Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Stigende efterspørgsel i Gaza på at lære hebraisk og arbeje i Israel

Mange indbyggere i Gaza vil gerne arbejde i Israel hvor de kan tjene det samme på èn dag som de tjener i Gaza på en hel uge. (Foto: Erich Habich, 15. juli 2006, Wikimedia Commons)
Mange indbyggere i Gaza ser muligheden for at arbejde i Israel som et kæmpe økonomisk løft.

I et stærkt oplyst klasseværelse i Gaza staver en lærer hebraiske ord på en tavle, efterfulgt af Maher Al-Farra og snesevis af andre palæstinensere, der håber på at kunne få en fordel i at arbejde i Israel, skriver avisen Yediot Ahronot.

Nafha-sprogcentret i Gaza mærker markant efterspørgsel på at lære hebraisk efter Israel tilbød nye arbejdstilladelser for at dæmpe spændingerne efter seneste Gaza-krig i maj 2021, hvor den iransk-støttet terrorgruppe Hamas, hvis erklæret mål det er at udslette Israel og har kontrolleret Gaza siden 2007, angreb flere israelske byer med over 4.300 raketter i løbet af 11-dage – læs HER.

Israel tilbyder 10.000 arbejdstilladelser til indbyggere fra Gaza mulighed for at arbejde i Israel. 64 % af indbyggerne i Hamas-enklaven lever i fattigdom og 50 % er arbejdsløse.

Ahmed Al-Faleet der ejer sprogcentret, fortæller at siden Israel begyndte at give arbejdstilladelser i sidste kvartal af 2021, er antallet der har tilmeldt sig hebraisk undervisning er firedoblet og ligger nu på 160 kursister pr. kursus,

– Kurserne giver alle, der får arbejdstilladelse, mulighed for at læse skilte, dokumenter skrevet på hebraisk og kommunikere med (soldater) ved israelske checkpoints. Hvis en arbejdsgiver kun taler hebraisk, er det lettere for ham at kommunikere med medarbejderen, fortæller Al-Faleet til Reuters.

Der lever omkring 2,3 millioner indbyggere i Gaza. Siden 2008 har der været fire Gaza-krige – både Israel og Egypten har været nødsaget til at indføre restriktioner mod Gaza for at minimere risikoen for at Hamas og andre terrorgrupper i enklaven får adgang til missildele, våben, beton og andet til at bygge underjordiske angrebstunneller ind i Israel – læs HER.

– Jeg vil lære hebraisk, så jeg nemt kan håndtere tingene på mit arbejde i (Israel), forklarer Farra.

Den israelske forbindelsesofficer oberst Moshe Tetro fortæller, at de nye jobd vil forbedre økonomien i Gaza og “fører til ro og stabilitet”.

Hamas-embedsmand, Eassam Daalis fortæller at Israel forventes at tilbyde 30.000 arbejdstilladelser, medarbejderne vil i gennemsnit kunne tjene 500 shekel (svarende til omkring 960 kr) om dagen. I Gaza skal de arbejde en uge for samme løn.

– Hver uge går jeg glad hjem til min familie med 2.000 shekel (svarende til over 3.800 kr). Jeg giver også til min mor og min far penge, fortæller Jamil Abdallah (31), fra Jabalya i det nordlige Gaza

Israel ønsker at åbne endnu mere op for at indbyggere i Gaza kan arbejde i Israel og dermed hjælpe deres økonomi på vej. Hamas derimod har ikke samme fokus på indbyggernes bedste. Læs Her og HER

– Hvis sikkerhedssituationen forbliver stabil og rolig, vil staten Israel åbne mere og mere for medarbejderne, slutter Tetro.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem