Det lever 175.000 palæstinensere i Libanon, ifølge folketælling fra 2017 (UNRWA opererer med et langt højere antal). De har længe været afskåret fra at være ansat i erhverv som eksempelvis jura, ingeniørvidenskab og medicin. I december 2021 besluttede den libanesiske arbejdsminister at give palæstinenserne lov til at arbejde i overnnævnte erhverv som de som hidtil har været afskåret fra.
Nu har Libanon så besluttet at rulle afgørelsen tilbage og i stedet genindfører forbudet mod de pågældende ervherv mod palæstinenserne som lever i landet, skriver Jerusalem Post.
Tilbagerulningen sker efter flere har klaget over beslutningen om at åbne op for at palæstinenserne vil kunne krænke de libanesiske medarbejders rettigheder. De vil heller ikke integrere palæstinenserne i det libanesiske samfund. Læs om palæstinenserne i Libanon og hvorfor UNRWA er blevet en del af problemet frem for en del af løsningen HER.
Palæstinenserne i Libanon er efterkommere af dem som flygtede eller forlod Israel i forbindelse med Israels Uafhængighedskrig i 1948. I stedet for at blive integreret i landet hvor de fleste palæstinensere har levet hele deres liv, holdes de bevist nede og misbruges i kampagnen mod Israel.
I stedet for at sørge for at palæstinenserne bliver integreret i de lande hvor de lever, bliver de såkaldte palæstinensiske flygtninge brugt som et våben mod israel med krav om at de skal returnerer til områderne som deres forfædre forlod for flere generationer siden.
En fagforening i Libanon har medlt ud at de ikke vil efterkomme tilbagerulningen og vil fortsætte med at ansætte palæstinensere i de berørte erhverv.
Palæstinenserne i Libanon kæmper også med andre problemer udover diskriminering på arbejdsmarkedet. De færreste af dem har libanesisk statsborgerskab og har derfor heller ikke libanesisk ID. Dvs at de ikke har adgang til offentlige tjenester som sundhed og uddannelse. Derudover kan de heller ikke eje ejendomme.
De fleste palæstinensere som arbejder i Libanon får en lavere løn end deres libanesiske kollegaer. Knap halvdelen af palæstinenserne i Libanon lever i overfyldte og uhumske flygtningelejrer.
Trods den åbenlyse diskriminering i alle aspekter af tilværelsen som palæstinenserne udsættes for i Libanon, har Amensty ikke anklaget Libanon for apartheid i flere hunderede siders rapporter som de gjorde over for Israel. Amnesty har også lukket ørene for at israelske arabere har den højeste levestandard i regionen, har lige rettigheder, kan arbejde i alle erhverv, har ejendomsret, har stemmeret, kan vælges ind i Knesset samt at arabiske partier er en del af den nuværende regeringskoalition eller at der er israelske arabiske ministrer og dommere i Israel. Læs hvorfor Israel ikke er en apartheidstat HER.
Israelsk-arabiske Yoseph Haddad til Amnesty: – Hvor vover I at fordreje min identitet og dæmonisere mit land
– Jeg ikke kan tie når den slags løgne om mit land spredes af organisationer som Amnesty International for egen politisk vinding, skriver Israelsk-arabiske Yoseph Haddad.
