Den 3. september skrev MIFF: Se terrorister i palæstinensiske gader – du er med til at betale gildet via skatten. Terrorgruppen Al Aqsa Martyr Brigaden som blandt andet står på EU’s terrorliste er Fatah-partiets militære fløj – du er med til at betale gildet via skatten. Læs HER
Den 6. september skrev MIFF blandt andet (læs artiklen HER):
Israelske fængselsmyndigheder oplyste tidlig morgen at 6 palæstinensiske terrorister er flygtet fra højsikkerhedsfængsel i Nord-Israel. Store sikkerhedsstyrker leder efter de flygtede fanger, skriver Times of Israel.
En af de flygtede fanger er Zakaria Zubeidi, som er tidligere leder af Fatahs militære fløj, terrorgruppen al-Aqsa Martyr Brigaden i Jenin (terrorgruppen står blandt andet på EU’s terrorliste – læs hvordan du betaler til terrorgruppen via skatten HER). Zubeidi blev dømt for at medvirke i flere dødelige terrorangreb mod israelere. Også de fem andre flygtede terrorister kommer fra området omkring Jenin og er medlemmer af den iransk-støttet palæstinensiske terrorgruppe Islamisk Jihad (PIJ) – læs om Irans terrorstøtte HER. Fangeflugten beskrives som en af de mest alvorlige sikkerhedshændelser i Israel i moderne tid.
Den 7. september skrev MIFF blandt andet (læs artiklen HER):
Den foreløbige efterforskning tyder på at fangerne fik hjælp udefra og det lader til at terroristerne er flygtet fra fængslet til fods og herefter er blevet opsamlet af medhjælpere omkring tre kilometer fra fængslet.
Det vides endnu ikke hvorvidt alle eller kun nogle af de seks terrorister er blevet opsamlet.
Politiet, militæret og sikkerhedstjenesten Shin Bet er blevet placeret i hele landet, omkring 200 vejspærringer er blevet sat op for at finde de ekstremt farlige terrorister. Eftersøgningsarbejdet er især koncentreret ved området omkring Beit She’an beliggende tæt på Jordandalen og Judæa og Samaria (Vestbredden), efter to mistænkte blev set på overvågningskamera, skriver avisen Ha’aretz.
Sikkerhedsstyrkerne er bekymret over hvorvidt de flygtede terrorister vil flygte til nabolandet Jordan, eller vil kidnappe/begå terrorangreb mod israelere. Det israelske forsvar (IDF) har derfor sat ekstra vagter ind langs grænsen med Jordan.
Alle seks terrorister er dømt eller mistænkt for terror – fire af dem er idømt livstidsfængsel for at deltage i dødelige terrorangreb mod israelere. En af dem er Zakaria Zubeidi som er Fatah-aktivist og tidligere leder af Fatahs militære fløj – terrorgruppen al-Aqsa Martyr Brigaden. Zubeidi står blandt andet terrorangrebet mod valglokale i Israel i 2002, seks israelere blev dræbt ved terrorangrebet.
Hvordan reagerede Fatah-partiet som kontrollerer de palæstinensiske myndigheder (PA) og som får millioner af danske skattekroner hvert eneste år? Se her:
Om flugten udtaler Fatah-leder: “dragen besejrede jægeren… velsignelser til jer, I helte”
Senior Fatah-embedsmand Munir Al-Jaghoub, leder af Fatah Mobilization and Organization Commission’s Information Office, hyldede de farlige seks terroristers flugt fra Gilboa-fængslet med nedenstående FB-opslag og Tweet:
“Zakaria Zubeidi – dragen besejrede jægeren
Frihed er skøn – drømmen om frihed og stræben efter frihed er fangernes drøm. Det er en sand udfordring for det israelske sikkerhedssystem som praler af at være den bedste i verden. Gilboa-fængslet er det mest sikrede fængsel i deres sikkerhedssystem, alligevel lykkedes det 6 helte at bryde ud af det. Velsignelser til jer, I helte, og må Allah holdeøje med [israelske] agenter og holde dem væk fra jer.
Og besættelsen har kun en mulig afslutning.”
Zakariya Zubeidi er terrorist med flere israelske liv på samvittigheden, han var leder af Fatah’s militære fløj, terrorgruppen Al-Aqsa Martyr Brigaden i Jenin. Terrorgruppen står blandt andet på EU’s terrorliste. I anklageskriftet mod ham stod han blandt andet anklaget for flere terrorangreb, skriver Palestinian Media Watch (PMW) som i flere år har overvåget palæstinensiske medier.
En af de andre flygtede terrorister som Al-Jaghoub også hyldede som “helt” er Ayham Kamamji som i 2006 myrdede den unge israeler Eliyahu Ashri. Terroristen planlagde også at sprænge en bus fyldt med passagerer i luften ved at eksplodere bil med 100 kg sprængstof.
En anden flygtet terrorist som Fatah hylder som en “helt”, er Muhammad Ardah, medlem af den iransk-støttet terrorgruppen Islamisk Jihad (PIJ). Ardah er dømt for sin medvirken i selvmordsangreb i 2001, tre israelere blev dræbt ved terrorangrebet og mange blev såret.
En anden Fatah “helt” er Mahmoud Ardah, der blev anholdt i 1996 og idømt livstid og yderligere 15 år, undslap også. Hjemmesiden for Islamisk Jihads militære fløj definerer ham som chef for flugtoperationen.
Endnu en Fatah “helt” er terroristen Yaqub Qaderi som begik terrorskudanger i 2002, israeleren Yosef Ajami blev dræbt ved angrebet, mens en udenlandsk arbejder blev såret.
Al den herlighed er du og alle danske skatteydere med til at betale for via Danmarks PA-bistand på flere millioner kroner årligt – læs HER:
Her er flere eksempler på de “herligheder som dine skattekroner er med til at betale for:
Se terrorister i palæstinensiske gader – du er med til at betale gildet via skatten. Terrorgruppen Al Aqsa Martyr Brigaden som blandt andet står på EU’s terrorliste er Fatah-partiets militære fløj – du er med til at betale gildet via skatten. Læs HER
Fatah hylder brugen af børnesoldater. Beder deres følgere på Facebook om at dele en video af børnesoldaten Amir. Læs HER.