Under pressemødet 25. marts advarede premierminister Benjamin Netanyahu om at en fuld lukning af landet kan blive en realitet inden for for få dage for at begrænse Corona spredningen. Meldingen kom få timer efter indførelse af flere begrænsninger af israelernes bevægelsesfrihed trådte i kraft, skriver Times of Israel.
-Antallet af smittede fordobles hver tredje dag. Hvis det fortsætter vil vi om to uger havde tusindvis af smittede – mange af dem i livstruende tilstand, sagde Netanyahu.
-Hvis vi ikke ser et hurtigt fald i antal smittede vil vi ikke have andet valg end at indføre fuld nedlukning, med undtagelse af udgang for at købe mad og medicin, sagde Netanyahu.
-Det er et spørgsmål om dage og forberedelserne er allerede i gang, sagde Netanyahu.
Netanyahu henviste til det stigende dødstal i Italien og Spanien som nu har overgået Kina og tilføjede at antallet af smittede i Israel fordobles hver tredje dag. Derfor bad Netanyahu befolkningen om at overholde reglerne og blive hjemme.
-Bliv hjemme og bliv i live. Hvis I ikke beskytter jeres familier vil der ske en katastrofe her, sagde Netanyahu.
-Selv i jeres hjem bør I holde afstand fra hinanden og vaske hænder. Jeg ved at det er svært at være hjemme med små børn, men der er ikke noget valg, sagde Netanyahu.
Ifølge Netanyahu arbejdes der hårdt på at skaffe mere medicinsk udstyr midt i en benhård global konkurrence om det samme udstyr og testkit.
Ifølge Netanyahu vil regeringen snart komme med hjælpepakker til virksomheder og freelancemedarbejdere.
-Vi vil hjælpe jer, vi vil tage os af jer. Vi har en stærk økonomi og vi har midlerne, understregede Netanyahu.
Netanyahu understregede at ingen ved hvornår pandemien – som han sammenlignede med pesten, kolera og den spanske influenza i 1918 vil slutte. Netanyahu tilføjede at regeringen allerede har oprettet en taskforce som skal tage sig af genoprettelsen af den økonomiske aktivitet i landet.
Netanyahu gentog sin opfordring til Kahol Lavan formand, Benny Gantz om øjeblikkeligt at danne en nød-samlingsregering for at bekempe Corona uden at adressere den igangværende forfatningsmæssige krise forårsaget af Likud medlem og Knessets nu tidligere formand Yuli Edelstein, ifølge Times of Israel.
-Vi overlevede Farao… vi vil også overleve Corona, sagde Netanyahu under henvisning til Pesach (jødisk påske). (Læs MIFFs artikel om Pesach her).
Israels nationale sikkerhedsrådgiver Meir Ben-Shabbat understregede at regeringen ikke ved hvor længe krisen vil vare og tilføjede: “Vi går ud fra det ikke er slut foreløbigt.”
-Men, og det er et stort men – det afhænger af os, ikke kun af os, men også af os,” sagde Ben-Shabbat og opfordrede israelerne til at følge reglerne.
Ifølge Ben-Shabbat vil regeringen først kunne se effekten af de nuværende tiltag om et par uger og i den mellemliggende periode vil de være tvunget til at træffe svære beslutninger.
De nye tiltag som skal holde israelerne mest muligt hjemme trådte i kraft kl. 17 onsdag. Hjemmet må kun forlades hvis du har et job hvor du skal møde op, hvis du skal købe mad og medicin samt få andre specifikke undtagelser godkendt af regeringen. Synagoger er lukket, offentlig transport er skåret ned til 25 procent og take away fra restauranter fortsætter.
Netanyahu erkendte de nye regler kan være forvirrende – ”der er mange paradokser, men læs dem og bliv hjemme.”, sagde Netanyahu.
Selvom der ikke kom detaljer frem under pressemødet, kan en fuld nedlukning betyde at israelerne overhovedet ikke må forlade deres hjem med undtagelse af helt særlige tilfælde. Under en fuld nedlukning vil kun supermarkeder og apoteker være åbne og kun et familiemedlem vil få tilladelse til at rejse og al offentlig transport vil ophøre.
Indtil videre er fem døde af Corona i Israel og ifølge sundhedsministeriet var der onsdag aften 2.369 smittede, heraf 39 i alvorlig tilstand. Antal smittede stiger fortsat.
Myndigheder frygter ti tusind israelere kan dø af Corona og 1. million vil blive smittet.
Velgørende organisationer frygter antallet af fattige vil stige i Israel som en konsekvens af Corona-krisen.