte retsforfølgelse, vil de ikke være i stand til at operere i fremtiden i Damaskus og Teheran. Det er præcis, hvad Israels fjender vil opnå. Administrationens undersøgelse hjælper således Israels fjender med at nå det mål.

Den tredje er retlig: ​​IDF gennemførte en grundig undersøgelse af begivenheden trods manglende samarbejde fra de palæstinensiske myndigheder (PA). IDF handlede i fuld åbenhed efter undersøgelsen, i modstrid med Israels interesse, og meddelte, at Abu Akleh højst sandsynligt var blev dræbt af et skud affyret fra en soldat i IDFs særlige enhed som hedder Duvdevan, som var involveret i et sammenstød med palæstinensiske vøbnede terrorister i PA-kotrolleret Jenin. IDF udtrykte sorg over hændelsen, som også blev undersøgt af Militærpolitiet (som de altid gør når hændelser koster menneskeliv). Da efterforskningen var afsluttet, blev alt materialet forelagt Israels militære generaladvokat Yifat Tomer, som fastslog, at der ikke havde været tale om kriminel uagtsomhed, og at hele begivenheden fandt sted inden for rammerne af en militær operation, og at ingen af soldaterne havde bevidst skudt mod journalisten.

Hvem vil slukke branden? Oplysningerne og resultaterne af undersøgelsen blev præsenteret for repræsentanter af Bidens administration som burde have set sig tilfreds med resultatet efter den grundige undersøgelse. At det ikke er tilfældet, vækker frygt for, at FBI-undersøgelsen ikke vil blive håndteret professionelt, men derimod blive til et politisk spørgsmål. Det er noget, der bør bekymre Israel ikke kun fordi Israel lige nu sidder mellem regeringsskift, men også fordi der er tale om et planlagt angreb mod retssystemet. Indtil nu har uafhængigheden af ​​High Court of Justice og retssystemet skærmet Israel mod muligheden for internationale undersøgelser og retssager om emner som målrettede drab, bosættelser og begrænsninger af palæstinensernes frihedsrettigheder. Hvis der opstår indtryk af, at Israel skader den retslige uafhængighed, vil der være mange i verden, der vil være glade for at udfordre Israel i de nævnte samt andre spørgsmål, påpeger Limor.

Israel bør derfor handle for at stoppe FBI-efterforskningen hurtigst muligt. Det bør ske via alle mulige kanaler og lobbyer i Washington og primært via stille samtaler mellem de diplomatiske og sikkerhedsmæssige institutioner i begge lande. Det bør også taget med i betragtning når det gælder udnævnelsen af Israels næste forsvarsminister fordi det er bydende nødvendigt at posten bestrides af en person som altid er et skridt foran og som vil kunne få svar på spørgsmål i Washington og andre lande i verden.

Netanyahu er meget erfaren og forstår det udemærket. Det er åbenlyst for ham, at der vil komme flere kriser som skal slukkes med et glas vand – ikke litervis af brændstof.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem