Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Dansk mediedækning af Israels vaccineindsats tegner broget billede

Israels aftale med Pfizer om at dele vaccinedata gavner resten af verden i en svær tid. (Foto: MDA)
MIFF gennemgår udvalgte artikler.

Den danske mediedækning af Israel tegner et broget billede.

Den 11. januar skrev MIFF: Berlingske og TV2 hopper med på blodanklager mod Israel – læs artiklen HER. Både Berlingske og TV2 havde linket til internationale kilder til at underbygge deres falske påstande om at Israel har ansvaret for at vaccinere palæstinenserne som lever i de palæstinensiske myndigheders (PA) selvstyreområder. TV2 nævnte blandt andet Amnesty International som kilde. Den 6. januar gjorde Amnesty International deres for at sprede Corona-løgne rettet mod Israel. Læs MIFFs artikel om sagen HER inkl. FB-post fra Dansk palæstinensisk venskabsforening (DPV).

Læs flere MIFF artikler om dansk mediedækning af Israel HER.

Palæstinensiske myndigheder nægtede at indgå i Corona-samarbejde med Israel
PA ville IKKE tale med Israel da de bestilte Corona-vacciner, PA ville heller IKKE koordinere den komplekse udrulning af vaccineprogrammet med Israel. Og vigtigst af alt – i henhold til Osloaftalerne indgået for knap 30 år siden, har PA det fulde ansvar for levering af vacciner til palæstinenserne som lever i deres områder. Israel ville overtræde Osloaftalerne, hvis de vaccinerede palæstinenserne og hvordan ville PA og de danske medier mon reagere på det? Israel vaccinerer de palæstinensere som lever i Israel. Læs: Palæstinenserne nægter igen at tage imod Corona-hjælp fra Emiraterne.

Alligevel gjorde PA deres til at antænde det anti-israelske bål: PAs anklage om “medicinsk apartheid” bredte sig – også til Danmark. PA lovede palæstinenserne at de ville sørge for Corona-vacciner. Da det viste sig at PA ikke kunne holde det løfte, anklagede de Israel for “medicinsk apartheid”. Læs MIFFs artikel om det HER.

Den 1. februar skrev DR blandt andet:

Bosættere vaccineres, men ikke naboerne
For mens Israel vaccinerer over 100.000 om dagen inden for landets grænser, må palæstinensere på det besatte Vestbredden kigge langt efter corona-vacciner.

Her har det israelske sundhedssystem siden december vaccineret jødiske bosættere, mens deres palæstinensiske naboer endnu ikke har adgang til vacciner.

– Intet kan retfærdiggøre dagens virkelighed i dele af Vestbredden, hvor folk på den ene side af gaden får vacciner, mens dem på den anden side ikke får, ud fra om de er jødiske eller palæstinensiske, siger Omar Shakir fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch.

Israel afviser kritikken og holder fast i, at palæstinenserne selv har ansvaret for at skaffe vacciner.

Men efter kritikken har landet sendt 5.000 vacciner til Vestbredden, hvilket dog ikke rækker langt med områdets 2,7 millioner indbyggere.

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/udland/i-israel-er-hver-femte-nu-fuldt-vaccineret-det-gaar-enormt-nemt

Kilden som DR bruger i deres artikel er Omar Shakir fra Human Rights Watch. Omar Shakir fik i 2019 inddraget sit visum af Israels Højesteret efter at have opfordret til at eliminere Israel. Shakir beskriver sig selv som en “menneskerettighedsaktivist” og er direktør i den israelske afdeling af Human Rights Watch (HRW) – den største menneskerettighedsorganisation i verden. Læs MIFFs artikel om sagen HER.

Tjekker DR ikke troværdigheden af deres kilder?

DR kunne have tjekket Omar Shakirs historik hos NGO Monitor som blandt andet skriver:
I oktober 2016 ansatte HRW Omar Shakir som deres ”landdirektør for Israel og Palæstina.” Shakir er tilhænger af en en-statsløsning – dvs. at Israel vil ophøre med at være den eneste jødisk stat i verden og i stedet blive endnu en arabisk-muslimsk stat i Mellemøsten. Shakir støtter boykotbevægelsen (BDS) mod Israel som har som sit erklæret mål at fjerne Israel fra landkortet – læs MIFFs artikel: BDS-grundlægger skjuler ikke målet om at Israel ikke skal være en jødisk stat. Februar 2017 blev Shakir nægtet arbejdsvisum af den israelske regering – han endte med at få lov til at rejse ind i landet i april 2017. Maj 2018 valgte Israels indenrigsministerium ikke at forny Shakirs arbejdsvisum grundet hans forbindelser BDS. Shakir og HRW påklagede domstolsafgørelsen. November 2019 afviste Israels højesteret Shakirs appel og stadfæstede domstolsafgørelsen om, at hans arbejdsvisum ikke ville blive fornyet. Den 24. november 2019 forlod Shakir Israel.

Kære DR – Vestbredden (Judæa og Samaria) er IKKE besat!
Den universelle regel for bestemmelse af grænser for nye stater, uti possdetis juris dikterer at de er etableret med de administrative grænser for den tidligere administrative myndighed. Forud for Israel blev Mandatet af Palæstina oprettet af Nations League og blev administreret af Storbritannien. Som den eneste stat, der kom ud af mandatet i 1948, dikterer folkeretten at Israel arvede mandatets administrative grænser. Dette princip bestemmer at det pågældende område har været under israelsk suverænitet siden statens uafhængighed, det gjaldt også under Jordans besættelse af territoriet mellem 1948 og 1967. Mens territoriet er politisk omstridt, er det juridiske princip fuldstændig klart når det gælder Vestbredden (Judæa og Samaria). Israel har IKKE besat Vestbredden. Læs mere HER.

Princippet om at en ny stat arver grænser fra den sidste øverste administrative myndighed, er blevet anvendt universelt efter uafhængigheden af ​​nye stater, blandt andet stater i Asien, Afrika, Sydamerika og det tidligere Sovjetunion. Den eneste undtagelse ser nu ud til at være med hensyn til oprettelsen af ​​Israel. Princippet blev slået fast i november sidste år efter USA’s udenrigsminister Mike Pompeo gjorde klart at israelske bosættelser på Vestbredden (Judæa og Samaria) ikke er i strid med international lov. Læs MIFF’s artikel USA: – Israelske bosættelser er ikke i strid med folkeretten.

Berlingske Tidende roser Israels vaccineindsats den 2. februar
De seneste vaccine data fra Israel som er blevet delt med resten af verden, viser at landets hurtige vaccineprogram redder liv, skriver avisen Berlingske Tidende.

De seneste data viser at èn ud af tusinde vaccinerede er blevet smittet med Corona. I skrivende stund har Israel ifølge opdatering på TV den 1. februar, vaccineret knap 58% af deres voksne befolkning over 16, svarende til knap 5 mio. indbyggere. Til sammenligning har Danmark vaccineret knap 300.00o indbyggere, svarende til knap 5% af den voksne befolkning over 18.

Ifølge Israels sundhedsministerium, er 798 israelere ud af 1,1 mio. færdigvaccinerede smittet med Corona – svarende til 0,073 – læs mere HER.

– Det er meget gode nyheder for verden, siger israel infektionsspecialist og professor Eyal Leshem til VG.

Ifølge de seneste data, har der ikke været Corona-relaterede dødsfald blandt israelere over 60 efter de var færdigvaccineret.

– Det er vigtige data fra virkeligheden. Det betyder, at vaccinen ikke kun reducerer alvorlig sygdom, men også reducerer spredningen af ​​infektion, siger Leshem.

Den seneste undersøgelse blev foretaget efter israelerne havde fået vaccinestik nummer to.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem