Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Hamas truer Israel med flere angreb

På billedet ses terrororgansiationen Hamas' militære gren Ezzeddine Al-Qassam Brigades. (Foto: @MehdiRizvi123)
Terrorgruppen kalder israelsk gengældelse efter deres raketangreb mod det sydlige Israel 'udvidelse af aggressionen mod palæstinenserne i Jerusalem og på Vestbredden'.

Fredag aften skrev MIFF om de to raketter som terrorgruppen Hamas netop havde affyret mod det sydlige Israel. Læs artiklen her.

Lørdag meddelte terrorgruppen at den israelske hærs (IDF) gengældelses-angreb på raketangreb dagen forinden “øger vores beslutsomhed om at tage os af annekterings-planen.”

– Israelsk aggression mod Gazastriben i aften er en forlængelse af aggressionen mod palæstinenserne i Jerusalem og på Vestbredden. Det vil kun øge vores beslutsomhed om at håndtere annekterings-planen for Vestbredden, udtalte terrorgruppen som kontrollere Gazastriben i en erklæring, skriver avisen Times of Israel.

Den ene raket affyret mod Israel i fredags landede i et åbent område i Sha’ar Hanegev-regionen, mens den anden tilsyneladende faldt inden for Gazastribens territorie.

I en erklæring udtalte IDF at der var udført gengældelses luftangreb som reaktion på raketangrebet.

– Under gengældelses-angrebet blev en raketfabrik og en våbenfabrik tilhørende terrorgruppen Hamas ramt. Vores gengældelses-angreb vil forhindre terrorgruppen Hamas’ fremtidige angrebs-evner. IDF ser med stor alvor på enhver form for terroraktivitet rettet mod Israel og vil fortsætte med at stoppe forsøg på at skade israelske civile, siger IDF i deres erklæring.

IDF sagde desuden at de holder Hamas ansvarlig for alle hændelser i Gazastriben og at terrorgruppen ville “bære konsekvenserne” for ethvert angreb mod Israel.

Ifølge palæstinensiske medier var der IDF gengældelses-angreb i de sydlige og centrale områder af Gazastriben. En IDF kampvogn affyrede en mortærgranat mod en Hamas-observationspost øst for Deir el-Balah i det centrale Gaza, rapporterede Hamas’ al-Resalah-nyheder.

Senere rapporterede Hamas’ medier at det israelske luftforsvar (IAF) havde foretaget gengældelses-angreb mod en Hamas militærebase vest for Khan Younis i den sydlige Gazastribe. Der blev hørt høje eksplosioner i området. Der var ingen øjeblikkelig bekræftelse fra IDF.

Raketangrebet mod Israel kom blot en dag efter terrorgruppen Hamas som styrer Gaza, havde advaret om at Israels mulige annektering af områder på Vestbredden efter 1. juli er en “krigserklæring.” Læs MIFFs artikler om annektering her.

Udover spørgsmålet om annektering har der også været spændinger mellem Israel og Gaza-baserede terrorgrupper over forsinkelser i overførslen af penge fra Qatar til Gaza. Læs om blandt andet penge fra Qatar i MIFFs artikel: Ronen Itsik: – Trump-plan kan ændre Hamas-ligning.

Raketangrebet kommer ti dag efter raketter blev affyret mod Israel den 16. juni – læs MIFFs artikel her.

De seneste dage har Hamas og palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ) – de to mest magtfulde terrorgrupper i Gaza, truet med at intensivere sammenstød langs grænsen efter måneder med relativ ro i området.

Israels planlagte annektering af dele af Vestbredden er en “krigserklæring”, sagde en talsmand for Hamas’ militære gren, Izz al-Din al-Qassam Brigades i sin tale torsdag.

Fredag ​​gentog en højtstående Hamas-embedsmand truslen og sagde at Israel og Hamas er fastlåst i en “eksistentiel kamp.”

Den israelske forsvarsminister Benny Gantz advarede Hamas-ledelsen:

– Jeg vil foreslå at de (Hamas) husker at de vil være de første, der betaler prisen for enhver aggression. IDF er den stærkeste hær i regionen og prisen ved ethvert forsøg på at skade israelske civile vil være stor og smertefuld, sagde forsvarsministeren under en ceremoni for kandidater ved luftforsvarets pilotkursus.

Premierminister Benjamin Netanyahus annekterings-plan er planlagt til at blive lanceret 1. juli. Planen har forårsaget bred international kritik. Samtidig har Israels sårbare grænse med Gaza har været relativ stille. Der har været demonstrationer mod planen i Gazastriben og en raket blev affyret fra Gaza ind i Israel i sidste uge. Raketten landede i et åbent område og forårsagede ikke personskader. Men Hamas og Israel har indtil videre undgået en alvorlig og potentielt dødbringende eskalering.

I de seneste måneder har Israel og Hamas forhandlet om en mulig fangebytte og en langvarig våbenhvileaftale, terrorgruppen har stort set opretholdt roen langs Gaza-grænsen. Læs MIFFs artikel: Hamas kræver 250 fanger løsladt for information om savnede israelere.

Israel og Hamas er indtil videre ikke kommet videre i forhandlingerne. Hamas har krævet to forhandlings-runder, hvor fængslede palæstinensere frigives. Den første runde i bytte for information om israelere fanget hos Hamas, den anden runde i bytte for tilbage levering af de israelske fangere til Israel og jordiske rester af de israelske soldater Oron Shaul og Hadar Goldin, som menes at være tilbageholdt af terrorgruppen siden de blev dræbt i Gazastriben under krigen i 2014 kendt i Israel som Operation Protective Edge.

Læs MIFFs artikel: Leah Goldin til FNs menneskerettighedsråd: Hvad nu hvis det var din søn?

Israel nægter at der foretages mere end en fangeudveksling.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem