Det seneste årti har de palæstinensiske myndigheder (PA) brugt mange ressourcer på at “brande” sig selv på den internationale arena som “forkæmper for menneskerettigheder” og offer for israelske menneskerettighedskrænkelser, skriver Nitsana Darshan-Leitner som er grundlægger af Shurat Hadin Israeli Law Center, som leder den juridiske kamp mod terrorfinansiering i Israel Hayom.
Efter PA fik status som “ikke-medlem observatørstat” af FN’s Generalforsamling, tilsluttede PA sig flere internationale konventioner vedrørende menneskerettigheder, inkl. Rom-statutten ved Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC), og konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (“torturkonventionen”). PA’s mål med at tilslutte sig de konventioner var to-delt:
1. Etablere PA’s status som stat
2. Bruge medlemskab som et værktøj mod Israel
PA’s brug af internationale fora er imidlertid kynisk og manipulerende. PA er ikke motiveret af ønsket om at overholde eller respektere menneskerettigheder. Faktisk er menneskerettighedssituationen i PA’s selvstyreområder i Judæa og Samaria rystende – tortur i palæstinensiske fængsler er blot et eksempel på PA’s grove krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder (læs eksempelvis om PA’s fængsel i Jeriko, der kaldes for “Jerikos slagteri”). Læs her om palæstinensiske journalister som bad FN om beskyttelse mod PA og hvordan PA-kritikere myrdes eller på anden vis får lukket munden. Læs her hvordan en kendt PA-kritiker blev myrdet under anholdelse
Børn, kvinder og minoritetsgrupper i PA’s områder mest udsatte
Situationen for kvinder, børn, homoseksuelle og minoritetsgrupper i PA’s selvstyreområder er endnu værre. Ifølge palæstinensisk lov har en mand lov til at voldtage sin kone. Kvinder som bliver voldtaget, tvinges til at gifte sig med voldtægtsmanden, hvis de bliver gravide af overgrebet. Homoseksuelle bliver brutalt forfulgt og “æresdrab” af kvinder er udbredt. De nævnte og andre overtrædelser af basale menneskerettigheder er almindelige i PA’s selvstyreområder og PA tager ikke affære for at forbedre forholdene.
Derfor er det virkelig tragisk at det internationale samfund, internationale medier og internationale menneskerettighedsorganisationer vender det blinde øje til og tier om hvad der sker i PA’s områder. Ikke nok med at de vender det blinde øje til PA’s overtrædelser af menneskerettigheder, de beskylder “israelske besættelse” for at være årsagen til at PA ikke overholder menneskerettigheder, i stedet at holde PA ansvarlig for hvad der sker i deres selvstyreområder. Spørgsmålet om tortur i palæstinensiske fængsler er faktisk ikke noget nyt. Allerede i 2015 indgav Shurat Hadin Israel Law Center en detaljeret klage om sagen til ICC.
Læs her hvor mange milliarder Danmark giver PA i 2021-2025 betalt af dine skattepenge.
ICC tog ikke affære og sagen fordampede ud i den blå luft, efter anklageren havde taget stilling til hvilke spørgsmål hun ville gå ind i og undersøge – tortur i det palæstinensiske selvstyre var ikke et af dem. Øverst på hendes liste stod “forbrydelser mod menneskeheden” begået af Israel. Livet går videre i andre lande og hvad der sker i PA står ikke øverst på deres liste. PA kan frit få lov til at fortsætte sine grove krænkelser af menneskerettigheder, PA kan også fortsætte med at få flere flere hundrede milliarder kroner årligt i international bistand. PA kan frit åbne ambassader og konsulater over hele kloden, som om de var et land, og PA’s leder, Mahmoud Abbas vil fortsat få rullet den løber ud og blive modtaget med pump og pragt som en ægte præsident. Set med international øjne er de flere hundrede mennesker, der myrdes og tortureres ihjel af PA, ikke en Jamal Khashoggi værd, skriver Darshan-Leitner.
Den kollektive tavshed afsløre verdens, ICC, de internationale medier og menneskerettighedsorganisationers hykleri – de er villige til at give afkald på enhver etik og moral, hvis de t betyder at de kan få adgang til at dæmonisere Israel, indbyggerne i PA’s selvstyreområder er knap så vigtige, slutter Darshan-Leitner.
