For få dage siden besluttede EU-Domstolen at fødevarer produceret i israelske bosættelser skal mærkes. Mærkningen vil gælde i alle EU-lande, skriver FødevareWatch.
Om mærkningen siger den socialdemokratiske udenrigsminister Jeppe Kofod: “Den bekræfter EU-Kommissionens gældende regler om mærkning af visse varer fra de israelsk besatte områder. Danmark vil derfor fortsat håndhæve reglerne for mærkning af varer fra de besatte områder, men regeringen har ingen planer om at gå enegang i Europa og boykotte varer fra de besatte områder.”
SF har krævet varer fra de israelske bosættelser fuldstændigt fjernet fra de danske hylder. “Danmark bør helt forbyde varer fra besatte palæstinensiske områder. Nu får vi et klistermærke, og det er udmærket. Men jeg kan ikke se, hvorfor de varer overhovedet skal på hylderne,” siger SFs politiske ordfører Karsten Hønge.”De israelske bosættelser er ulovlige, og vi kan ikke bare blive ved med at lukke øjnene og indirekte bakke op om deres undertrykkelse af palæstinenserne,” tilføjer Hønge.
Modsat SF er Kofods argument at: “Det er simpelthen ikke den rette strategi for at lægge et effektivt pres på den israelske regering for en tostatsløsning.” “Dels er der ikke juridisk mulighed for dansk enegang, da handelssanktioner hører under EU, dels vil fælles skridt fra alle EU-lande sende et langt mere robust signal. Afgørelsen er i øvrigt helt i tråd med dansk og EU-politik i forhold til den mellemøstlige fredsproces, og den er med til at fastholde muligheden for en levedygtig tostatsløsning på konflikten.”
SF og udenrigsministeren forholder sig ikke til den omstændighed at bosættelserne ikke er i strid med folkeretten, hvilket USA efter et års juridisk undersøgelse har slået fast.
SF og udenrigsministeren foholder sig heller ikke til, at de palæstinensiske myndigheder nægter at acceptere Israels eksistensret som en jødisk stat. Israel kan ikke forhandle fred uden statens eksistensret anerkendes. Den danske regering burde stille krav om at de palæstinensiske myndigheder officielt anerkender Israels eksistens som en jødisk stat.
Der lød heller ikke noget dansk ramaskrig, da de palæstinensiske myndigheder for nyligt lukkede flere hjemmesider, som er kritisk indstillet over for Mahmoud Abbas – det vil sige at der ikke er fri presse og ytringsfriheden undertrykkes.
De palæstinensiske myndigheder modtager store beløb i støtte fra EU og Danmark – hvad går de penge til og hvem holder øje med det?
MIFF skrev for nyligt om en Impact-se rapport om palæstinensiske skolebøger, som er blevet endnu mere ekstreme. I bøgerne bliver palæstinensiske skolebørn blandt andet indoktrineret til at dø en martyrdød og børnene opfordres til at dræbe jøder. Jødisk historie i Israel udviskes og enhver tale om fred afvises. Også her var Danmark tavs – enhver tale om at lægge pres på de palæstinensiske myndigheder kommer ikke på tale. I stedet mener SF og udenrigsministeren, at Israel skal presses tilbage til forhandlingsbordet med palæstinenserne ved at kalde de israelske bosættelser for ulovlige og mærkning af varer fra bosættelserne.
Danmark og EU har brugt taktikken i mange år, men det har ikke ført til fred og palæstinenserne fortsætter med at nægte fredsforhandlinger med israelerne. Hvad vil Danmark egentlig opnå ved at lægge et ensidigt pres på Israel? Erfaringen har vist at der ikke kommer fred mellem israelerne og palæstinenserne ved at presse Israel og belønne palæstinenserne med store kontante beløb til gengæld for, at de ikke vil anerkende Israel som en jødisk stat.
Hvornår vågner Danmark fra sin tornerosesøvn og indser realiteterne?
