Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Hvem bliver Israels nye forsvarsminister – hvordan vil han takle de mange sikkerhedsdfordringer?

Hvem bliver Israels nye forsvarsminister og hvordan vil han takle de mange sikkerhedsudfordringer der venter ham? På billedet ses Israels nu afgående forsvarsminister Benny Gantz, under tale ved ceremoni til minde om faldne israelske soldater under Anden Libanon Krig ved Herzl bjerget i Jerusalem, 24 juni 2021. (Foto: Olivier Fitoussi/Flash90
Lilach Shoval: - Uanset hvem der bliver forsvarsminister efter Benny Gantz, vil han stå over for mange komplekse udfordringer - den største af dem Iran og deres atomprogram.

Knap to uger efter det femte valg i Israel i løbet af mindre end 4 år, forbereder landets sikkerhedsorganer sig på hurtige ændringer i forsvarsministeriets kontor. Israels afgående forsvarsminister Benny Gantz, er allerede begyndt at sige farvel og gør sig klar til at forlade kontoret hurtigst muligt, skriver Lilach Shoval som er Israel Hayoms militærkorrespondent.

Israels kommende forsvarsminister er ikke udpeget endnu, men det er klart, at den, der påtager sig rollen, vil stå over for komplekse sikkerhedsmæssige udfordringer.

Iran
Den første trussel er naturligvis Iran og deres atomprogram. Siden Benjamin Netanyahu forlod premierminister kontoret, har Washington – under ledelse af præsident Joe Biden – ændret sin tilgang til Iran, lempet sanktionerne mod Teheran markant og forsøgt at forny atomaftalen så hurtigt som muligt.

Hverken den daværende og kommende premierminister Benjamin Netanyahu, forehenværende premierminister Naftali Bennett, nu afgående premierminister Yair Lapid eller nu afgående forsvarsminister Benny Gantz, brød sig om Bidens tilgang til atomaftalen, som de frygtede ville give Iran for mange forhandlingsmuligheder, netop som regimet var begyndt at mærke konsekvenserne af økonomiske sanktioner tidligere pålagt dem.

I modsætning til Netanyahu under Obama-administrationen, lagde Bennett-Lapid-regeringen meget vægt på en ikke-konfronterende tilgang til USA i Iran spørgsmålet.

Båndene mellem USA og Israel er meget stærkere end det personlige forhold mellem landenes ledere alligevel lader det til at demokraterne ikke kan glemme Netanyahus tætte venskab med deres ærkefjende, tidligere præsident Donald Trump, og hans holdning over for Obama administrationen. Israels kommende forsvarsminister vil være nødt til at forsøge at skabe et godt forhold til den demokratiske administration, for at bløde op for et eventuelt køligt forhold til Netanyahu.

Trods Bidens stærke ønske om at forny atomaftalen med Iran, er processen forsinket, fordi ingen af ​​parterne ser ud til at have tid til at håndtere den. Teheran beskæftiger sig med nationale protester i kølvandet på drabet på Mahsa Amini, og i Washington er man optaget af midtvejsvalget. Israel er derimod meget opmærksom på Irans atom fremskridt, og foruden handlinger tilskrevet landets internationale sikkerhedstjeneste Mossad, har Israel fremskyndet forberedelserne til angreb mod Irans atomanlæg. Ifølge Lilach, forsømte IDF forberedelserne under Netanyahus tidligere periode, men vågnede efter Washington lettede på det økonomiske pres mod Iran, hvilket fremskyndede Teherans atomberigelse. Israels forsvarshær (IDF) er blevet instrueret i at opstøve planerne og forberede en pålidelig militær mulighed.

Det potentielle angreb mod iranske atomanlæg vil være et væsentligt spørgsmål for den kommende forsvarsminister, og alt tyder på at der er overvejelser i gang. Der er de seneste dage kommet meldinger om Knesset-medlem zachi Hanegbi – en veteran Likud-politiker, mener at Netanyahu vil forfølge en uafhængigt angreb på mod Irans atomanlæg. Det er værd at bemærke, at for omkring et årti siden var det kun den resolutte modstand fra alle forsvarslederne, der forhindrede Netanyahu og daværende forsvarsminister Ehud Barak i at indlede et angreb mod Irans nukleare infrastruktur.

Israels luftvåben Mossad og alle institutioner, der har fået overdraget opgaven, er i øjeblikket ved at udarbejde en militær plan for et angreb, men ifølge kilder med kendskab til sagen, er Israels nuværende kapacitet meget begrænset grundet Irans bestræbelser på at beskytte sine atomanlæg. Nogle har endda sagt, at de tvivler på, at nogle rent faktisk ville sende IDF på sådan en mission.

Den kommende premierminister og det sikkerhedspolitiske kabinet vil være dem, der skal beslutte, hvordan Israel håndterer Iran, men medmindre der skulle ske en politisk overraskelse, forventes det at blive sammensat af folk med meget lidt, hvis nogen, forsvarserfaring. Uanset om Yoav Galant bliver forsvarsminister eller ej, er han måske den eneste, der har erfaringen inden for området.

IDF’s nye stabschef
Udover en ny forsvarsminister, får Israel også en ny IDF-stabschef. Herzi Halevi er allerede blevet udpeget af Gantz trods modstand fra Netanyahu og hans blok, som ville have udpegelsen udsat til efter valget.

Halevi og lederne af Mossad og Israels interne sikkerhedstjenest Shin Bet, risikere at stå over for en kompleks virkelighed hvis den nye regering kræver, at IDF angriber Iran og ændrer deres regler for at besvare ild under eksempelvis skudvekslinger med terrorister.

Terror
IDF har igennem flere måneder oplevet en terrorbølge i Judæa og Samaria (Vestbredden). De daglige terrorangreb kræver at IDF holder en del styrker stationeret i regionen, hvilket underminerer IDFs mulighed for træning og forberedelser til en potentiel krig. Den forsvarsminister vil være nødt til at tage højde for problemet, især i lyset af jordstyrkernes nuværende situation.

Krigsberedskabet bør stå højt på forsvarschefens prioritetsliste, under IDFs omfattende kamp mod terror som mundede ud i Anden Libanon-krig, var IDF’s jordstyrker ikke i top form.

På nuværende tidspunkt vurderer ledelsen i Israels ​​sikkerhedsetablissementet, at den iransk-støttet terrororganisation Hizbollah i Libanon, ikke er interesseret i en konflikt med Israel, men historien har vist, at krige kan bryde uventet ud, og de seneste par år har Israel og Hizbollah flere gange befundet sig på randen af ​​en konflikt.

Gaza og Syrien
Når det kommer til Israels kommende forsvarsministers udfordringer, kan man ikke komme udenom at nævne den relative ro, der har præget Hamas-kontrolleret Gaza siden Operation Breaking Dawn i sommers (med undtagelse a raketangrebet mod Syd-Israel sidste weekend efter en palæstinensisk terrorist fra den iransk-støttet terrorgruppe Palæstinensisk Islamisk Jihad blev dræbt i Jerusalem).

Og lad os ikke glemme Israels indsats mod iransk forankring i Syrien og andre områder, samt Israels komplekse forhold til Rusland, som sidder stærkt militært i Syrien, hvilket potentielt kan true Israels handlefrihed mod Iran i Syrien

Og så er der også de komplekse interne udfordringer i Israel – eksempelvis faldet i motivationen til at aftjene i IDF, fast IDF-personale som stopper, hvilket potentielt kan påvirke landets fremtidige sikkerhed i samme grad som udefrakommende forsvarstrusler

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!