Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer

BBC undskylder efter journalist sagde at ‘israelske soldater er glade for at dræbe børn’

Palæstinensiske børn viser deres støtte til den iransk-støttet terrorgruppe Hamas som har kotrolleret Gaza siden 2007. På billedet deltager børn med våben i fejring af Hamas' 35-års fødselsdag, Gaza, 14. december 2022. (Foto: Majdi Fathi/TPS)
Internationale medier er med til at hælde mere benzin på propaganda-bålet mod Israel.

Medier verden over er med til at sprede grov anti-israelsk propaganda. MIFF har bragt absurde eksempler fra danske, norske og amerikanske medier, men det er kun toppen af isbjerget på et stort problem som har stået på i årtier. Det er med god grund MIFFs daglige leder Conrad Myrland har skrevet bogen ‘Det falske billede af Israel’ – du kan købe bogen her.

Nu er turen kommet til Storbritanniens statslige medie, British Broadcasting Corporation (BBC), som har undskyldt efter BBC-journalist Anjana Gadgil under interview med Israels tidligere premierminister Naftali Bennett, blandt andet sagde at: “Israelske styrker er glade for at dræbe børn” som kommentar på Israels forsvarshærs (IDF) seneste anti-terroroperation i byen Jenin i Judæa og Samaria, hvor terrorgrupper har taget over. Jenin hører under de palæstinensiske myndigheder (PA). Men PA har ikke vist vilje eller evne til at stoppe terrorgrupperne i deres selvstyreområder, hvilket PA ellers er forpligtet til, jf. Oslo-aftalerne.

Derfor har Israels forsvarshær (IDF) i en lang periode gennemført daglige anti-terroraktioner for at beskytte sin befolkning mod terror.

Det seneste år har 52 israelere betalt med livet for palæstinensisk terror – 15 af de dræbte terrorofre, blev dræbt af terrorister fra Jenin.

Bennett lod sig ikke slå ud af journalistens absurde beskyldning og stillede hende følgende spørgsmål: – Det er utroligt at du kommer med den påstand, fordi de dræber os. Hvis en 17-årig palæstinenser skød din familie, Anjana? Hvad ville du så kalde ham?

BBC-journalisten svarede ikke på Bennetts spørgsmål og tilføjede at: “Det taler vi ikke om.” I stedet insisterede hun på, at FN klassificerer 17-årige som børn.

Efter BBC-journalistens udtalelse klagede flere NGO’er, blandt dem, den israelske NGO International Legal Forum (ILF), skriver The Algemeiner.

NGO’en ILF skrav til BBC at de var: – Fuldstændig forfærdet og i chok over fru Anjana Gadgils udtalelser, der både var fuldstændigt falske, vildledende, farlig opildning og en blodanklage som vil hælde mere benzin på det farlige antisemitiske bål mod jøder i Storbritannien.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem