USA burde vide at Iran ikke er til at stole på

Centrifuger i et iransk atomanlæg. (Foto: Atomic Energy Organization of Iran via AP, File)
- Det er uforståeligt hvorfor USA er ivrig efter at genoptage atomaftalen, når det er iranerne som burde frygte forsinkelser i aftalen, skriver senioranalytiker Yoav Limor.

Beskeden fra Teheran om at landet er begyndt at berige uran ved hjælp af avancerede centrifuger, var blot endnu et skridt i Irans afpresningskampagne mod USA. Igen, igen og igen har Iran overtrådt atomaftalen indgået i 2015. Iran har igennem flere måneder beriget langt mere uran end tilladt, skriver senior analytiker Yoav Limor i avisen Israel Hayom.

Læs: Israels ambassadør i FN: – Iran tester missiler med atomkapacitet. – Irans Revolutionsgarde har i flere måneder testet ballistiske missiler med atomkapacitet og overtrådt FNs resolution 2231, skriver Gilad Erdan i sit brev til FNs Sikkerhedsråd.

Iran har som deres klare mål at afpresse USA og få amerikanerne til at genindtræde i atomaftalen af frygt for at alternativet vil være endnu værre. USAs tidligere præsident Donald Trump valgte en anden taktik – han trak USA ud af atomaftalen og lempede samtidigt sanktionerne som lammede iransk økonomi.

Læs MIFFs tidligere artikler om Iran HER.

Iran føler sig sikker i sin strategi, skriver Limor og påpeger at der er flere årsager til ayatollah-regimets selvtillid:

USA har meldt klart ud, at de ønsker at genoptage samtalerne om atomaftalen med Iran.

– Iran har indgået en gigantisk aftale med Kina for de kommende 25 år. Aftalen indebærer blandt andet at Kina vil investerer 3500 milliarder kroner i Iran – læs mere HER.

– Israels tidligere militære efterretningschef har udtryk stor bekymring over Kina-Iran aftalen: – På den ene side er Kina imod at Iran får fingrene i en atombombe, på den anden side gør Kina intet for at stoppe Iran i at få fat i den, siger generalmajor (ret.) Amos Yadlin. Læs mere HER.

– Sidst men ikke mindst, har Iran formået at øge sit oliesalg trods økonomiske sanktioner.

Iran påstår at de seneste opgraderinger af de avancerede centrifuger i byen Natanz er sket i forbindelse med markeringen af Nuclear Technology Day, men det er ikke tilfældigt, understreger Limor og tilføjer at det ikke er tilfældigt, at det netop sker efter den første uge af de indirekte, indledende samtaler med amerikanerne, beskrevet som værende “positive”.

Læs om attentatet mod atomanlægget i Natanz HER.

Iran vil gøre det klart for USA at de gør hvad de siger og ikke vil ændre kurs i spørgsmålet om atom. For Iran er det en alt eller intet: enten opnås der enighed om betingelserne i 2015-aftalen og sanktionerne mod iransk økonomi ophæves – eller også er alle aftaler sat ud af kraft.

Umiddelbart har USA ingen grund til bekymring over Irans seneste træk, men hvert iransk træk i den forkerte retning, bringer dem tættere på atomkapacitet. Eksperter på begge sider af Atlanterhavet enige om at Iran fortsat er lang fra en atombombe og at de skridt Iran har taget på nuværende tidspunkt, kan vendes ret hurtigt. Den mængde uran som Iran har akkumuleret, kan tages fra dem igen, som det også var tilfældet under den oprindelige atomaftale, avancerede centrifuger kan demonteres.

Men, Irans nye viden kan ikke fjernes og kan blive brugt i fremtiden.

USA lader fortsat til at være ivrig efter at få atomaftalen forhandlet på plads. Frem for at opretholde presset på Iran og deres økonomi, føler amerikanerne sig af en eller anden grund presset.

Det er dårligt nyt for Israel. Israel ser den oprindelige atomaftale som dårlig og kræver som minimum betydelige ændringer i aftalen – især når det gælder aftalens udløb hvad angår forskning og udvikling.

Det politiske kaos i Israel gør det heller ikke lettere (se MIFFs sending om de fire Knesset-valg afholdt i løbet af blot to år HER). De politiske omvæltninger i Israel vanskeliggør en ordnet politik i spørgsmålet om Irans atomprogram. Højtstående israelske embedsmænd, inklusiv IDF’s stabschef, generalløjtnant Aviv Kochavi, Mossad-chef Yossi Cohen og militærefterretningschef generalmajor Tamir Hayman, vil besøge Washington i løbet af de kommende uger i et forsøg på at påvirke Biden-administrationen til at skærpe deres ståsted ved de fornyede forhandlinger med Teheran.

Israelske embedsmænd vil desuden gennemgå sagen med USAs forsvarsminister Lloyd Austin, som forventes at besøge Israel i løbet af indeværende uge. Austin vil mødes med premierminister Benjamin Netanyahu, forsvarsminister Benny Gantz og udenrigsminister Gabi Ashkenazi og topforsvarsembedsmænd.

Det er uklart hvor effektivt israelsk pres vil være, men der skal gøres en indsats, understreger Limor. Flere skridt foretaget af Biden-administrationen i løbet af de seneste uger vækker bekymring i Jerusalem, men på den anden side har højtstående embedsmænd lovet at “være opmærksomme” på Israels position.

Selvom Israel har et dårligere udgangspunkt i samarbejdet med Biden-administrationen, end de havde under Trump-administration, er der fortsat tid til at forsøge at overbevise USA om, at Irans ord ikke er noget værd, med tanke på Irans historik med klare og gentagene overtrædelser af aftaler og forpligtelser. Derfor er der ingen grund til at tro, at Iran vil ændre sin fremgangsmåde i fremtiden.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem