Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Israels højesteret inddrager Omar Shakirs visum efter opfordring til statens eliminering

Journalist og forfatter Ben-Dror Yemini holder foredrag under MIFF Forum. (Foto: Tor-Bjørn Nordgaard)
Ben-Dror Yemini: -Ethvert land har ret til at nægte en agitator indrejse. Intet land i verden vil tillade en person indrejse, hvis han fornægter det pågældende lands ret til at eksistere. Det gælder også Israel.

Omar Shakir har fået inddraget sit visum af Israels Højesteret. Shakir beskriver sig selv som en “menneskerettighedsaktivist”. Han er direktør i den israelske afdeling af Human Rights Watch (HRW) – den største menneskerettighedsorganisation i verden, skriver Ben-Dror Yemini i Yediot Ahronoth.

Der er næppe tvivl om, at Israel vil mærke konsekvenserne af sin beslutning om at deportere Shakir. Israel vil igen blive beskrevet som udemokratisk, bange for dem som tør kritisere landet, bange for dem som påstår at Israel overtræder menneskerettigheder, skriver Yemini.

Præsidenten for HRW, Kenneth Roth, skrev i sin tid til USAs daværende præsident Bill Clinton med krav om ikke at glemme palæstinensernes “ret til at vende tilbage” til Israel.

Under den seneste Nakba-dag (Katastrofens dag – hvor palæstinenserne sørger over oprettelsen af ​​staten Israel), krævede Shakir i en erklæring, at palæstinensernes ret til at vende tilbage til Israel skulle anerkendes. Shakir påstod desuden at det også var HRW’s officielle holdning til emnet, skriver Yemini.

Shakirs krav betyder at Israels ret til at eksistere vil ophører.

Millionvis af mennesker blev fordrevet i 1940’erne – det skete også i 1970’erne. Alligevel fremsatte HRW ikke krav om støtte for deres ret til at vende tilbage.

Juridisk set er den slags krav intet andet end svindel, skriver Yemini og internationale domstole har tidligere diskuteret sådanne krav.

Et eksempel er Sudeten-tyskerne, som blev nægtet deres krav om at vende tilbage til Sudetenland i Den Tjekkiske Republik, efter de var blevet udvist under Anden Verdenskrig.

Det samme gjaldt grækerne som krævede, at verden skulle anerkende deres ret til at vende tilbage til Nord-Cypern efter de var blevet fortrængt af tyrkiske styrker i 1974.

Det er knapt så populært at sige: “vi støtter Iran og Hamas’ krav om at ødelægge Israel”, derfor bruger HRW i stedet udtrykket: “ret til at vende tilbage”, selvom det er en løgn at påstå den ret nogensinde har eksisteret, skriver Yemini.

Ifølge Yemini, nåede Shakirs absurde påstande nye højder, da han opfordrede palæstinenserne til at trække deres krav om selvbestemmelse tilbage (et kardinalprincip, der siger, at folk har ret til frit at vælge deres suverænitet og politiske status). I stedet skulle palæstinensenerne kræve retten til “en stemme for en person”, hvilket betyder ét land til to folk – med andre ord elimineres Israel som en nødhvan for det jødiske folk.

Ifølge Yemini, havde Shakir samme mål mens han var i Israel som han altid har haft. Shair rejste sågar til Bahrain for at fremme et FIFA-forbud mod Israel. Bahrain nægtede ham indrejse.

Sidste år efter beslutningen om at annullere Shakirs visum blev truffet, opfordrede 15 menneskerettighedsorganisationer, heriblandt også de israelske ngo’er B’tselem og Breaking the Silence til, at beslutningen blev annulleret.

-Beslutningen tjener kun til at sætte Israel på listen over lyssky lande, hvis regeringer ønsker at kontrollere menneskers meninger, tanker og handlinger i stedet for at beskytte deres ret til ytringsfrihed, udtalte ngo’erne.

Ifølge Yemini, vil tiden vise hvad der vil ske. Canada forbød indrejse til tidligere britisk parlamentsmedlem og Israel-haderen George Galloway, Frankrig forbød indrejse til Sheikh Yusuf al-Qaradawi, som sunnimuslimerne anser for at være en fremtrædende intellektuel, Storbritannien forbød indrejse til den amerikanske homoseksuel-modstander Fred Phelps og hans datter Shirley Phelps-Roper samt til Michael Savage, en konservativ og højreorienteret radiovært. USA nægtede den filippinske menneskerettighedsaktivist Liza Maza indrejse. For nylig forbød både USA og Storbritannien indrejse til Omar Barghouti, medstifter af BDS-bevægelsen og Shakirs ideologiske tvilling.

Yemini mener at anti-israelske kræfter vil komme med deres sædvanlige udtalelser om at ytringsfriheden er i fare, hvilket er underligt i betragtning af, at Shakir selv er fortaler for at skade ytringsfriheden.

I 2015 underskrev Shakir en anmodning, der opfordrede til et forbud mod muslimer, hvis de accepterede invitationen fra Hartman Institute om en uddannelsesrejse til Israel.

Ethvert land har ret til at nægte en agitator indrejse. Intet land i verden vil tillade en person indrejse, hvis han fornægter det pågældende lands ret til at eksistere. Det gælder også Israel, afslutter Yemini.





Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!