«Julekortet» fra Betlehem: Husk at boykotte Israel så verdens eneste jødiske stat kan forsvinde!

Ledende palæstinensiske kristne organiseret i Kairos Palestine varmer op til julen med løgne og angreb på den jødiske stat i 2018-udgaven af “Christmas Alert”. Conrad Myrland forklarer hvordan budskabene i opråbet hænger sammen med bidragsydernes mangeårige kamp mod den jødiske stat i alskens sammenhænge.

Kairos Palestine Christmas Alert 2018 (facsimile af forsiden)
Kairos Palestine Christmas Alert 2018 (facsimile af forsiden)
De sidste ti år er MIFF i Norge vokset fra under 2.000 til næsten 11.000 medlemmer. Såfremt Israel-vennerne i Danmark samler sig på samme måde, kan vi opbygge en organisation, som ikke mindst via hjemmeside og sociale medier afslører løgn og dæmonisering, bringer sidste nyt om Israel og giver israelske perspektiver.
Bliv medlem af MIFF Danmark nu

Ledende palæstinensiske kristne organiseret i Kairos Palestine er tidligt ud med det årlige  juleopråb til verden.

Indledningen: Jesus kan fjerne muren

Det første indlæg i hæftet Kairos Palestine Christmas Alert 2018 er skrevet af Michel Sabbah, tidligere patriark i den romersk-katolske kirke i Jerusalem. Det var Sabbah som for nogle år siden hævdede, at Israels «mur» på Vestbredden «ikke er bygget til forsvar», «men til isolation og adskillelse, uvidenhed, diskriminering og drab». Ja, du læste rigtigt! I ærkebiskoppens verden er sikkerhedsbarrieren, som blev bygget for at standse flere nye selvmordsterrorister hver uge, et redskab til drab.

Sabbahs julehilsen er illustreret med billedet af de tre vise mænd på kameler, som bliver standset på vejen ind til Betlehem af en mur. «Det bliver lidt vanskeligere denne gang,» siger de til hinanden.

Billede fra Kairos Palestine Christmas Alert 2018.
Billede fra Kairos Palestine Christmas Alert 2018.

I Norge lavde ungdomspartiet AUF et lignende julekort i 2013. Den gang kommenterede MIFF det således:

«AUF ignorerer tilsyneladende helt, at denne mur har reddet livet for utallige vise mænd og gravide jødiske kvinder.

«Efter muren blev bygget, blev antallet israelere, som blev dræbt i terrorangreb halveret år for år. De Israelske myndigheder valgte at bygge barriere i områder hvor jødiske bydele var udsat for beskydning, og i tætbebyggede områder, hvor man ønskede at beslaglægge så få landområder som muligt.

«Når AUF kobler sin politiske kamp mod muren til en kristen julehøjtid, tilslutter de sig (forhåbentligvis uvidende!) en århundredelang kristen tradition for angreb på jøder og jødiske interesser i forbindelse med kristne højtider.

«Situationen som billedet hævder at beskrive, er i øvrigt usand.»

Det er ikke ved indrejse til Betlehem folk bliver kontrolleret, men ved udrejse. MIFF skrev videre:

«Flere hundretusinde jødiske israelere er de seneste generationer flygtet fra de lande som de vise mænd menes at komme fra, da de kom til Betlehem for to tusinde år siden. I løbet af de sidste 70 år er næsten en million jøder blevet jaget og presset ud af arabiske lande.

«I 1948 levede der 135.000 jøder i Irak. I dag er der 5 (fem!) jøder tilbage.

«Det seneste årti har hundredetusindevis af kristne forsvundet fra Irak. De få som er tilbage beskytter sig også bag mure og hegn, ligesom jøderne i Israel.

«AUFs politiske kamp mod muren er meget betænkelig i sig selv, når man ved hvordan den har bidraget til at reducere konfliktniveauet. At de kommer med løgne og kobler kampen til beretninger fra Det Nye Testamente, og dermed giver kritikken religiøse overtoner, er forkasteligt.»

AUFs julekort, som MIFF.NO bragte i en korrigeret version på sin hjemmeside.
AUFs julekort, som MIFF.NO bragte i en korrigeret version på sin hjemmeside.

Men Sabbah frygter ikke religiøse overtoner. Han skriver:

«I dag i Betlehem og i hele Palæstina og Israel, ser Jesus Kristus på de fattige og undertrykte og giver dem håb. I dag står han foran adskillelsesmuren og tilbyder kærlighed og kraft som alene kan fjerne mure, give sikkerhed, tryghed, og påvirke aggressorernes hjerter, så de stopper deres angreb og afslutter besættelsen.»

Det er altså kun israelere som er aggressorer i ærkebiskopens verden. Han fortsætter:

«Du som tror på julen, stå sammen med Jesus mod besættelsen og muren. Tænk på hvad du kan gøre for at fjerne muren og afslutte besættelsen, som er det ene folks undertrykkelse af det andet, således at julens glæde kan vende tilbage til Betlehem og til alle på jorden.»

Af alle mure, som ærkebiskopen vil fjerne, er det den som beskytter jødiske drengebørn som Jesus. Det er ikke den såkaldte besættelse som står i vejen for en fredsløsning. Det er de palæstinensiske myndigheders krav om at flytte millioner af palæstinensere ind i staten Israel, samt deres belønning og heltedyrkelse af terrorister, som gør en reel fred umulig. MIFF skrev dette i 2013, og det har desværre ikke ændret sig:

«Så længe vestlige lande ikke lægger nogen form for pres på palæstinenserne når det gælder «retten til at vende tilbage» og belønning og glorifisering af mænd og kvinder dømt for massedrab på kvinder og børn, ser myndighederne i Ramallah ingen grund til at give de indrømmelser, som er nødvendige, for at gøre en ægte fred mulig.»

Første søndag i advent: Nej til forhandlinger, det handler kun om ”rettigheder”

Hilsenen for første søndag i advent er skrevet af den førende palæstinensiske advokat imed speciale i folkeretten og menneskerettighederne, Amjad Alqasis.  Alqasis er tæt knyttet til BADIL, en organisation som ifølge sine egne hjemmesider «helt og fuldt støtter BDS-kampagnerne fra den blev grundlagt». BADIL «er imod fremsatte forslag som “Roadmap for Peace” (Vejkortet til fred) og Det Arabiske Fredsinitiativ». BADIL publicerer antisemittiske tegninger og plakater som advokerer for udslettelse af Israel. Se eksempler i MIFFs norske artikel fra 2016. 

Alqasis skriver: «En løsning på landflygtighed og undertrykkelse af det palæstinensiske folk skal findes ved at kræve rettigheder. Sådanne rettigheder er ikke garanteret gennem politiske forhandlinger, men gennem fuldt engagement og implementering af folkeretten og rettigheder.»

Lederne i Kairos Palestine støtter således de palæstinensiske myndigheder i krav som hindrer fred og i deres afvisning af forhandlinger. I strid mod al folkeret, mener de at de arabiske palæstinensere, som startet krigen i 1947/48 og som tabte, skal have retten til at diktere betingelserne for en fredsaftale baseret på påståede «rettigheder». Men flygtninge har ingen automatisk ret til at vende tilbage, og særligt ikke når det vil føre til at verdens eneste jødiske stat bliver erstattet af arabisk stat nummer 23 og muslimsk stat nummer 58.

At Israel skal udslettes på lang sigt, lægges der ikke skjul på. Før der fortsættes til anden søndag i advent, gengiver Kairos Palestine et citat på side 15 fra dokumentet Kairos Palestine Document – A moment of Truth. «Vesten forsøgte at godtgøre jøderne de lidelser, de blev udsat for i de europæiske lande, men de gjorde det på vores bekostning og i vores land. De prøvede på at rette en uret og resultatet blev en ny uret.»

At Israel blev oprettet er en uret. Med den holdning siger det sig selv, hvad en «rettighedsbaseret tilnærmelse» vil føre til.

Hvilken uret jøderne levede under i arabiske lande generelt og i Palæstina specielt nævnes ikke med et ord. Heller ikke at jøderne blev fordrevet fra den arabiske verden.

Anden søndag i advent: Nej til den jødiske stat og Palæstina for palæstinenserne

Hovedindlægget er skrevet af Botrus Mansour, direktøren for Nazareth Baptist Skole. Han har akademiske uddannelser i jura og forretningsledelse. Indlægget giver det indtryk, at det værste ved Israel er landets jødiske karakter. Således er hele teksten for den anden søndag i advent viet til en kritik af Israels nye nationalstatslov. Israels regeringspartier står for «ekskluderende højreorienterede og racistiske tendenser», skriver Botrus Mansour.

Han forklarer ikke, hvorfor han kritiserer en jødisk nationalstat for at være racistisk, men ikke kritiserer de palæstinensiske myndigheder som i årevis har sagt, at de er arabiske og islamiske. Han fortæller aldrig sine læsere at en række europæiske lande har love, som ligner den nye lov som Israel vedtog i sommer.

Mansours artikel ender med en opmuntring til aktivt at deltage i boykot af Israel. Hvis du allerede boykotter, bliver du opmuntret til at dele «evangeliet» med dine venner. Placeringen af opmuntringen indikerer, at det er staten Israels jødiske karakter, boykott-tilhængerne først og fremmest ønsker at ramme.

Før det bliver tredje søndag i advent kommer også den græskortodokse ærkebiskop Attalah Hanna til orde i hæftet.

Hanna mener fejringen af julen bør indebære «udtryk af kærlighed og barmhjertighed mod vore brødre og søstre, specielt de plagede, undertrykte og fængslede som lider uretfærdighed, forfølgelse og tyranni». Det var vel dette sindelag som fik ham til at stille op i julen 2015 til et billede foran et juletræ pyntet med billeder af jihadister og terrorister – palæstinensere med hundredvis af menneskers liv på samvittigheden. Hanna er også selektiv i forhold til hvem han ser som sine brødre og søstre, kristenzionister er ikke kristne, mener han.

«Vi er solidariske med flygtningene, og med ofrene for terror og vold i vores arabiske Orient, for de Jesu små brødre og søstre. Vi elsker dem og beder altid for dem,» skriver Hanna. Ofre for terror og vold i Israel nævner han ikke med et ord. I stedet for at takke for muren som beskytter israelere mod terror og vold, kalder Hanna den  for en «apartheidmur» og «racistisk mur».

Det vigtigste omkvæd bliver gentaget: «Palæstinensiske flygtninge har ret til at kræve at vende tilbage til deres hjemland. Retten til at komme retur kan ikke ophæves ved en ordre og er ikke underlagt nogle begrænsninger. Vi mener denne ret er i kernen i det palæstinensiske problem. Når vi taler om Jerusalem og byens status, eller Palæstina og vigtigheden af dens uafhængighed, må vi understrege problemet med de palæstinensiske flygtninge og deres umistelige ret til at vende tilbage til deres hjemland. Palæstina tilhører deres sønner og døtre, og enhver palæstinenser skal komme til at opleve at vende tilbage til deres eget hjemland.»

Du skal ikke være i tvivl om hvad dette betyder: Israel skal væk. Jøderne har ingen ret til land i området.

Tredje søndag i advent: Håbet for Palæstina = håbet for universet

Tredje søndag i advent er det Bashar Fawadleh, som fører pennen. Fawadleh er en romersk-katolsk seminarium præst i Beit Sahour – og leder af en organisation for unge (“Christian Youth in Palestine”). Hans palæstinensiske nationalisme når astronomiske højder: «Vi kan ikke adskille håbet for vor kirke og håbene til universet, menneskeheden og vort hjemland Palæstina.»

Fjerde søndag i advent: Kom og oplev besættelsen ligesom Jesus

Sidste uge før jul er det Nora Arsenian Carmi, en «palæstinensisk aktivist med armensk bakgrund», som skriver i hæftet. Nora Carmi har næsten 40 års erfaring med kristne organisationer, som tilskriver Israel al skyld for palæstinensernes lidelser – f.eks. Sabeel, Liberation Theology Center, Kairos Palestine og World Council of Churches (WCC). Hun er en førende aktivist for BDS.

Nora Carmi sammenligner romersk besættelse med israelsk besættelse. «Fordi Jesus havde opplevet at leve under romersk besættelse, kan indfødte palæstinensiske kristne nemt relatere til Frelseren, specielt i deres voksende desperation på grund af de øgede umenneskelige tiltag, som er påtvunget dem, og som ikke bare frarøver dem deres grundlæggende menneskelige, nationale og sociale rettigheder, men tramper på deres værdighed og nægter dem menneskelighed.»

Carmi omtaler ingen af de mange slående forhold, som modsiger hendes påstande.

F.eks. om den forventede levealder for palæstinenserne – som er højere end befolkningens forventede levealder i nabolandene Egypten, Irak og Syrien. Kommer den relativt høje palæstinensiske levealder på trods af eller på grund af Israels kontrol af områderne? Dr. Wael Ennab (som er rådgiver for FNs konference for handel og udvikling) fra An-Najah-universitetet i Nablus oplyser, at den forventede levealder blandt palæstinenserne på Vestbredden og Gazastripen i 1967 kun var på 48,8 år. Det var dette år, hvor Israel erobrede disse områder i en lovlig forsvarskrig, kendt som Seksdageskrigen. I 1975 var den forventede levealder øget til 56 år, og tallet øgedes til næsten 66 år i 1984. Det vil sige en stigning på 17–18 år i løbet af de første 17 år under israelsk styre!

F.eks. om vand: Da Israel erobrede Vestbredden og Gazastriben i 1967 var det bare 5 af 700 palæstinensiske landsbyer og byer som havde indlagt vand. I 2004 var 643 af 708 landsbyer og byer koblet til vandnettet – noget som dækker 97 procent af den palæstinensiske befolkning, skriver Ben-Dror Yemini i bogen Løgnindustrien.

F.eks. om højere uddannelse: Dr. Gabi Baramski, som tidligere var præsident ved det palæstinensiske Bir Zeit-universitet, har skrevet: «Før 5. juni 1967 fandtes der ingen universiteter på Vestbredden og Gazastriben». I dag har Vestbredden og Gazastriben 11 universiteter, 13 højskoler og 19 community college’er [en slags højskole med toårige studieforløb svarende til svensk högskoleexamen]. Ifølge en officiel publikation fra PA har Vestbredden og Gazastriben «en befolkning på cirka 4 millioner, og en af de højeste per capita universitetsuddannede i den arabiske verden». Ifølge professor Joel Beinin, som bestemt ikke er kendt for at være pro-israelsk, og som har signeret ethvert antiisraelsk opråb han er stødt på, har palæstinenserne nu «den højeste relative andel af universitetsuddannede i den arabiske verden».

Nej, ingen af disse forhold interesserer Carmi sig for. Hun er tværtimod optaget af ikke at blive trukket ned af «had og dehumanisering af vore brødre og søstre».

Til sidst bliver læserne opmuntret til at deltage på en «alternativ tur til Palæstina og Israel» hvor du kommer til at «opleve mange af realiteterne ved besættelsen som Jesus led under». Du kommer også til at møde «muslimer, jøder og kristne som arbejder for en retfærdig og varig fred». Hvad det er, som er «retfærdigt» er klarlagt tidligere i andagtsrækken.

Afslutning: Jesus disciple var palæstinensere

Afslutningen indledes af Father Jamal Khader (romersk-katolsk præst), er det Rifat Kassis som afslutter julehilsenen fra Betlehem. Rifat Kassis har siden 1988 arbejdet med orgqanisationer såsom Østjerusalem YMCA, World Council of Churches (WCC) og især WCCs “Ecumenical Accompaniment Program in Palestine and Israel (EAPPI)” (i Danmark “Økomenisk Ledsager program”, som administreres af  Danske Kirkers Råd, Folkekirkens Mellemkirkelige Råd og Folkekirkens Nødhjælp).

MIFF skrev følgende om Kassis i 2014:

«Denne kristne leder har ikke markeret sig som en kritiker af Fatahs avisning af Israel som jødisk stat eller det naziinspirerede Hamas-charter. Også hans offentlige stemme bruges til at kritisere og fordømme Israel.

«Den 23. juli [2014] skrev han i et officielt brev: “Det som foregår i Gaza i disse dage er ikke en krig. Det er en massakre af civile, mænd, kvinder og børn. (…) Det som foregår i Gaza er blind ondskab som rammer via en forkert vision om sikkerhed, selvforsvar og fred.”

«Hamas er ikke nævnt med et ord. Rakettangreb mod Israel er heller ikke nævnt med et ord. At det var Hamas, som på det tidspunkt havde afvist og brudt våbenhviler forties. Arrangørerne af Kirkeuka får som bestilt: “Nu er det tid for økonomiske og militære sanktioner.” Men kun mod Israel!

«Den 19. juli [2014] delte Kassis et krav fra Kairos til Sydafrika som bad regeringen i Johannesburg bryde alle diplomatiske og økonomiske forbindelser med Israel.»

I sin julehilsen 2018 er Kassis grundig med at fortælle at «palæstinensiske kristne» har vært i området «siden begyndelsen af kristenheden, da Jesus kaldte sine første disciple. Vore forfædre vandrede med – og blev undervist af Jesus Kristus.»

Alle historiske kilder fortæller tværtimod at Jesus og hans disciple var jøder.

Til trods for at de palæstinensiske selvstyremyndigheder har kontrolleret Betlehem-området siden 1995, hævder Kassis, at «israelsk besættelsespolitik med konfiskering af land, bosættelser og apartheidmuren» er ansvarlig for mangel på tilgang til «land, vand, forretning, sundhedsydelser, uddannelse og mobilitet».

«Der er omkring 30 kontrolpunkter og vejspærringer rundt omkring i Betlehem, som begrænser bevægelsen for byens indbyggere og gør deres liv elendigt og utåleligt.» Kassis nævner ikke at disse kontrolposter på Vestbredden har bidraget til at standse 480 (fire hundrede og otte!) palæstinensiske terrorangreb det seneste år.

Kassis mener tiden er i færd med at rinde ud, men hvis presset alene rettes mod Israel kan det blive «retfærdig fred». Derfor afslutter han igen med at opmuntre til boykot «indtil de opfylder folkeretten og alle FN-resolutioner». For Kairos Palestine er boykot kodeordet til der ikke længere findes nogen jødisk stat.

De jødiske hyrder på markerne ved Betlehem ville have været oprørte over at høre råbene som kommer fra katolske ledere i Betlehem i dag. Josef og Maria ville ikke været trygge i byen.

Kilder, noter, henvisninger
Oversat fra Conrad Myrlands artikel på norsk, på MIFF.no, den 9. november 2018. På dansk ved Jane Hoffmann.
Lær mere om Kairos Palestine og beslægtede organisationer
“Kairos Palestine”: From Mendacity to Megalomania. [Fra løgnagtighed til storhedsvanvid]. Malcolm Lowe. Gatestone Institute, December 23, 2011. Fortæller om den historiske udvikling og sammenhæng som Kairos Palestine indgår i, bl.a. i forbindelse med World Council of Churches (WCC / Kirkernes Verdensråd).
Jan Frost har på MIFF.DK kommenteret bl.a. dansk støtte til Kairos Palestine. Han oplyser, at de årlige opråb (der udgives også et i forbindelse med påsken) blive af og til oversat til dansk og kan findes på Betlehem-vennernes hjemmeside.
Læs Kairos Palestines egne beskrivelse af ledelsen og bidragsyderne.
Link til “Kairos dokumentet” inklusiv oversættelser til mange sprog, bl.a. dansk.

 

DEL
Tidligere artikel60 sider lange ”Christmas Alert” handler alene om den palæstinensiske kamp mod Israel
Næste artikelSe Hizbollah-terroristens ansigt, når han forstår at han er blevet opdaget
Du er velkommen til at kommentere på artiklen!

I vores kommentarfelt har Med Israel For Fred (MIFF) givet ytringsfrihed for medlemmer og modstandere siden 2001. Skriv dit indlæg med dit rigtige navn og hold dig til sagen. Chikane er uacceptabelt. Undgå alle former for spam. Brud på retningslinjerne medfører, at kommentarer bliver slettet eller at du bliver blokeret.

Conrad Myrland (f. 1979) er daglig leder og ansvarlig redaktør i MIFF. Han utviklet nettstedet på sin fritid fra januar 2001 til juli 2007. Fra august 2007 har Myrland arbeidet fulltid for MIFF. Myrland har utdannelse i økonomi og administrasjon fra Høgskolen i Stavanger og internett-studier ved Curtin University of Technology, Perth, Australia. I perioden 2001-2005 var han fungerende redaktør, deskansvarlig og journalist i lokalavisen Solabladet. Myrland har vært medarbeider for MIFFs medlemsavis Midtøsten i fokus siden 1995.