Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Israel har udnævnt Noa Tishby til første særlige udsending i kampen mod anti-israelsk propaganda

Noa Tishby står blandt andet op for Israel på sociale medier. (Foto: Ted Eytan, No Fear - A Rally In Solidarity with the Jewish People, Washington, DC USA, 11. juli 2021, flickr)
Israels udenrigsminister Yair Lapid har udnævnt Noa Tishby til landets første særlige udsending for bekæmpelse af antisemitisme og delegitimering af den jødiske stat. Via sociale platforme når den israelske skuespiller og forfatter ud til flere hundrede tusind følgere.

Israels udenrigsminister Yair Lapid udnævnte i sidste måned Noa Tishby til landets første særlige udsending for bekæmpelse af antisemitisme og delegitimering af den jødiske stat, skriver Ruthie Blum i Jewish News Synidacate (JNS) (Blum er israelsk-baseret journalist og har skrevet bogen “To Hell in a Handbasket: Carter, Obama, and the Arab Spring.”)

Udnævnelsen af Tishby vakte, ifølge Blum flere hævede øjenbryn. 44-årige Tishby er skuespiller, producer og skrev i 2021 bogen “Israel: A Simple Guide to the Most Misunderstood Country on Earth”. Tishby er bedst kendt i ind- og udland for sine roller i berømte tv-serier, skriver Blum.

Flere mente at hun var blevet valgt til at tale Israels sag i verden for sit smukke ydre.

Ifølge Blum, har Tishby i skrivende stund bevist sit værd og fortjener derfor en undskyldning fra dem som betvivlede hendes evner. Blum nævner som eksempel Tishbys svar på misinformationen omkring Al Jazeera-korrespondenten Shireen Abu Aklehs død, som blev fanget i krydsilden mellem bevæbnede palæstinensere i byen Jenin. Jenin er under de palæstinensiske myndigheders (PA) kontrol i Judæa og Samaria og er kendt for at udklække mange terrorister, blandt andet flere af dem som stod bag den seneste terrorbølge som ramte Israel den 22. marts og til dato har kostet mindst 19 personer livet om endnu flere sårede i brutale terrorangreb i flere israelske byer. PA formår ikke at kontrollere hvad der sker i Jenin og derfor har Israels forsvars hær (IDF) været nødsaget til at gå ind i byen for at stoppe terrorister og terrorceller i at udføre flere terrorangreb i Israel. Det var under en af IDF’s anti-terroraktioner at Al-Jazeera journalisten blev skudt og dræbt af krydsilden den 11. maj. PA satte med det samme gang i deres internationale propaganda-maskine og beskyldte Israel for at have skudt journalisten, selvom der ikke var beviser for at det var en IDF-kugle som havde ramt journalisten. Også i Danmark var medier, politikere, NGO’er og andre hurtige til at beskylde Israel for at stå bag drabet. Det til trods for at PA nægter at samarbejde med Israel om at undersøge hændelsen (Israel opfordrede ellers PA til at starte en fælles undersøgelse). PA nægter at udlevere kuglen som kostede journalisten livet og den palæstinensiske patolog som obducerede journalisten, kunne fastlå hvem der havde skudt hende. Se også Fatah’s sammenligning af Israels premierminister Bennett med nazisternes propaganda-minister Jospeh Goebbels – du betaler for vanviddet via dansk PA-bistand.

Verden over har flere organer forsøgt at lægge pres på Israel og udnyttet muligheden for at dæmonisere den jødiske stat – uden beviser. Eksempelvis har 57 demokrater i USA’s Repræsentanternes Hus, skrevet til USA’s udenrigsminister Antony Blinken og FBI-direktør Chris Christopher Wray og krævet en undersøgelse af hændelsen, uden at nævne at skudepisoden skete under ildkamp mellem IDF og terrorister som truer civile israelers sikkerhed.

“Brevet til kongressen hvori der opfordres til amerikansk undersøgelse af Shireen Abu Aklehs tragiske død, ignorerer fakta, udelader væsentlige beviser og delegitimerer Israels stærke, troværdige og uafhængige retssystem,” Tweetede Tishby. “Shireen Abu Akleh døde i en skududveksling i Jenin mellem israelske sikkerhedsstyrker og palæstinensiske terrorister – flere af dem er terrorister tilknyttet terrorgruppen Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ). PIJ står på USA’s terrorliste.”

“Israelske styrker var i området for at forhindre flere terrorangreb. PA har mistet sikkerhedskontrollen over byen. Det kommer umiddelbart efter en bølge af palæstinensiske terrorangreb i Israel (de fleste af dem udgik fra Jenin) og har kostet 19 livet.”

Under henvisning til Israels ambassadør i USA Michael Herzog som afviste brevet, Tweetede Tishby: “Israel betragter pressefrihed som altafgørende og beskyttelse af journalister som grundlæggende. Som Ambassadør Herzog skrev, er sandhed og retfærdighed bedre tjent ved at opfordre PA til at stoppe med at afvise opfordringer til en fælles undersøgelse og give Israel adgang til kuglen.”

Tishby er også aktiv på Tik Tok, her er hendes klip om skudepisoden gået viralt:

“Her er nogle fakta, du måske ikke kender. Det Internationale Journalistforbund, IFJ, har lavet en rapport om antallet af journalister dræbt i krigszoner i 1990-2020. Ifølge rapporten er 2.658 journalister blevet dræbt i perioden. 340 blev dræbt i Irak, 178 i Mexico, 160 i Filippinerne, 138 i Pakistan og 116 i Indien. 12 af sagerne var Al Jazeera-journalister. 7 af dem blev dræbt i Syrien, 2 i Irak, 1 i Yemen, 1 i Libyen og 1 nu i Jenin.”

“Hvert dødsfald er forfærdeligt, men du kan ikke nævne de andre 2.657 journalister. Du kan kun nævne den ene [der] blev dræbt i sammenstød mellem palæstinensiske terrorister og IDF. Ved alle de andre dødsfald så vi ikke den grusomhed, hadefulde, forfærdelige reaktioner og retorik, som vi har set fra det internationale samfund, sociale medier, berømtheder og FN over for Israel.”

“Det er en dobbeltstandard… og det er udelukkende rodfæstet i underbevidst antisemitisme, anti-jødisk racisme – tænk lige over det et øjeblik. Okay? Hvil i fred, Shireen.”

Tishby er et frisk pust og et løft af Israels hidtidige mangelfulde hasbara (offentligt diplomati) i verden – på tværs at politiske uenigehder og selv blandt mange Israel-hadere, har der igennem flere år været enighed om at Israels internationale diplomati, også på sociale platforme er yderst mangelfuld og medvirker til at Israel taber propaganda-krigen, skriver Blum.

Propapaganda-krigen, hvor ord har afløst fysisk krig med soldater, er ofte mere effektiv end kugler og raketter. Med anti-israelsk propagandakrig opildner PA, terrorgrupper og mange andre til terror og vold mod israelere og jøder. Igennem årtier har vi været vidner til hvordan propaganda-krigen mod Israel har udviklet og spredt sig. I dag ser du anti-israelsk propaganda alle vegne – inkl. etablerede medier som får statsstøtte, politiske partier som misbruger deres magt til at lovgive anti-israelsk lovgivning, NGO’er som udgiver falske rapporter alene for at dæmonisere og delegitimere Israel – selv FN-systemet har igennem flere årtier været sygeligt besat af Israel. Også i Danmark ser vi en klar og meget bekymrende besættelse af Israel, som MIFF utallige gange har gjort opmærksom på. Her er nogle eksempler:

Misbrug af dansk PA-bistand til terror: Den 5. maj 2021 blev der holdt en større folketingsdebat om hvovidt dansk PA-bistand skulle fjernes efter blandt andet MIFFs information om PA’s massive misbrug af dansk PA-bistand til eksempelvis udbetaling af terrorløn til terrorister med israelske liv på samvittigheden, havde vakt visse danske politikers harme. Alligevel beslutte et flertal i Folketinget at fortsætte dansk PA-bistand trods deres viden om at dansk PA-bistand både direkte og indirekte er med til at finansiere opildning til terror – se debatten her. Se hvilke danske partier stemte for/imod stop for dansk PA-bistand her og nendefor:

Misbrug af dansk UNRWA bistand til terroropildning og jihad-skolepensum: I budgettet for 2022-2024 har EU skåret over 582 millioner kroner i deres årlige støtte til FN-agenturet UNRWA som udelukkende tager sig af hvad de kalder for palæstinensiske flygtninge. Palæstinenserne er den eneste befolkningsgruppe hvor flygtningestatus er noget der går i arv, dvs at uanset hvor i verden de bor eller hvilke vilkår de lever under, vil alle efterkommere til al evig tid blive registreret som flygtninge. På den måde holder UNRWA flygtningetallet kunstigt højt i stedet for at hjælpe palæstinenserne med at blive integreret i de lande som de lever i – som man har gjort med alle andre flygtninge igennem årtier. UNRWA er således blevet en del af problemet i stedet for at være en del af løsningen. Til sammenligning er de knap 1 million jødiske flygtninge fra arsbiske lande og Nordafrika der før, under og efter Israels oprettelse blev fordrevet eller myrdet, aldrig blevet anerkednt som flygtninge og har aldrig fået hjælp eller støtte fra FN eller andre internationale organer. De jødiske flygtninge mistede alt og måtte starte helt forfra – de fleste af dem fandt en nødhavn i spæde Israel. I dag har mindst 70% af jødiske israelere rødder i Mellemøsten og Nordafrika.

Mens mange andre lande og EU giver UNRWA klar besked om at grænsen er nået – vælger Danmark at lade UNRWA fortsætte misbruget af danskernes skattekroner: Af Finansministeriets Forslag til finanslov for finansåret 2022 fremgår det at Danmark årligt giver UNRWA 105 millioner skattekroner. I 2019 lå dansk UNRWA bistand på 70 millioner kroner, bistanden blev hævet til 105 millioner kroner i 2020 og som du kan se af skærmdumpet nedenfor, er der allerede budgetteret med det beløb skal fortsætte frem til og med 2025. Du kan læse mere her.

Af skærmdumpet nedenfor fremgår det at der løbende kan tilføres flere midler efter behov:


Læs mere her om misbrug af dansk bistand til palæstinenserne

Blum påpeger at flere pro-israelske organisationer og Israel-venner kæmper en brav kamp mod den rå anti-israelske propagandakrig – især via sociale medier, foredrag og andet. Ifølge Blum har kritikerne af Israels håndtering af prppaganda-krigen en romantiseret ide om at den israelske regering kan stoppe stigende antisemitisme og jødehad i verden via budgetter dedikeret til at ansætte personer som kan gå i krig mod Israel-haderne på tasterne.

Ifølge Blum er ovennævnte urealistisk. Israelsk Hasbara (diplomati) kan bruges til at gøre opmærksom på fakta og modbevise løgne. Israel er blevet mester i at bruge målrettet, præcist og intelligent “ammunition” i ansigtet på fjender via blandt andet sociale medier.

Ifølge Blum har Tishby allerede vist sit værd ved at nå ud til flere hundrede tusind følgere via sociale platforme som Twitter, Instagram og Tik Tok.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem