Danske medier, inkl. skattefinansieret DR, har travlt med at kritisere Israels nuværende regering for at ville gennemføre en retsreform.
MIFF er politisk neutral og tager ikke stilling til for/imod retsreformen – MIFF bringer israelernes perspektiver og der er både for- og imod retsreformen. At israelerne går på gaden og demonstrerer for/imod reformen, viser at den jødiske stat er et dynamisk demokrati med ytringsfrihed, men det interesserer ikke danske medier, der ikke er neutrale i deres Israel-dækning, hvilket MIFF har dokumenteret i flere år.
Som et skattefinansieret medie, har DR et skærpet ansvar for saglig og neutral-Israel dækning, men som MIFF gang på gang har vist, sker det ikke. Tilbage i 2022 afgjorde Lytternes og seernes redaktør på DR, efter en seer-klagede over brug af en ikke-neutral forsker i en anti-israelsk artikel, at DR ikke må interviewe partiske forskere som neutrale eksperter. Det var en vigtig sejr og udtryk for det skærpet ansvar DR har i deres Israel-dækning. Desværre overholder DR ikke egne retningslinjer for god journalistik. Derfor er det vigtigt at seerne- og lytterne fortsætter med at klage, når DR overtræder sine retningslinjer.
Som MIFF kunne fortælle i dag, har Israels parlament (Knesset) i går vedtaget, hvad kaldes for rimelighedsklausulen – det er den første ændring i retsreformen som Israels nuværende regering ønsker at gennemføre. Israels Højesteret har tidligere afvist love og regeringsbeslutninger med henvisning til “rimelighed”. Regeringen mener, at det giver domstolen for meget magt og skaber uforudsigelighed. Hvis Højesteret skal kunne afvise regeringen, skal det ske på baggrund af love og anerkendte regler – ikke ud fra hvad en dommer mener er rimeligt, argumenterer regeringen. De har derfor foreslået at tilføje det i landets Basic Law vedr. retsvæsnet.
Efter rimelighedsklausulen blev vedtaget af Knesset, skrev DR blandt andet: «Mandag eftermiddag skete det, som tusindvis af demonstranter har kæmpet imod i flere måneder. Israels parlament, Knesset, vedtog første del af en omstridt retsreform, der begrænser landets Højesteret. Afstemningen var kun den første led i en større retsreform, som kritikere mener, vil gøre regeringen i stand til at udøve magt helt uden kontrol. Og derfor er demonstrationerne da også langt fra slut.»
DR skrev videre: «Alt imens der er ild i gaderne, holdt premierminister, Benjamin Netanyahu, en tale mandag aften, for første gang siden reformen blev vedtaget tidligere på dagen. I videoen siger Netanyahu, at retsreformen er ‘et nødvendigt skridt for demokratiet’ og insisterer på, at Højesteretten fortsat vil være uafhængig. Omvendt har en tidligere højesteretsdommer tidligere kaldt reformen for “det første skridt mod diktatur”.»
Sjovt nok nævnte DR ikke at Anshel Pfeffer i avisen Ha’aretz som er venstreorienteret og en stærk Netanyahu-modstander, påpegede at: «Netanyahu nu er Israels svageste premierminister nogensinde». Det tyder ikke på at Netanyahu er på vej til at skabe et diktatur.
Det er rigtigt at mange israelere er bekymrede over lovændringen vedtaget af Knesset i går, men indførelse af rimelighedsklausulen giver ikke Netanyahu kontrol over domstolene. Rimelighedsklausulen forhindre ikke Højesteret i at gribe ind, hvis nye love eller regeringsafgørelser er ulovlige i henhold til allerede gældende love. Rimelighedsklausulen forhindre derimod Højesteret i at tage udgangspunkt i eget verdensbillede og forkaste love og afgørelser, hvis Højesteret mener de er urimelige.
Wall Street Journal (WSJ) skrev i en lederartikel: – Der er tale om en mindre retsreform, der næppe vil gøre den store forskel, som nogle ellers hævder.
Da Netanyahu-regeringens retsreformforslag blev mødt af stærke protester i foråret 2023, blev der indledt forhandlinger med oppositionen. Tilbage i juni afbrød oppositionen forhandlingerne, hvorefter regeringen valgte kun at gå videre med ét af elementerne i reformen.
– Formålet med retsreformen er at vise de konservative vælgere, at regeringen ikke har givet helt efter for oppositionens protester, skriver WSJ.
– Regeringen valgte rimelighedsklausulen, efter meningsmålinger havde vist at emnet møder meget stor forståelse i befolkningen, skriver Alex Traiman i Jewish News Syndicate (JNS). Oppositionsledere som Yair Lapid, Avigdor Lieberman og Gideon Sa’ar har tidligere udtalt, at der er behov for at gennemføre retsreformer i Israel, men det var før en højreorienteret regering mobiliserede nok stemmer til at foretage ændringerne.
Intet af det kommer frem hos DR.
WSJ påpeger at Højesterets rimelighedsvurdering tidligere har ført til mærkelige beslutninger. Højesteret har eksempelvis erklæret, at det er urimeligt at en afgående regering binder fremtidige regeringer ved at ansætte bureaukrater på mellemniveau. Samtidig har Højestret fundet det rimeligt at en afgående regering giver palæstinenserne en pakke af kompromiser i en permanent fredsaftale. Det er den slags politiske vurderinger, som højrefløjen ikke mener en domstol kan træffe beslutninger om.
Premierminister Benjamin Netanyahu har inviteret oppositionen med til forhandlinger om resten af retsreformen. Under den forhandlingsrunde, kan det ifølge flere regeringskilder også blive relevant at se på formuleringen i rimelighedsklausulen vedtaget i går.
Wall Street Journal tilføjer: «Kompromis tager tid, og tiden vil vise, at den nye rimelighedsklausul ikke har ændret meget. Dommerne har ikke mistet deres magt til at udpege nye dommere. Domstolen kan stadig stort set behandle enhver sag – inkl. politiske spørgsmål, hvor de der har anmodet om retsbehandling, ikke har lidt direkte skadet. Domstolen bevarer beføjelsen, den fik i 1990’erne til at afvise love, og den kan fortsat blokere for regeringsbeslutninger på andre grunde end rimelighed, som der er mange erstatninger for. Med andre ord er retssystemet ikke reelt reformeret, og demokratiet dør ikke i Israel.»
Hvad angår de verserende retssager mod Netanyahu og retsreformen, slutter MIFF med et vigtigt punkt fra Dan Harder, som DR ikke nævner: «Der findes ikke p.t. nogen israelsk lovgivning, som giver landets premierminister, Benjamin Netanyahu, immunitet i de verserende korruptionssager. En sådan lov har end ikke været på tale under den nuværende regering.»
