Det forventes at Hamas i Gazastriben også vil angribe Israel i 2020, så længe det er i terrorgruppens egen interesse. Det fremgår af en rapport fra det israelske forsvar (IDF) om situationen i den palæstinensiske enklave.
Samtidig understreger IDF at Hamas er skeptisk i forhold til en fjerde krig mod Israel. IDF mener at terrorgruppen i stedet vil foretrække at fokusere på at forbedre situationen på jorden, for at opretholde grebet om magten i Gaza.
Men selv hvis terrorgruppen ikke er interesseret i en fuld militær konfrontation med IDF, så vil Hamas ikke tøve med at affyre raketter mod Israel under korte – men ofte intense konflikterunder. I løbet af 2019 var der tolv sådanne runder med kamphandlinger som kunne vare i timevis eller op til flere dage. Mere end 1.200 raketter blev affyret fra Gaza mod Israel sidste år, skriver militærkorrespondent Anna Ahronheim i Jerusalem Post.
Onsdag den 15. januar fik vi en forvarsel om hvad vi kan forvente også i 2020. Fire raketter blev affyret fra Gaza mod Israel. To raketter blev skudt ned af Iron Dome-raketforsvarssystemet, men ingen personer kom til skade.
Hamas, som ser sig selv som en modstandsbevægelse, ønsker ikke at miste legitimitet i offentlighedens øjne. IDF’s vurdering er at så længe fred og ro er i terrorgruppens interesse, især når den vil sikre sin overlevelse, vil Hamas fortsætte med at forhandle med Israel – med Egypten som mellemled.
I løbet af 2019 blev der gjort betydelige fremskridt i arbejdet med at skabe en langvarig våbenhvile mellem Israel og Hamas. Alligevel er det meget usikkert om forhandlingerne vil føre til en endelig aftale. Hamas har angiveligt ikke accepteret at returnere resterne af de to israelske soldater Oron Shaul og Hadar Goldin samt to savnede civile israelere, Abera Mengistu og Hisham al-Sayed, som en del af aftalen. Det er et krav for mange i Israel.
Derfor er der mange som ikke tror der kommer noget ud af våbenhvilen, som Egypten i lang tid har arbejdet på at få igennem. Ikke desto mindre mener IDF-chef Aviv Kochavi, at der er en “unik mulighed i Gazastriben nu”.
-Jeg ser at der er en unik mulighed i Gaza. Der er en stærk vilje fra Hamas’ side til ikke at eskalere situationen. Det var Islamisk Jihad under ledelse af den nu afdøde leder Baha Abu al-Ata som var ansvarlig for de fleste angreb mod Israel i det forløbne år, fortæller IDF-chefen.
Da der i november 2019 blev affyret over 450 raketter fra Gaza mod Israel var det terrorgruppen Palæstinensisk Islamisk Jihad som stod bag. De er den næststørste terrorgruppe i Gaza og har meget tætte bånd til Iran. Hamas deltog ikke i angrebene, som blev betragtet som noget meget positivt med tanke på muligheden for en langvarig våbenhvile.
IDF-chefen mener episoden tyder på at Hamas ønsker at fokusere mere på at forbedre forholdene for civilbefolkningen i Gazastriben. Det er også hvad Israel og det israelske forsvar ønsker at gøre, siger Kochavi.
I løbet af 2019 blev der affyret 1295 raketter mod Israel fra Gaza. Det er det største antal raketter siden Gaza-krigen i 2014. Syv civile blev dræbt under angrebene – det største antal civile tab siden 2014.
Mens våbensmuglingen fra Sinai-halvøen ind i Gazastriben er faldet de senere år, er egenproduktionen af raketter i Gazastriben steget.
IDF bemærker i sin vurdering at selv om Hamas forhandler om våbenhvile med Israel, så fortsætter terrorgruppen med at øge sin militære kapaciteter. Både Hamas og Islamisk Jihad skyder jævnligt raketter ud i Middelhavet for at teste nye våben, i et forsøg på at øge både rækkevidden og den eksplosive kraft.
Da Hamas begyndte at udvikle Kassem-raketter i 2001 havde de en rækkevidde på kun fire kilometer. Næsten to årtier senere har Hamas kapacitet til at ramme Nahariya i det nordlige Israel. Hamas, der har en kampstyrke på næsten 40.000 mand, har udover raketter også tusindvis af granatkastere.
Men efter runder med konflikter i de senere år, og efter mange israelske luftangreb mod Hamas’ våbenlagre og andre militære mål, anslås det at antallet af missiler er reduceret til 5000-6000, konkluderer Ahronheim.
