James Sinkinson er præsident for Facts and Logic About the Middle East (FLAME) som har fokus på at rette løgne og misforståelser om Israel og dets forhold til USA.
I Jewish News Syndicate (JNS) kommer Sinkinson nærmere ind på den uretfærdighed som jødiske flygtninge fra arabiske lande igennem årtier har været udsat for.
Når medierne og FN udtaler sig om flygtninge i forbindelse med den israelsk-palæstinensiske konflikt, henviser de normalt kun til de såkaldt palæstinensiske flygtninge, skriver Sinkinson. Læs MIFFs artikel om palæstinensiske flygtninge HER. Læs MIFFs artikler om jødiske flygtninge fra arabiske lande HER.
Der kan siges meget om de palæstinensiske flygtninge og deres kontroversielt unikke og privilegerede flygtningestatus (palæstinenserne er den eneste befolkningsgruppe i verden for hvem flygtningestatus går i arv fra generation til generation – læs mere om hvorfor FN-organet UNRWA er blevet en del af problemet i stedet for en del af løsningen HER). De internationale medier- og organisationer har stort set ingen fokus på de knap en million jødiske flygtninge, som efter flere tusind års tilstedeværelse i regionen, i midten af det 20. århundrede blev tvangsforvist fra deres hjem og samfund i Mellemøsten og Nordafrika. Læs om MIFFs mindedage for jødiske flygtninge HER.
I modsætning til de fleste palæstinensere som først kom til Israel i det foregående århundrede, har jøder levet i lande som Irak i mere end 2.500 år. Jøderne levede allerede i Mellemøsten 1.000 år før islam opstod og arabisk erobring, besættelse og kolonisering af regionen.
I starten af det 20. århundrede levede der omkring 850.000 jøder i den arabiske verden. I dag er der kun et par tusind jøder tilbage i regionen – det var et af de mest succesfulde tilfælde af etnisk udrensning i moderne tid, skriver Sinkinson.
I 2014 vedtog det israelske Knesset at 30. november skulle være den officielle mindedag for jødiske flygtninge fra de arabiske lande og Iran. Status på jødiske flygtninges fra arabiske lande er fortsat uafklaret, til trods for at international lov og FN-resolutioner har anerkendt deres behov for hjælp.
Ved to separate lejligheder besluttede FN’s højkommissær for flygtninge (UNHCR), at jøder som var flygtet fra arabiske lande var bona fide flygtninge – det vil sige reelle flygtninge og derfor skulle falde ind under UNHCRs mandat. Mange af de mest afgørende og relevante resolutioner om konflikten som henviser til flygtninge – herunder FN’s Generalforsamlings resolution 194 og FN’s Sikkerhedsråds resolution 242 – gør det uden at definere typen af flygtning. Det betyder, at uanset om der henvises til kompensation eller hjælp – så bør det også gælde de jødiske flygtninge, skriver Sinkinson.
I mellemtiden har der været 172 beslutninger som specifikt handler om palæstinensiske flygtninge, 13 FN-agenturer og organisationer som har mandat til at yde beskyttelse og nødhjælp til palæstinensiske flygtninge og mange mia. dollars som er blevet udbetalt af det internationale samfund til at yde tjenester og hjælp til palæstinensiske flygtninge.
I samme periode tilbød FN ingen hjælp, ingen støtte fra FN-agenturer eller økonomisk bistand fra det internationale samfund til at reducere lidelsen blandt jødiske flygtninge fra arabiske lande.
I modsætning til palæstinenserne var jøder fra arabiske lande ikke involveret i kampe, jødiske ledere opfordrede ikke til at ødelægge de lande de jødiske flygtninge havde levet i eller tilintetgørelse af indbyggerne i de pågældende lande – jøderne var på ingen måde krigeriske – tværtimod. Jøderne levede som lovlydige borgere og som undertrykte dhimmi (andenklassesborgere) – et særligt diskriminerende retssystem for jøder. Jøderne skulle betale særlige antisemitiske skatter og udholde pogromer og massakrer.
Fra den ene dag til den anden i 1946 – to år før Israel blev oprettet som en moderne stat, besluttede Den Arabiske Liga at alle jøder i medlemslandene var fjender. Deres statsborgerskab blev tilbagekaldt, deres bankkonti blev konfiskeret, flere tusind jøder blev fjernet fra visse erhverv og mange jøder blev fængslet – udelukkende fordi de var jøder.
Ifølge en undersøgelse foretaget af et internationalt revisionsfirma har de jødiske flygtninges samlede aktiver en værdi af omkring 250 mia. dollars. De jødiske flygtninge blev tvunget til at flygte fra deres hjem uden meget andet end det tøj de havde på kroppen.
I 2009 vedtog den amerikanske kongres et lovforslag som anerkendte de jødiske flygtninges situation og tilføjede at for en “omfattende fredsaftale i Mellemøsten skal være troværdig og varig, skal den samlede situation adresseres og alle udestående spørgsmål vedrørende flygtninges legitime rettigheder – også jøder, kristne og andre befolkninger fordrevet fra lande i Mellemøsten skal løses.”
Den amerikanske beslutning opfordrede præsidenten og administrationen til at nævne jødiske- og andre flygtninge, når de nævner palæstinensiske flygtninge i internationale fora. Det blev efterfulgt af en lov i Knesset som også krævede, at den israelske regering skulle rejse spørgsmålet om de jødiske flygtninge, når spørgsmål om flygtninge rejses.
Mindst 70 procent af israelske jøder i Israel er Mizrahim – det vil sige at de stammer fra Mellemøsten og Nordafrika. De blev smidt ud af deres hjem med stort set ingenting, mange blev myrdet eller døde under deres flugt.
Israel, det jødiske folks nationale hjemland tog imod dem som de har gjort med alle jøder som er flygtet fra forfølgelse. I Israel blev de hjulpet til at integrere sig i deres forfædres land og de skabte et nyt liv for sig selv og deres familie. Det betyder dog ikke, at deres smerte og lidelse må glemmes, eller at de ikke bør kræve erstatning, skriver Sinkinson.
Kernen i konflikten samt mediernes og de internationale organers modvilje mod at tackle problemet, handler om at anerkende jøderne som en nation, et urfolk som genskabte sit nationale hjemland i sit oprindelige hjemland – Israel. Angrebene og den etniske udrensning af jøder i arabiske lande var et af de værste eksempler på arabiske leders voldelige afvisning af jødiske menneskerettigheder.
Der er blevet taget visse skridt for at hjælpe de jødiske flygtninge – eksempelvis med Clinton Parameters – retningslinjer for en afslutning på konflikten som blev præsenteret af daværende præsident Bill Clinton i 2000 – retningslinjerne henviste til en international fond for arabiske og jødiske flygtninge fordrevet af konflikten, men siden da er der ikke sket noget på den front.
Der har også været forslag om at oprette en international kompensationsfond eller en fond finansieret af de arabiske lande som forfulgte og fordrev jøderne.
Uanset hvilke foranstaltninger der indføres, er det afgørende for at den israelsk-arabiske konflikt og den israelsk-palæstinensiske konflikt kan løses, at den etniske udrensning af jøderne i de arabiske lande anerkendes.
Vil du vide mere om jødiske flygtninge fra arabiske lande? Vil du forstå virkeligheden i Israel? Eller blot give en gave med mening:
Køb bogen Fordrivelsen skrevet af Lyn Julius og oversat af MIFF til Norsk HER.
I bogen fortæller Lyn Julius hvordan tre tusind års jødisk civilisation i arabiske lande forsvandt over nat. Uden kendskab til denne historie er det umuligt at forstå Israels situation og hvordan Israels ledere og befolkning tænker og hvorfor de handler som de gør, skriver Norges stortingsrepræsentant Hans Fredrik Grøvan i bogens forord. 464 sider.
Hjælp MIFF med at fortsætte arbejdet for at stå op for det jødiske folk og Israel – klik HER for at blive medlem
Hjælp MIFF med at hverve medlemmer, brug fem minutter på at hjælpe familie, venner og andre med at blive medlem – klik HER
Klik HER for at give MIFF en gave
Del MIFFs FB-opslag HER
Tak for din støtte!