Tilbage i 2022 skrev MIFF om at Israel igennem de seneste år har mangedoblet antallet af arbejdstilladelser til palæstinensere som lever i Hamas-konrtolleret Gaza. I Israel tjener palæstinenserne 10 gange mere i løn end i Gaza. Udover tusindvis af palæstinensere som krydser grænsen for at arbejde i Israel, arbejder mange palæstinensere også for israelske kunder i Gaza. Primo 2022 kunne MIFF fortælle om et saudiarabisk TV-reportage fra Gaza om ti tusind palæstinensere, der arbejder i Gaza for Israels modeindustri og deres håb om at endnu flere kunne få gavn af samarbejdet med de israelske arbejdsgivere. Tilbage i 2022 fortalte MIFF også om stigende interesse i Gaza for at lære hebraisk og arbejde i Israel – hvor de får bedre løn- og arbejdsvilkår end i den Hamas-kontrolleret enklave. Flere er også frustrerede over at terrorgrupperne i Gaza angriber Israel med raketter og ikke lytter til deres behov for at arbejde i Israel.
Nu får Israels tiltag ros fra den norske diplomat Tor Wennesland, der er FN’s udsending i Mellemøsten. Wennesland sagde under sin tale ved Forsvarets Forum at åbningen af det israelske arbejdsmarked for palæstinensere i Gaza har været “meget vigtig og positiv”. I dag rejser omkring 17.000 palæstinensere, dagligt ind i Israel for at arbejde og handle. Ifølge Forsvarets Forum er “tallet stigende,”. Åbningen startede under den tidligere Netanyahu-regering, fortsatte under Bennett og Lapid og nu også under den nuværende Netanyahu-regering.
Wennesland roser også Israel for at udvide fiskerizonen uden for Gaza.
– Tidligere var det sådan, at hvis Israel blev angrebet af en raket fra Gaza, blev fiskerigrænsen øjeblikkeligt lukket. Nu er den udvidet fra 3-4 sømil til over det tredobbelte. En fiskerisektor, der var død i dag, byder på store muligheder og ikke mindst arbejdspladser i Gaza, siger FN’s udsending.
Nu eksporteres der permanent fisk fra Hamas-kontrolleret Gaza til Judæa og Samaria (Vestbredden).
– Det har vi opnået [i samarbejde med Israel] og nu er der sat gang i reparation af fiskebåde i Gaza. Meget af der sker i det nye projekt er ikke gjort før, og det er kun begyndelsen. Vi er i opstartsfasen og det er nu lykkedes at få etableret og finansieret. Noget, der er helt afgørende, siger Wennesland.
FN’s udsending har som mål at skabe en «bæredygtige initiativer i Gaza således at deres samfund vil få flere ben at stå på». Det tredje samarbejdsprojekt nævnt af Wennesland, hvor Israel er en konstruktiv samarbejdspartner, er opbygning af kapacitet til kræftbehandling i Gaza. Som det er nu, bliver kræftpatienter fra Gaza behandlet på hospitaler i Judæa og Samaria (Vestbredden) eller andre områder i Israel.