Med udstillingen “Intet nyt fra Vestbredden” åbner biblioteket dørene til anti-Israel propaganda

“Oplysning Palæstina Israel” står for den rystende ensidige udstilling.

Kvinde plukker oliven (Foto: Mille. Fotoudstilling Ørestad Bibliotek)

Tusind tak til Yael Pharhi Gravesen, som er professionel fotograf og journalist på Radio Shalom Copenhagen for at være med til at anmelde udstillingen og skrive artiklen.


Ørestad Bibliotek ligger tæt på Ørestad Gymnasium og derfor må det formodes, at gymnasiets elever også bruger biblioteket. Biblioteket lægger lokaler til fotoudstillingen “Intet nyt fra Vestbredden” – arrangeret af Oplysning Palæstina Israel.  Organisationen oplyser at de består af tidligere udsendte for EAPPI – The Ecumenical Accompaniment Programme in Palestine and Israel, som køres af Kirkernes Verdensråd World Council of Churches – WCC.

Lidt om EAPPI
MIFF DK har skrevet flere artikler om EAPPI. De påstår at være neutrale, men det er ikke tilfældet. EAPPI sende frivillige observatører til Israel på turistvisa – hovedsageligt for at være “vidner” for påståede menneskerettighedsbrud, og sprede anti-Israel propaganda, men også for at indsamle information om IDF operationer og træning i Jerusalem og Hebron.

Du kan læse denne artikel på dansk, fordi der er Israel-venner, der støtter MIFFs arbejde med kontingenter og gaver. Klik her for at blive medlem af MIFF!

Generelt om motiverne – og teksterne!
Fotografierne ligner turistbilleder og viser fredelige situationer – der er ingen vold og ingen konfrontationer at se. På alle fotografier virker palæstinenserne og israelerne afslappede og rolige. Man oplever palæstinensere i rolig samtale med israelske soldater, palæstinensere alene eller i samtale med andre og palæstinensere sammen med de frivillige.

Men så er der teksterne!

Det fremgår aldrig hvor eller hvornår fotografiet er taget. Ved siden af fotografierne hang der skriftlig information med skriftlige beskyldninger mod Israel. Alle beskyldninger bestod af usaglige anti-israelske påstande uden nogen form for dokumentation. Man får ikke oplyst, hvem der har skrevet de enkelte tekster – er det fotografen  – eller en anden, og i så fald, var den person til stede da fotografiet blev taget?

En meget vidende Israel-ven, som forvildede sig ind i udstillingen, har klaget til biblioteket – “Intet Nyt fra Vestbredden” rimer på “Intet Nyt fra Østfronten”.

Og i det følgende analyserer vi tre fotografier og tilhørende tekster fra udstillingen.


1. eksempel på fotografi og tilhørende tekst

International observatør følger børn i skole (Foto: Mille. Fotoudstilling Ørestad Bibliotek)

“Børn følges i skole.
Foto: Mille
En international observatør følger børn til skole, da børnene på deres vej hver eneste dag må gå forbi tungt bevæbnede soldater.

At leve under israelsk besættelse betyder bl. a., at den palæstinensiske civilbefolkning på alle tidspunkter af døgnet kan få det israelske militærs tilstedeværelse at føle – ved f.eks. at blive udsat for diverse sikkerhedstjek, ved daglige ransagninger, vilkårlige arrestationer og ved at skulle passere sikkerhedsstyrker og militære checkpoints på vej til arbejde – og for børns vedkommende, på vej til skole.”

Analyse af 1. eksempel på fotografi og tilhørende tekst:
Vi ser en gruppe skolebørn gå langs en vej mens en international EAPPI observatør går bagved dem. Vi kan ikke se, hvor børnene er på vej hen, men de har skoletasker på ryggen. Scenariet virker helt normalt og der er ingen soldater eller militære checkpoints i nærheden. Fotografiet virker fredeligt og børnene lader ikke til at være bange eller utrygge. Børnene taler sammen og de går et stykke foran observatøren. Den kvindelige observatør virker heller ikke bange eller utryg. Det eneste vi undre os over er observatørens tilstedeværelse. Hvis, børnene er utrygge ved at gå alene i skole, hvorfor bliver de så ikke fulgt af deres forældre?

Fotografiets forklarende tekst er en liste af postulater både i forhold til fotografiets kontekst og generelt. Teksten er usaglig, der er ingen dokumentation for påstandene eller beskyldningerne rettet mod Israel.

Teksten forklarer ikke sammenhængen mellem tekst og fotografi – hvor er fotografiet taget henne, hvornår er det taget, hvor er børnene på vej hen, har børnene checkpoints på vej til deres skole? Hvor mange checkpoints er der? Hvor er de checkpoints henne?

Fotografiet underminerer tekstens indhold. Hvorfor udstille et fredeligt fotografi af børn gående med en international observatør med en tilhørende tekst, som tegner et helt andet billede end dét, som fotografiet rent faktisk viser?

 

2. eksempel på fotografi og tilhørende tekst (artiklens hoved-billede):

“Kvinde plukker oliven
Foto: Mille
En kvinde plukker oliven med udsigt til israelske bosættelser, der ligger i baggrunden. Olivenhøsten finder sædvanligvis sted i oktober måned og var engang en glædelig begivenhed, som palæstinensiske familier samledes om.

For mange er olivenhøsten i dag forbundet med et stigende antal angreb på landmænd såvel som på deres træer – særligt fra israelske bosættere. Dertil kommer, at de israelske myndigheder har indført restriktioner, således at nogle landmænd kun har begrænset adgang til deres landarealer. I dele af Bethlehem-distriktet fik landmændene i 2017 i gennemsnit fem dage til olivenhøsten. Landmændene plejer som regel at arbejde på deres afgrøder dagligt, men med de mange restriktioner, bliver mange tvunget til at opgive deres land, deres afgrøder og dermed også levevej.”

Analyse af 2. fotografi og tilhørende tekst (artiklens hovedbillede):
Fotografiet viser en kvinde med ryggen vendt mod beskueren mens hun plukker oliven fra et oliventræ. I baggrunden ses et landskab med huse. Kvinden er alene og vi kan ikke se soldater eller andre i nærheden. Hvis vi ikke læser den tilhørende tekst, ligner fotografiet et opstillet turistfoto. Kvinden virker rolig og ser ikke ud til at have travlt med høsten. Man kan ligefrem fornemme at fotografen har bedt kvinden om, at stå som om hun plukker oliven.

I den tilhørende tekst påstår forfatteren, at olivenhøsten ikke længere er en glædelig begivenhed. Forfatteren beskylder blandt andet de israelske bosættere for at angribe de palæstinensiske landmænd. De israelske myndigheder beskyldes for at have indført restriktioner, som tvinger de palæstinensiske landmænd til at opgive deres land og afgrøder.

Fotografi og tilhørende tekst hænger overhovedet ikke sammen. Forfatteren påstår at de palæstinensiske landmænd angribes af bosættere, men det ses ikke på fotografiet. Tværtimod, virker kvinden rolig og hun ser ikke ud til at have travlt. Hvis det er så utrygt for palæstinensiske landmænd at høste oliven, hvorfor høster kvinden så alene? Hvis der er indført restriktioner på, hvor mange dage høsten må tage, hvorfor er der så ikke nogen som hjælper kvinden med det?

Den tilhørende tekst er en samling postulater uden dokumentation. Fotografiet underbygger ikke påstandene i teksten.

 

3. eksempel på fotografi og tilhørende tekst

Arrestation af brødre. (Foto: Lærke. Fotoudstilling Ørestad Bibliotek)

“Arrestation af brødre
Foto: Lærke
To palæstinensiske brødre bliver arresteret af israelske soldater. De får bind for øjnene og strips på hænderne, ingen begrundelse er givet til arresten.

Vilkårlig anholdelse og tilbageholdelse er imidlertid ulovligt i henhold til artikel 9 i FNs Menneskerettighedserklæring. På den besatte Vestbred bliver selv børn vilkårligt arresteret. Over halvdelen af tiden foregår arrestationerne om natten. Langt de fleste bliver udsat for en eller anden form for fysisk vold og bliver enten verbalt misbrugt, intimideret eller ydmyget.

Israels tilbageholdelse og fængsling af mindreårige er fornyligt kommet i fokus efter Ahed Tamimi, en palæstinensisk teenager blev fængslet i otte måneder for at slå en israelsk soldat. Den medieomtale og opmærksomhed som Tamimi fik, er imidlertid unik – for hundredvis af palæstinensiske børn og teenagere har oplevet dét, som Tamimi har i kontakten med de israelske myndigheder.”

Analyse af 3. fotografi og tilhørende tekst:
På fotografiet ses to voksne mænd med bind for øjnene og strips om deres håndled. To kvindelige soldater står henholdsvis foran og bagved den ene mand. Soldaten foran manden er i færd med enten at sætte håndstrippen på, eller fjerne den fra hans håndled. Den anden soldat står bagved manden og er enten ved at fjerne eller give ham øjenbind på.

Området der ses på fotografiet kunne være et sted, hvor der bor beduinere eller drusere. De to mænd på fotografiet kunne være beduinere eller drusere og bilen i baggrund kunne være deres. Men, det får vi ikke oplyst i den tilhørende tekst.

Personerne på fotografiet virker rolige – soldaten foran manden ser ud til at smile eller tale. Der er ingen våben eller andre soldater at se. Soldaterne virker hverken truende eller aggressive, men optræder venligt overfor mændene.

Mændene virker ikke bange, de gør ikke modstand eller udtrykker ubehag ved situationen. Fotografiet bevidner ikke og dokumenterer på ingen måde påstanden om, at det israelske militær begår overgreb mod palæstinenserne.

I den tilhørende tekst påstår forfatteren at det israelske militær arresterer palæstinensere uden begrundelse, men der er ingen dokumentation for postulatet i forhold til fotografiet eller generelt. Forfatteren henviser til artikel 9 i FNs Menneskerettighedserklæring, hvor der står at vilkårlig arrestation m. m er ulovlig, men der er ingen beviser på, at det er, hvad vi er vidner til på fotografiet. Forfatteren påstår også at det israelske militær udøver vold og krænker palæstinenserne, men igen er der ingen dokumentation som kan underbygge påstanden.

Ahed Tamimi
Forfatteren nævner Ahed Tamimi som eksempel på en teenager udsat for uretmæssig arrestation efter hun havde slået en israelsk soldat. Tamimi og flere af hendes familiemedlemmer er kendt for at angribe det israelske militær og kæmpe for at udslette Israel. Tamimi blev arresteret fordi hun var voldelig. Tamimis sag blev nok nævnt fordi den var mediernes salgbare historie, som har underholdt de anti-israelske tilhængere.

Det hører ingen steder hjemme at påstå det israelske militær udøver vold overfor palæstinenserne og samtidigt fremhæve Tamimi sagen som eksempel på ubegrundet arrestation. Israels ret til at beskytte sin befolkning og sin eksistens er ikke til diskussion – derfor er Oplysning Palæstina Israels postulater helt ude i hampen.

 

Udstillingen skal ses i en større sammenhæng

Selvom de ubegrundede påstande henvendt mod Israel ved udstillingen er slemme nok, er det den større sammenhæng der bekymrer os. Oplysning Palæstina Israel, som har arrangeret udstillingen, skriver på deres hjemmeside, at de tidligere har udstillet fotografier med fokus på menneskerettighedskrænkelser i Møllevangskirken i Århus og 12 biblioteker rundt i landet har lagt lokaler til en lille udstilling.

Den nuværende udstilling på Ørestad Bibliotek er ny. Oplysning Palæstina Israel tilbyder udstillinger og foredrag til skoler, gymnasier, biblioteker og kulturhuse.


Blåstempling af anti-israelsk propaganda 

Når institutioner såsom en kirke eller et bibliotek udstiller noget fra Oplysning Palæstina Israel, og når skoler eller andre institutioner inviterer organisationen til at holde foredrag –  sker der så vidt vi kan se en blåstempling af anti-israelsk propaganda.

De voksne som burde varetage børn og unges interesser giver organisationen adgang til at hjernevaske dem. Konsekvensen er, at kommende generationer lærer at hade Israel og jøder.

Det er meget problematisk og bør stoppes.

Hvem har ansvaret?
Hvem betaler for udstillingerne? Og for alt det andet, som Oplysning Palæstina Israel foretager sig?

Hvem er det, som godkender en udstilling af anti-israelsk propaganda og foredrag på offentlige steder som biblioteker, skoler, kirker og kulturhuse?


Praktisk information
De udstillede fotografier er taget i perioden 2015-2018. Udstillingen blev åbnet med et lille seminar d. 11 marts – og kan ses i bibliotekets åbningstid frem til d. 26 april.


MIFF bekæmper spredning af anti-israelsk propaganda.
Vi får nye medlemmer hver dag. 

Hjælp os med at kæmpe for Israels sag – meld dig ind i MIFF her.