Israels fjender falder som dominobrikker

Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer

Fatah: – Modstand er det palæstinensiske folks naturlige ret mod zionistisk arrogance

Israelsk sundhedsmandskab henter de tre sårede efter terrorangrebet søndag 2. maj. (Foto: Magen David Adom)
Fatah hylder terroristerne som skød 3 israelske teenagedrenge.

De palæstinensiske myndigheders præsident Mahmoud Abbas’ Fatah-bevægelse som styrer de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) i Judæa og Samaria (Vestbredden) har via Facebook givet palæstinenserne besked om at det er deres pligt at hjælpe terroristerne som fortsat er på flugt efter det seneste terrorangreb mod 3 israelske teenagedrenge, skriver Palestinian Media Watch (PMW).

Læs også: Blot få dage før de tre seneste terrorangreb mod israelere, opfordrede religiøs topembedsmand i PA og rådgiver for PAs præsident Abbas palæstinenserne til at fortsætte “kampen” mod Israel til døden, fordi “det er hvad islam vil have!”

Læs opdatering: IDF har anholdt mistænkte for at hjælpe terrorister bag angreb mod israelske teenagedrenge. Terroristerne bag terrorangrebet hvor 3 19-årige israelske drenge blev skudt, menes at få hjælp af palæstinensere til at gemme sig. Bilen som mistænkes at være blevet brugt ved angrebet, blev brændt af palæstinensere.

Den seneste tid har der været flere daglige forsøg på terror mod israelere. Ved det seneste terrorangreb den 2. maj blev tre 19-årige israelske teenagedrenge som ventede ved et busstop, skudt af forbikørende bil. En af drengene blev lettere såret mens de to andre fortsat er i livsfare. Læs mere om terrorangrebet HER.

“Modstand” er palæstinensernes eufemisme for terror mod israelere, det gælder også mord på israelske civile.

PMW har gentagne gange dokumenteret hvordan PAs præsident Abbas’ Fatah-bevægelse taler med to tunger: Over for det internationale samfund på engelsk erklærere Fatah, at de er imod terror. På arabisk siger Fatah noget helt andet – her støtter hylder og opildner Fatah til endnu terror mod israelere. Se for eksempel hvordan Fatah hylder brugen af børnesoldater – klik HER.

Her er nogle eksempler på hvordan Fatah-bevægelsen hylder og støtter terroristerne som udførte det seneste terrorangreb:

“Vores kære folk, ærede medlemmer af vores folk, vi opfordrer jer til at slette al bevismateriale gemt på [sikkerhed] kameraerne ved jeres hjem eller virksomheder i dag, lad være med at dele indholdet mellem jer så det ikke kommer i besættelsens (dvs. Israel) hænder.

Vores kære folk, medlemmer af vores folk i byerne og landsbyerne i det sydlige Nablus-distrikt som står fast, vi hylder jer for at stå sammen med dem som blev fanget i en blindgyde blandt vores folk som giver meget af sig selv.

Vi hylder jer og jeres kamp,

Fatah-bevægelsen, Nablus”

[Fatah-bevægelsen, Nablus-filial, Facebook, 2. maj 2021]


Fatah-bevægelsens gren i Nablus understreger:
“Modstand er det palæstinensiske folks naturlige ret mod den zionistiske arrogance og angrebene mod vores folk, uanset hvor de er, og især i Jerusalem.” *(berettigelsen af “modstand” kommer efter terrorangrebet hvor de tre israelske teenagedrenge blev skudt 2. maj).

I pressemeddelelse fra Fatahs informationskontor 2. maj, understreger Fatah at:
“Det palæstinensiske folk ikke vil lade Jerusalem være alene mod besættelsesstyrkerne og deres horder af bosættere.”

[Fatah Commission of Information and Culture, Facebook 2. maj;
Fatah-bevægelsen, Nablus-filial, Facebook 2. maj]


I stedet for at hjælpe de israelske myndigheder med at fange terroristerne bag angrebet som fortsat er på fri fod, hyldes de af Fatah.

Fatah er partiet som kontrollerer de palæstinensiske myndigheder (PA), de modtager store beløb fra Danmark, Norge, Storbritannien og andre lande. Pengene går derefter til PLO og Fatah.

Derfor minder MIFF igen om at så længe danske skatteydere årligt sender flere millioner kroner til PA, uden at kræve stop for enhver hyldest, støtte eller opildning til terror mod israelske børn, kvinder og mænd, er Danmark med til at give økonomisk støtte til terror.

Læs udvalgte eksempler på hvordan PA misbruger dansk bistand til terror hyldest og terror belønning HER.

Læs også om dansk bistand til UAWC med bånd til terrororganisationen PFLP – klik HER.



Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem