Ny meningsmåling viser at 57% af palæstinenserne ikke deler Danmarks drøm om en tostatsløsning

Her ses bevæbnede og maskerede palæstinensere i byen Jenin beliggende i de palæstinensiske myndigheders selvstyreområder. (Foto: Flash90)
Her er resultaterne af den dugfriske palæstinensiske meningsmåling. 

Den 7. maj kom den norske udenrigsminister Espen Barth Eide og hans kollegaer i Island, Irland, Luxembourg, Slovenien og Spanien med en fælles udtalelse om Gaza. Det er vigtigt at bemærke, at Norge kun formåede at få støtte fra lande, der i forvejen er Hamas’ støttespillere. 

I deres fælles udtalelse, skriver de europæiske udenrigsministre: – Vi afviser på det kraftigste enhver demografisk eller territorial ændring i Gaza, inkl. planer, der ville fremtvinge eller fremme permanent fordrivelse af befolkningen, hvilket ville være i strid med international lov.

Hvad mener palæstinenserne i Gaza om at flytte? i Hamasenklaven, hvorfra tusindvis af terrorister den 7. oktober 2023, stormede ind i Israel og begik den værste massakre mod jøder siden Holocaust, ses en helt anden holdning. Den netop udgivet meningsmåling fra Palestinian Center for Policy and Survey Research (PCPSR) viser, at 49% enklavens indbyggere gerne vil have hjælp fra Israel til at flytte et andet sted hen via en israelsk lufthavn eller havn. Meningsmålingen viser også at 43% gerne vil flytte fra Gaza når krigen mod Hamas, der var arkitekten bag massakren mod Israel, er slut. Som MIFF skrev tilbage i februar: En stor andel af palæstinenserne i Gaza ønskede at forlade området før krigen, men blev holdt fanget som gidsler af hensyn til palæstinensernes mål om at ødelægge den jødiske stat. 

Men ikke kun på det punkt, udviser eksempelvis Barth Eide en manglende forståelse for, hvad der rør sig i Gazas gader. I sin oktober-redegørelse for Stortinget, pegede Norges udenrigsminister på, at en: «demobilisering af ikke-statslige væbnede grupper som eksempelvis Hamas» ville være en vej frem. Spørger man palæstinenserne, modsætter 85% af indbyggerne i de palæstinensiske myndigheders selvstyreområder (beliggende i dele af Judæa og Samaria) sig den løsning. I Hamas-kontrolleret Gaza, svarede 64% af de adspurgte, at de ikke ønsker at krigen mod terrorgruppen afsluttes med at Hamas må opgive sine våben. 

Danmark pumper flere penge, Danmark, Norge og EU fortsætter med at sende flere penge i de palæstinensiske myndigheders pengekasse. I spidsen for de palæstinensiske myndigheder står præsident Mahmoud Abbas, der er meget upopulær. Hele 80% af de adspurgte palæstinensere vil have Abbas’ afgang. 

Februar 2025: Danmark åbner din pung og lukker øjnene for UNRWA-ansattes deltagelse i massakren mod Israel

April 2025: EU vil give de palæstinensiske myndigheder yderligere 12 milliarder kroner.

Palæstinenserne vil ikke have tostatsløsningen, meningsmålingen viser at 57% af palæstinenserne, ikke vil have tostatsløsningen, mens 46% af palæstinenserne støtter væbnet intifada mod Israel (et fald fra 51% for syv måneder siden).  

Imens holder Danmark fast i tostatsløsningen med næb og klør: 

September 2024: Mette Frederiksen: – Kan parterne ikke blive enige må det internationale samfund gennemtvinge to-statsløsningen

Januar 2025: Udenrigsministeren er rejst til Israel for at »insistere på en tostatsløsning«

PCPSR-målingen der blev udført 1. – 4. maj 2025, viser også: 

  • Støtten til 7. oktober-massakren mod Israel er faldet fra 72% (dec.2023) til 50%. I Judæa og Samaria, hvor de palæstinensiske myndigheder, der af Danmark, Norge & EU kaldes for “de moderate kræfter”, støtter 59% af indbyggerne 7. oktober-massakren mod Israel. I dec. 2023 lå det tal på 82%. I Judæa og Samaria mener 56% af palæstinenserne fortsat, at terrorgruppen Hamas vil vinde krigen. I Hamas-kontrolleret Gaza ligger det tal kun på 43%.
  • Hele 87% siger at de ikke tror på at massakre-klippene som Hamas delte med verden af deres terrorister, der torturerede, myrdede, voldtog og kidnappede israelske børn, kvinder, ældre og mænd er sande.
  • 48% af palæstinenserne i Hamas-enklaven støtter anti-Hamas demonstranterne i Gaza, der de seneste måneder har krævet, at terrorgruppen opgiver deres kontrol over enklaven.
  • 47% af palæstinenserne frygter, at IDF vil tvinge dem til at flytte fra enklaven, hvis Israel tager kontrollen over Gaza. Mens 49% af palæstinenserne ikke frygter, at IDF vil tvinge dem til at flytte.
  • Meningsmålingen viser også, at 26% af palæstinenserne er mest tilfredse med Kinas respons på krigen, mens 21% svarede Rusland og kun 3% svarede USA.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem