Israelske jagerfly har svaret igen på missilangrebet mod Ben Gurion Lufthavn

Her ses israelske jagerfly klar til at lette i retning af Yemen, 5. maj 2025. (Foto: IDF)
I aftes bombede 20 israelske jagerfly Houthi-mål i Yemen.

I weekenden blev Israels internationale lufthavn udsat for missilangreb fra Yemen.

Israels luftforsvar (IAF) har besvaret angrebet med luftangreb mod havnebyen Hodeidah, der kontrolleres af Houthi-militsen.

Seks personer blev såret af missilangrebet mod Israels mest travle lufthavn, beliggende tæt på Tel Aviv.

Missilangrebet fik flere flyselskaber til at aflyse deres flyvninger.

IAF har efterfølgende angrebet flere Houthi-mål langs Yemens kyst, der ligger 2.000 km fra Israel.

Ifølge Israels forsvarshær (IDF), har israelske IAF-jagerfly kastet 50 bomber mod Houthi-målene. Tankfly og rekognosceringsfly deltog også i operationen.

IAF udtaler, at Houthierne bruger havnen i Hodeidah til at modtage våben og udstyr fra Iran.

X har IDF understreget at Israel vil gøre alt for at beskytte sig mod angreb.

Den 7. oktober 2023 blev Israel udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Siden massakren har Houthi-militsen angrebet Israel med flere hundrede droner og ballistiske missiler. IDF har gennemført flere luftangreb mod Houthi-mål i Yemen. Det er nu sjette gang, at Israel har besvaret Houthi-angrebene siden massakren mod Syd-Israel.

Opdatering:
Yemens vigtigste lufthavn er ude af drift efter nye israelske angreb.

Lufthavnen i Yemens hovedstad Sanaa er ødelagt efter et israelsk luftangreb, 6. maj 2025. (Foto: Skærmdump)

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem