Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Iransk atomanlæg udsat for «ulykke»

Det iranske atomanlæg Natanz blev 11. april udsat for en større «ulykke». (Foto: Planet Lab)
Har angiveligt forsinket det iranske atomprogram med mindst ni måneder.

Søndag morgen er der angiveligt sket et større strømnedbrud ved Irans underjordiske atomanlæg Natanz. Israelske medier, blandt andet avisen Times of Israel, spekulerer i at der er tale om et israelsk cyberangreb.

Angrebet menes ikke at have medført menneskelige skader eller radioaktivt udslip. Ifølge anonyme efterretningskilder har Mossad været involveret i angrebet.

Israel har ikke kommenteret hændelsen officielt, men flere israelske embedsmænd, inklusiv premierminister Benjamin Netanyahu, er kommet med antydninger om at Israel står bag. Antydninger og rapporter om at Mossad er involveret, er usædvanlige.

Normalt lægger Israel låg på hemmelige operationer og den israelske militærcensur forhindrer medier i at publicere detaljer fra angreb, hvorfor de må citerer udenlandske kilder, men det skete ikke i det her tilfælde.

Angrebet mod det iranske atomanlæg skete samtidig med USAs forsvarsminister Lloyd Austin landede i Israel i forbindelse med samtaler med premierminister Netanyahu og forsvarsminister Benny Gantz. USA er interesseret i at genindtræde i atomaftalen med Iran. USAs argument er at det vil standse Irans muligheder for at få fingrene i atomvåben – et skridt som mange i Israel, især Netanyahu, er uenige i. De mener atomaftalen er en katastrofe.

Læs også: USA burde vide at Iran ikke er til at stole på. – Det er uforståeligt hvorfor USA er ivrig efter at genoptage atomaftalen, når det er iranerne som burde frygte forsinkelser i aftalen, skriver senioranalytiker Yoav Limor.

Strømnedbruddet ved Natanz-anlægget skete blot kun timer efter Iran startede brugen af nye centrifuger til at producere mere uran, hvilket er et klart brud på atomaftalen som Iran indgik med flere verdensmagter.

Udstyret indviet dagen før angrebet betyder at Iran kan berige uran både hurtigere og i større mængder til et niveau som bryder atomaftalen.

Ifølge israelske efterretningskilder, er skaderne på atomanlægget er angiveligt større end Iran rapporterer. Det vurderes at skaderne på atomanlægget betyder at driften først kan genoptages om ni måneder. Der spekuleres også i at strømnedbruddet var forårsaget af en eksplosion.

Størstedelen af Natanz atomanlægget ligger under jorden, for at kunne modstå luftangreb. Alligevel er anlægget blevet udsat for gentangene sabotage.

Også sidste sommer skete der et større mystisk angreb mod atomanlægget. Eksplosionen forårsagede store skader og der var flere spekulationer i hvorvidt Israel stod bag cyberangrebet.

Sidste år blev lederen a det iranske atomvåbenprogram dræbt ved et attentat – læs HER. Iran beskyldte Israel for at stå bag attentatet.

Konflikten mellem Iran og Israel sker på flere fronter. Udover angrebet mod Irans atomprogram og Irans militære tilstedeværelse i Syrien, er der også en maritim skyggekrig mellem Israel og Iran. for nylig blev det iranske skib Saviz angrebet i Det Røde Hav. Skibet fungerede som den iranske revolutionsgardes spionskib – læs mere HER. Skibet blev angiveligt angrebet af Israel som gengældelse for Irans angreb mod et israelskejet skib – læs mere HER.

Den iranske præsident Hassan Rouhani under rundvisning ved Irans nye centrifuger 10. april, dagen før angrebet mod det underjordiske atomanlæg Natanz. (Foto: Irans presidentkontor)

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem